Det nuværende asylsystem er uretfærdigt. Vi hjælper ikke de flygtninge med størst behov. Og faktisk styrker den nuværende politik migranternes incitament til at sætte kurs mod Europa frem for at modtage og hjælpe flygtninge i de nærområder, hvor de befinder sig.

Det er blot nogle af de anker, Socialdemokratiet fremsætter mod det nuværende asylsystem i det udspil, partiet præsenterede mandag. Med ”Retfærdig og realistisk – En udlændingepolitik der samlet Danmark” optegner Socialdemokratiet et nyt asylsystem, hvor fokus i højere grad er på hjælp i nærområderne og på at hjælpe de flygtninge med størst beskyttelsesbehov.

Socialdemokratiet lægger op til, at det ikke længere skal være muligt at søge om asyl i Danmark. Personer, der alligevel søger om asyl i Danmark, skal ifølge det socialdemokratiske udspil fremover sendes til et såkaldt modtagelsescenter i et land uden for Europa. Og selv hvis man her vurderes til at have behov for beskyttelse, så kommer man ikke til Danmark, men vil få beskyttelse i enten en FN-lejr eller i det land, hvor modtagecentret ligger.

Til gengæld skal Danmark igen tage imod kvoteflygtninge gennem FN-systemet. Og vi skal bruge langt flere penge på at hjælpe i de nærområder, hvor langt hovedparten af verdens flygtninge i dag befinder sig. Det ligger i tråd med de tanker, som blev formuleret af udlændingeordfører Mattias Tesfaye i et interview kort før jul med Netavisen Pio.

Flygtninge skal komme gennem FN’s kvotesystem
Socialdemokraternes udlændingeordfører Mattias Tesfaye forklarer i dag, at formålet med Socialdemokratiets udspil er at sikre, at Danmark selv har kontrol med, hvem og hvor mange der kommer til som flygtninge.

Hvad er årsagen til, at man som flygtning ikke længe skal have mulighed for at søge om asyl i Danmark?

”Dit spørgsmål illustrerer i virkeligheden meget godt, hvad der er udfordringen. Asyl betyder beskyttelse, og folk, der søger asyl, søger beskyttelse. Men der er en årsag til, at de søger beskyttelse i Danmark, og ikke i Rumænien. Det er fordi de hellere vil bo i det danske samfund, end i det rumænske. Det er hele den logik, vi er nødt til at få gjort op med.”

Vi er simpelthen nødt til at sørge for, at det er velovervejede politiske beslutninger der afgør, hvem der kommer til Europa

Mattias Tesfafye understreger, at Danmark som et rigt land har en forpligtigelse til at sørge for beskyttelse for mennesker på flugt. Men det skal ikke ske ved, at flygtningene sætter ud på en farefuld færd over Middelhavet og skal kæmpe sig vej til den danske grænse for at søge om asyl. Derimod skal det ske gennem en reguleret ordning, hvor man søger asyl gennem FN, og landene så tager flygtninge gennem FN’s kvoteordning.

”Vi er simpelthen nødt til at sørge for, at det er velovervejede politiske beslutninger der afgør, hvem der kommer til Europa.”, mener han. Han peger blandt andet på, at det kan være folk der er særligt forfulgte, der kan komme til Danmark, eksempelvis religiøse mindretal, homoseksuelle eller særligt behandlingskrævende. I dag er det netop ikke dem med mest størst beskyttelsesbehov som får beskyttelse, men dem som er heldige eller har de rigtige kontakter og kan komme frem til den danske grænse.

”Vi har sagt, at vi gerne vil genbosætte nogle af flygtningene. Men det skal ikke være fordi, at de har søgt asyl på dansk jord. Jeg vil snarere sige, at det skal netop ikke være dem. Det skal netop være dem, som i dag ikke har mulighed for at komme til Europa, ofte fordi de ikke har penge eller ikke har kontakter.”

135 kroner til asylansøgere for hver kroner til nærområderne
For Mattias Tesfaye handler det ikke kun om at sikre en mere reguleret tilstrømning til Europa. Det handler også om i højere grad at prioritere pengene der, hvor der er mest behov. ”I dag bruger vi mange ressourcer på det mindretal, der faktisk har mulighederne for at komme til Europa, og få ressourcer de mange, der står på kysten i Nordafrika”.

Af Socialdemokratiets udspil fremgår det, at for hver gang der bruges 135 kroner på asylansøgere i Europa, så bruges der kun én kroner på at hjælpe flygtninge i nærområderne. Europa sender med andre ord det signal, at hvis man vil have hjælp, så skal man komme til Europa og søge om asyl. ”Det her incitament er nødt til at blive slået i stykker”, mener Tesfaye.

Der er en årsag til, at de søger beskyttelse i Danmark, og ikke i Rumænien

Et andet element i det socialdemokratiske udspil er, at der skal indføres et loft over, hvor mange udlændinge der på årsbasis kan komme til Danmark. Det skal ifølge partiet sikre, at der ikke kommer flere udlændinge, end det danske samfund evner at integrere. Derfor skal loftet fastsættes i samarbejde med landets kommuner, som står med integrationsudfordringen i praksis.

Hvordan skal sådant et loft konkret fastlægges?

”Det vil i sidste ende være noget der skal aftales med kommunerne. Men jeg ville blandt andet lægge vægt på om der er mulighed for at finde boliger, om der er jobåbninger, og der er mulighed for at etablere praktikpladser, om der er pres på skolerne, om der er nok praktiserende læger, hvad det frivillige foreningsliv siger, og hvad har vi har af kapacitet til at tage imod traumatiserede. Vi skal kunne hjælpe dem der kommer, men vi skal heller ikke have alle psykologtimer bundet. Det er de balancer, vi hele tiden skal finde”.

I skriver også, at loftet godt kan indføres, selvom der ikke er lavet en aftale om at lave et modtagelsescenter uden for Europa, som man kan sende flygtninge tilbage til. Hvad er formålet med det?

”Indtil vi får etableret en model med modtagelsescenter i tredjeland, så vil et loft, hvis det stod til os, forpligtige det danske Folketing til at tage politiske initiativer for at nedbringe asyltallet, hvis vi begynder at nærme os loftet. Det er jo et tegn på, at kommunernes kapacitet snart ikke er til at tage imod flere. Så kan vi diskutere om det er transportøransvar, styrket grænsekontrol, eller betydning for retten til familiesammenføring. Ligesom vi laver prognoser på det økonomiske område, vi kan styre efter, så har vi også brug for tal vi kan styre efter på udlændingeområdet”.

Støtter optjeningsprincipper på kontante ydelser
I udspillet lægger Socialdemokratiet også op til at se nærmere på hvilke ydelser, udlændinge skal have adgang til, når de kommer til Danmark. Partiet vil blandt andet have nedsat en såkaldt ydelseskommission. Partiet skriver også i oplægget, at man er åben over for at udvide brugen af optjeningsprincipper på kontante ydelser, så ydelsens størrelse afhænger af, hvor længe man har været i Danmark.

Socialdemokratiet har tidligere været skeptiske over for at indføre optjeningsprincipper – har Socialdemokratiet flyttet sig her?  

”Både og vil jeg sige. Vi har jo i årtier støttet optjeningsprincipper for eksempelvis folkepension og førtidspension. Vi har også haft en debat om børnecheck. Men du har ret i, at fra at være skeptiske og måske kun på nogle områder kunne acceptere det, så vil det i forhold til ydelser være vores udgangspunkt, at det skal der gøres.”

Socialdemokratiet understreger dog samtidig, at optjeningsprincipper kun kan komme på tale, når det drejer sig om overførselsindkomster. Når det drejer sig om eksempelvis undervisning i folkeskolen og behandling på hospitalet skal der fortsat være fri og lige adgang, uanset hvor længe man har været i Danmark.