En stadig større andel af de københavnske børn bruger folkeskolen. Det viser et udtræk fra Økonomi- og Indenrigsministeriets database ’Kommunale Nøgletal’, som Netavisen Pio har foretaget. Tallene bygger på kommunernes egne indberetninger til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Hvor det for to år siden var 28,4 procent af de københavnske børn, der gik i en fri- eller privatskole, er andelen i 2017 faldet til 26,5 procent. Dermed er der sket et fald på knap syv procent på to år, og andelen af københavnerbørn der går på privatskole er nu på det laveste niveau siden 2008.

Faldet i Københavns Kommune står i modsætning til den generelle landstendens, hvor andelen de seneste to år er forsat med at stige. På landsplan er det nu 18,3 procent af eleverne, der går i privatskole.

Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet, Kommunale Nøgletal (trukket 10/8 2017).

Oplever øget opbakning til det lokale fællesskab
Hos Forældreforeningen ’Brug Folkeskolen’ har talsperson Hans Præstbro også noteret, at der er mere opbakning til den lokale folkeskole:

”Jeg tror, der er en bevægelse i retning af, at københavnerne gerne vil det lokale fællesskab. Det er ikke lige til at sige, hvorfor vi ser den udvikling nu. Men jeg mærker det selv meget tydeligt i Sydhavn, hvor jeg bor, at folk er interesseret i hvem man bor i nærheden af, og her kan folkeskolen jo virkelig noget. Det er jo ikke kun eleverne som lære hinanden at kende på tværs af forskellige baggrunde, det er jo også os forældre”, fortæller han til Netavisen Pio.

’Forældreforeningen Brug Folkeskolen’ har eksisteret siden 2003, og arbejder for, at ”den lokale distriktsskole bliver det naturlige førstevalg for flere forældre”. Det gør foreningen ved helt konkrete at gå i dialog med de forældre, der står over for valget mellem folkeskole eller privatskole.

”Som forening arbejder vi i det helt nære med at få forældre til at fortælle gode historier om folkeskolen til andre forældre, som står og skal vælge, om deres barn skal starte i privatskole eller folkeskole. Folkeskolen har været meget udskældt, især her efter folkeskolereformen og læretidsaftalen. Vi prøver at være en modvægt, der fortæller de gode historier om folkeskolen”.

Milliarder til en bedre folkeskole
Op til kommunalvalget i 2013 lød det fra den københavnske overborgmester Frank Jensen, at flere københavnere skulle vælge folkeskolen frem for en privatskole. Og på Københavns Rådhus glæder Socialdemokratiets Jonas Bjørn Jensen sig over, at udviklingen ser ud til at gå den vej. Han mener, at udviklingen skal ses i lyset af de seneste års indsats for at styrke den københavnske folkeskole:

”Vi har i mange år arbejdet for en folkeskole, hvor elevsammensætning afspejler lokalområdet. Derfor har vi gjort rigtig meget i København de seneste år for at forbedre vores folkeskole. Vi har blandt andet investeret fire milliarder kroner i at forbedre de fysiske rammer. Og vi har arbejdet målrettet med at lave turnaround-skoler, hvor vi har sat meget aktivt ind omkring de skoler, hvor vi kunne se, at der var brug for ekstra ressourcer.”, fortæller han til Netavisen Pio.

Københavns Kommune har indført en budgetmodel, så tilskuddet til folkeskoler fordeles ud fra såkaldte socioøkonomiske karakteristika såsom forældrenes uddannelse og indkomst. Det betyder, at skoler i udsatte områder har fået flere penge per elev end skoler i områder med mange velstillede forældre. Og det har givet resultater, mener Jonas Bjørn:

”Det koster nogle flere penge at lave skoler i de her udsatte områder. Men vi kan se, at det giver resultater. På nogle af de skoler, der har fået rigtig mange penge, er vi nu begyndt at aftrappe, fordi de i dag klarer sig bedre.”

Han nævner en skole som Amager Fælled Skole, hvor det for få år siden kun var 30 procent af forældrene i skoledistriktet, som valgte Amager Fælled Skole. I dag er tallet oppe på 75 procent.

Ud over de ekstra penge har man også været inde at ændre på skoledistrikterne, så flere ressourcestærke familier bliver tilknyttet skoler, der tidligere primært har haft ressource

”Når vi har ændret på skoledistrikterne har vi oplevet utilfredshed blandt nogle forældre, som så har talt om, at de nu ville sætte deres børn i privatskole. Men de fleste har alligevel valgt at give folkeskolen en chance, og i dag kan vi mange steder se, at det har skabt en bedre folkeskole.”

Jonas Bjørn Jensen understreger , at det ikke er nok, at flere vælger folkeskolen. Folkeskolen skal også levere varen og løfte eleverne fagligt.

”Her kan vi heldigvis se, at det også går den rigtige vej. Både i forhold til det faglige niveau, og i forhold til trivselsmålinger, som viser, hvor godt eleverne har det i skolen. Begge steder er vi inde i en positiv udvikling”, slutter han.

Pres på kapaciteten i de store byer
Og netop politikkernes prioritering af folkeskolen har spillet en stor rolle når det kommer til at få flere til at vælge den lokale folkeskole, mener Hans Præstbro:

”Vi står med nogle rigtig flotte skoler i København. Det betyder rigtig meget, også fordi man som borger kan mærke, at folkeskolen virkelig bliver prioriteret, og at der er opbakning fra et bredt flertal i Borgerrepræsentationen til vores folkeskole. Det sender et signal om, at de mener det, når de siger, at vi skal have de bedste faciliteter, det nyeste IT og de bedste rammer for vores børn.”

Hans Præstbro nævner dog også, at den store tilflytning til København kan være en del af forklaringen, idet den skaber et kapacitetspres på privatskolerne.

Netop kapacitetspres kender man også hos Dansk Friskoleforening, der er organisation for en række københavnske privat- og friskoler. Det fortæller Maren Skotte, der er kommunikationsansvarlig:

"Jeg er helt sikker på, at de fleste storbyskoler har problemer med kapaciteten i disse år. Der er jo en urbaniseringstendens i samfundet, som skaber et stort pres på skoler i storbyerne. Det får vi jævnligt bekræftet af skoleledere i København. De har ofte absurd lange ventelister."

Maren Skotte understreger dog samtidig, at 'Brug Folkeskolen' har været med til at skabe en mere positiv fortælling om folkeskolen:

"Det er vældig positivt, for folkeskolen er helt sikkert meget bedre end i ry. Der er blevet talt negativt om folkeskolereformen i mange år nu, så der er virkelig brug for en oplysningskampagne, der kan bringe nuancerne frem. Tallene fortæller også, at det ikke er rigtigt, når der tales om en flugt fra folkeskolerne til de frie grundskoler. Det bekræfter en nylig analyse fra Undervisningsministeriet i øvrigt også."

 

Artiklen er bragt første gang 13. august 2017 og opdateret 18. august 2017 med kommentar fra Dansk Friskoleforening.