S: Vi har en forpligtigelse til at få alle med

Spørgsmålet om hvad der skal ske med den restgruppe, der ikke klarer kravene til at starte på en erhvervsuddannelse, kan blive forårets helt stor uddannelsespolitiske diskussion, spår socialdemokraternes erhvervsskoleordfører Mattias Tesfaye.
Det er ikke en fiasko. Men man kan heller ikke endnu tale om en bragende succes. Sådan lyder den korte vurdering fra socialdemokraternes erhvervsskoleordfører, Mattias Tesfaye, da Netavisen Pio kontakter ham for at høre om de foreløbige erfaringer med den erhvervsskolereform, der blev vedtaget for to år siden.

Målet med reformen ”Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser”, der blev vedtaget under den daværende SR-regering med støtte fra alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten, var, som navnet antyder, at styrke den faglige kvalitet på erhvervsuddannelserne, at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse og at nedbringe det meget høje frafald.

Med erhvervsskolereformen blev der blandt andet indført en mere overskuelig struktur med fire hovedindgange, indført flere undervisningstimer, mere efteruddannelse til lærerne og investeringer i nyt udstyr på skolerne. Samtidig blev der indført et karakterkrav, så eleverne skal opnå et karaktergennemsnit på mindst 02 i dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse.

Søgning til erhvervsskolerne er stabiliseret
Et centralt mål med erhvervsskolereformen er at hæve den andel til 25 procent i 2020 og 30 procent i 2025. For ti år siden var det omkring 30 procent af en ungdomsårgang, der forlod grundskolen, som søgte ind på en erhvervsuddannelse. Men fra 2007 til 2013 faldt andelen til under 20 procent. Og ifølge tal fra Undervisningsministeriet var det i 2016 stadig kun 18,4 procent, der søgte ind på en erhvervsuddannelse.

”Man kan se glasset som enten halvt tomt eller halvt fyldt. Der er selvfølgelig lang vej op til 30 procent, når vi ligger på 18. Men omvendt. Så vi vidste jo godt, at det ville betyde, at nogle blev afskåret fra at søge i de første år. Så set i det lys er det jo faktisk lykkes at stabilisere søgningen, selvom vi har indført karakterkrav”, fortæller Mattias Tesfaye.

AndelDerStarterPaaErhvervsskole
Kilde: Undervisningsministeriet

Han forklarer, at indførelsen af karakterkravet netop skal ses som et forsøg på at gøre det mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse, fordi kvaliteten i mange år er blevet udvandet af, at der sad for mange elever i klasserne, som ikke var parate til at gennemføre en uddannelse:

”Det skal være sådan, at når man starter på en erhvervsskole, så har man kvalifikationerne til at gennemføre uddannelsen. Derfor skal vi have dem ud, som ikke kan eller vil gennemføre en erhvervsuddannelse. Det er nødvendigt for at hæve både kvaliteten og prestigen på uddannelserne og samtidig mindske frafaldet. Tidligere startede mange uden forudsætninger for at kunne gennemføre, og det trak hele niveauet ned. Og 70 procent af dem, som ikke havde fået mindst 02 i dansk og matematik, endte med at droppe ud”, forklarer han.

Han understreger, at det at færre har søgt ind, så er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at færre også gennemfører en erhvervsuddannelse. En del af formålet er netop at sikre, at dem som starter på en uddannelse også er i stand til at gennemføre:

”Det afgørende er jo ikke, hvor mange der søger ind på en erhvervsuddannelse. Det afgørende er, hvor mange der kommer ud i den anden ende med en uddannelse”, mener Tesfyae.

Restgruppe kan blive forårets største uddannelsespolitiske diskussion
Men hvad stiller vi så op med den gruppe, som ikke længere kan få adgang til erhvervsuddannelserne, fordi de ikke lever op til det nye karakterkrav? Nogle vil kunne få adgang gennem optagelsesprøver eller særlige samtaler, men mange vil blive afskåret fra at starte.

I Information kunne man forleden læse, at hver femte, som ikke klarer optagelsesprøven, havner uden både uddannelse og arbejde. Tesfaye anerkender, at der er et problem, som der skal tages hånd om:

”Socialdemokratiet står bag reformen, og derfor har vi selvfølgelig også en enorm forpligtigelse over for den restgruppe, som nu ikke får adgang til erhvervsskolerne, fordi vi har indført et karakterkrav. Og jeg tror faktisk, at det kan blive forårets største uddannelsespolitiske diskussion”.

Han peger på, at regeringen sidste år nedsatte et ekspertudvalg under ledelse af Stefan Hermann, der er rektor for Professionshøjskolen Metropol i København. Udvalget skal netop komme med anbefalinger til, hvordan de unge, der ikke umiddelbart har kvalifikationerne til at gå i gang med en ungdomsuddannelse, kan blive bedre rustet til at komme i gang.

I dag er produktionsskoler og Voksenuddannelsescentre (VUC) de mest brugte tilbud, når det gælder om at forsøge at samle dem op, som ikke kommer direkte på erhvervsskole. Men Mattis Tesfaye mener, at der er god grund til at se de nuværende tilbud efter i sømmene:

”Vi har i dag et ret uoverskueligt system med forskellige uddannelser, og hvor de unge ikke har én fast mentor, men kastes rundt mellem mange forskellige. De går på forskellige uddannelser på forskellige vilkår. Nogle steder får man løn, andre steder får man SU. Det er et kaotisk system, og vi har brug for at få det gjort mere gennemskueligt og få skabt mere sammenhæng i de forløb, de unge skal igennem”, mener Tesfaye.

Udvalget forventes at fremlægge sine anbefalinger i løbet af februar, og herefter vil de politiske drøftelser foregå en over foråret.

Har undgået nedskæringer
Mattias Tesfaye peger samtidig på, at der også er områder, hvor der allerede nu er positive erfaringer med reformen.

Et andet af målene med reformen var at få flere elever til at vælge et EUX-forløb, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Her taler tallene et tydeligt sprog. I 2014 var det 10 procent af de unge, der startede på en erhvervsuddannelse, som valgte EUX-forløbet. I 2016 var det tal steget til 27 procent, og der er ifølge Tesfaye mulighed for at udbrede EUX endnu mere.

Han peger også på, at økonomien på erhvervsskoleområdet ikke har været nær så hårdt spændt for som på det øvrige uddannelsesområde: ”Det er lykkedes at friholde erhvervsskolerne for nogle af de nedskæringer, der har ramt de andre ungdomsuddannelser, fordi der er et bredt ønske om, at erhvervsskolerne skal styrkes”.

Erhvervsskolerne blev blandt andet i 2016 undtaget det såkaldte omprioriteringsbidrag på 2 procent, som ellers ramte alle øvrige ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Den endelige dom over erhvervsskolereformen vil han dog ikke afsige endnu:

”Vi har brug for at se, hvordan søgningen og frafaldet udvikler sig de kommende år, før vi kan sige, om reformen har været en succes eller ej. Og så skal vi som sagt


Kommentarer fra Facebook