S vil bekæmpe gældsfælder og lånehajer

Reklameforbud, kreditvurderinger, forbrugeroplysninger og låneloft skal begrænse udbredelsen af kviklån, lyder det fra Socialdemokratiet
Står man og mangler kontanter til en bytur eller en ny telefon, så kan man lige nu hos VIVUS.DK låne op til 6.000 kroner i tre måneder. Lånet er ”rentefrit” i den første måned, men i de to næste måneder koster det 1.200 kroner. Dermed koster det i alt 2.400 kroner at betale lånet tilbage. Det bringer den årlige omkostninger i procent, den såkaldte ÅOP, op på svimlende 791,6 procent.

Et tilsvarende forbrugslån i en almindelig bank kan, ifølge hjemmesiden mybanker.dk, findes til helt ned til ÅOP på 5,1 procent (hos Sparekassen Thy). Her koster det altså kun 168 kroner at låne de 6000 kroner.

Det er således en særdeles dyr fornøjelse at tage et såkaldt kviklån. I 2015 blev der optaget 172.485 kviklån. 20.905 af de lån blev ikke betalt tilbage til tiden.
Stop for gældsfælder

Socialdemokratiet vil nu stramme reglerne for kviklån. Med 10 forskellige forslag, som både skal stramme reglerne for udbyderne og lånerne.

”Vi ser, at folk havner i gældsfælder, som ruinerer dem, og som de hænger fast i resten af livet. Det skal der sættes en stopper for, men skal det lykkes, er der brug for, at vi tager hårdt fat,” siger Socialdemokratiets erhvervsordfører, Morten Bødskov til Politiken.

Vi ser, at folk havner i gældsfælder, som ruinerer dem, og som de hænger fast i resten af livet

Adspurgt om de så ikke i stedet sender folk ud på de grå lånemarked, blandt kriminelle, svarer han.

”Det er et argument, som har været fremført før, men jeg mener ikke, det holder. Markedet har udviklet sig på en måde med en teknologi, hvor man med et klik på mobiltelefonen kan blive sat i gæld resten af livet. Det er åbenlyst for alle, at der bør laves ændringer,” siger Bødskov.

Socialdemokratiet foreslår, at man skærper reglerne for kviklånsreklamer i tv, radio og på internettet markant. Imens skal man undersøge, hvordan et direkte forbud mod reklamer – som man har på tobak – kan strikkes sammen.

Derudover foreslår partiet, at en person maksimalt må have to kviklån på 30.000 kroner ad gangen, og at personer som allerede har et kviklån, som de ikke har betalt tilbage på, ikke kan optage et nyt. Socialdemokratiet foreslår også at kviklån (igen) omfattes af en 48 timers venteperiode, som andre forbrugslån.
V: Formynderisk og voldsomt

Mens det vil være unødigt bureaukratisk, mener Venstres erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen.

”Der skal findes en grænse. En bankrådgiver, der har haft den samme kunde i 10 år, ved nok godt, om vedkommende kan låne 125.000 kroner til at købe en ny bil eller ej. Hvorfor skal der så være 48 timers betænkningstid på det? Og hvad nu, hvis du køber en mobiltelefon eller et fjernsyn på afbetaling. Skal der så også gå 48 timer, før du må få det med hjem,” spørger han.

Tanken om et forbud mod reklamer i det offentlige rum virker også meget voldsomt, mener Torsten Schack Pedersen, der også kalder forslaget om maksimalt to kviklån per person for meget formynderisk.

Samme toner lyder der fra erhvervsordfører Anders Johansson fra de konservative.

”Så blev det lige en statslig opgave at kontrollere, hvor mange “kviklån” hver dansker har, ifølge Socialdemokratiet. Hvor er det personlige ansvar i jeres verden?,” spørger han på Twitter.
Røde partier: Ikke ambitiøst nok

Mens de borgerlige partier skyder Socialdemokratiets udspil ned med at det er for vidtgående, så mener partierne til venstre for Socialdemokratiet, at forslagene slet ikke går langt nok.

”Vi bakker op om alle skridt, som kan stramme skruen over for det her bondefangeri,” siger Enhedslistens politiske ordfører Nikolaj Willumsen til Politiken.

”Men udspillet fra Socialdemokratiet er ikke tilstrækkeligt ambitiøst. Jeg savner, at man gør noget ved de ekstremt høje udgifter, som folk ender med at have.”

Erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen fra SF lover også at støtte forslagene, men også hun ønsker endnu strammere regler.

”Det er ti gode forslag, men de tager ikke fat om nældens rod. Det kan godt være, at du ikke må tage lån på mere end 30.000 kroner, men udgifterne kan stadig vokse sig utroligt store. Vi har eksempler på, at nogen har lånt små beløb, som har vokset sig gigantiske,” siger hun til Politiken.

Også Alternativet og de radikale bakker op.
Mange fortryder lån

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte i 2015 en spørgeundersøgelse blandt 20-59-årige, der har taget et mindre forbrugslån på maksimalt 12.000 kroner.

Mere end 40 procent af de adspurgte svarede i undersøgelsen , at de efterfølgende fortrød, at de tog lånet. Næsten 40 procent svarede, at lånet endte med at blive dyrere, end de forventede, da de optog det. Og mere end halvdelen overvejede ikke andre alternativer, før de optog lånet.

Konkurrence- og forbrugerstyrelsen vurderer, at der lige nu er udstedt kviklån for mellem 600 og 800 millioner danske kroner. Det er en 20-dobling siden 2010, hvor der var kviklån for knap 40 millioner kroner.
Fakta: Socialdemokratiets 10 forslag mod kviklån

1. Et loft over udbydernes kreditrisiko skal sikre, at der ikke bliver givet kviklån til forbrugere med meget lav kreditværdighed. Bliver loftet ikke overholdt, skal der betales en bøde. Det skal sikre, at udbyderne ikke spekulerer i at udstede lån til personer, som ikke forventes at kunne betale tilbage, og som derfor skal betale ekstra renter.

2. Lån skal kunne indfries ligeså nemt, som de kan optages.

3. Der skal være en større gennemsigtighed, så forbrugeren kender vilkår og priser før optagelse af et kviklån. Det fulde tilbagebetalingsbeløb skal oplyses i både kroner og procent. Derudover skal Forbrugerombudsmandens vejledning tilpasses.

4. Tilsynet med udbydere af kviklån skal skærpes og udføres af Finanstilsynet. Overholdes reglerne ikke, skal der indføres sanktionsmuligheder i form af bøder og i særligt grove sager forbud mod at yde flere lån. Derudover skal der indføres en ekstern kvalitetsmærkning af udbydere, som skal vises ved markedsføring af lån.

5. Et kommende nationalt kreditregister skal også omfatte data fra kviklånsudbydere, så udviklingen i den type lån kan følges indgående. Målet er, at alle udbydere- ligesom banker og realkreditinstitutter - skal indberette deres lånedata i anonymiseret form fra 2019.

6. Kviklånsudbydere skal omfattes af reglerne om god skik, som bankerne også er. I dag er de ikke underlagt samme krav om at handle redeligt og loyalt overfor kunder.

7. Der skal indføres en 48-timers betænkningstid på alle forbrugslån, så udbydere af kviklån ikke kan omgå reglen om en tænkepause, som det er tilfældet i dag.

8. En person må maksimalt have optaget to kviklån på 30.000 kroner ad gangen. Personer med et misligholdt kviklån må slet ikke optage flere kviklån, så de ikke optager nye lån for at betale for tidligere lån.

9. Der skal være et loft over, hvad misligholdte kviklån må koste. Den ekstra renteomkostning på misligholdte lån, den såkaldte morarente, skal fastsættes til maksimalt 30 procent i nominal årlig rente, og det samlede beløb må ikke overstige det dobbelte af lånets samlede tilbagebetalingsbeløb.

10. Et opgør med reklamer for kviklån i det offentlige rum skal begrænse lånenes synlighed. Konkret skal reglerne for reklamer i TV, radio og på internettet skærpes, og det skal afdækkes juridisk, hvad mulighederne er for et totalt forbud i lighed med det, der gælder for tobaksprodukter.

Kilde: Politiken.dk

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce