Der skal et fokus på ligestilling frem mod kommunalvalget i 2021. Det er beskeden allerede nu fra Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen. På partiets kongres i weekenden kan han nemlig fremlæggende nedslående - men forventede - tal for kønsfordelingen af kandidater frem mod kommunal- og regionsvalget i november.

Til kommunalvalget er 30,4 procent af de opstillede socialdemokratiske kandidater kvinder, mens det gælder for 37,6 procent til regionsvalget. Og det er ikke godt nok, lyder det fra partisekretæren, som i sin beretning peger på, “at vi frem mod det efterfølgende kommunal- og regionsrådsvalg i 2021 skal se på, hvordan vi kan få flere kvinder og flere yngre under 40 år til at opstille, så vi følger fordelingen i befolkningen.”

En sejlivet tendens
Men det er ikke kun i Socialdemokratiet, at det halter på landsplan. I 2013 kunne en gennemgang af de samlede tal for alle kandidater opstillet til kommunal- og regionsvalget vise, at kun 30,8 procent af alle kandidater var kvinder. Mens det gjaldt for 29,6 procent af kandidaterne til regionsvalget.

Og det er udtryk for, at vi står overfor et generelt problem med indtrykket af balancen i det politiske liv, lyder det fra partisekretær Jan Juul Christensen. “Desværre er det et generelt problem med kønsbalancen i forhold til aktive medlemmer og det får så også konsekvensen, at der er flere kvinder til at blive kandidater. Derudover tænker kvinder nok mere over om de kan få arbejde, familieliv og et politisk liv til at hænge sammen end mænd gør. Derfor er det vigtigt, at vi får forklaret, at det kan godt hænge sammen, men også at det politiske arbejde tilrettelægges på en måde, så det faktisk kan lade sig gøre at få alle ting til at gå op i en højere enhed.”

Socialdemokratiets løsningsforslag
Derfor vil partiledelsen også umiddelbart efter efterårets valg få sat en større undersøgelse igang, der skal give nogle forklaringer på, hvorfor kønsbalancen står så skævt. Partisekretær, Jan Juul Christensen ønsker derfor et bedre overblik over udfordringen karakter før nye undersøgelser sættes iværk:

“Vi vil, når vi kommer på den anden side af KV/RV 2017 valget (altså i 2018) som første skridt analysere nærmere på hvor mange der blev valgt, hvilke barriere, der eventuelt har været og hvilke problemer der har været med at få kvindelige kandidater – herunder, hvilke begrundelser der har været givet fra dem, der er blevet spurgt, men har takket nej.”

V vil langt tidligere i samarbejde med partiforeningerne tage fat på, at man allerede nu skal begynde at gøre sig overvejelser om muligt kandidatur i 2021

Men partiet vil også række ud til det nystartede Helga-netværk, der arbejder for at styrke kvinders position i politik. “Som det andet vil vi se på de erfaringer, der er opsamlet gennem Helga-netværket, hvor mange kvindelige kandidater er aktive og 3 så vil vi langt tidligere i samarbejde med partiforeningerne tage fat på, at få sat det på dagsorden, at man allerede skal begynde at gøre sig overvejelser om muligt kandidatur i 2021,” udtaler Jan Juul Christensen til Netavisen Pio.

Ikast-Brande går forrest
Hos Socialdemokratiets byrådsgruppe i Ikast-Brande ser tingene dog lidt anderledes ud. Her er kvinderne nemlig kommet af sig selv, og til det kommende kommunalvalget ser det også flot ud på listen. Af de seks nuværende byrådsmedlemmer, er de fire kvinder. Og på kandidatlisten til efteråret udgør kvinder 50 procent. Sådan er det i Ikast-Bande.

 

Mange kvinder kommer ikke lige af sig selv. Man skal ud og prikke dem på skuldrene

Birthe Sørensen, der sidder i byrådet for Socialdemokratiet i Ikast-Brande, ved ikke, hvad de har gjort rigtigt. For kvinderne er faktisk kommet af sig selv. “Vi har ikke gjort noget særligt,” fortæller hun til Netavisen Pio, men understreger at hun er rigtig tilfreds med, at så mange kvinder har lyst til at være politisk aktive i deres kommune. Hun har selv siddet i byrådet i 26 år.

“En ligelig fordeling giver et godt arbejdsmiljø, og et godt resultat,” uddyber hun.

Selvom hun ikke kan sætte fingeren på, hvorfor Ikast-Brande markerer sig positivt i forhold til landstendensen, så er hun glad for, at Socialdemokratiets ledelse vil sætte fokus på ligestillingen frem mod næste valg i 2021. For det kræver en ekstra indsats at få kvinder til at stille op, desværre, lyder det fra Birthe Sørensen.

“Mange kvinder kommer ikke lige af sig selv. Man skal ud og prikke dem på skuldrene.”

“Det er stadig det gamle sagn med børn og for meget hjemmearbejde, der gør, at kvinder måske ikke ser mulighederne for et politisk hverv. Sådan er det jo ikke mere, men mange ser det måske stadig sådan.”

'Det  første skridt er, at partiets ledelse sætter fokus på det'
På Bornholm har de også knækket ligestillingskoden, ifølge borgmester Winni Grosbøll (S).

“Vi har en lang tradition for kvinder i toppen på Bornholm. Jeg har siddet som borgmester på Bornholm de sidste 8 år. Vores lokale formand er en kvinde og vores folketingsmedlem er en kvinde. Så det er blevet en del af en måde, vi arbejder på. Vi tænker da over, at det er til gavn for samfundet, at vi har en ligelig fordeling af mænd og kvinder på posterne.”

Men hun kan sagtens genkende det generelle billede af, at det halter med ligestillingen. Hun peger på, at det ligger i måden vi rekrutterer til tillidsposter på, men også et manglende fokus, når der udpeges til nye poster.

Det første skridt er, at partiets ledelse sætter fokus på det. Det betyder noget for de kvinder, der sidder ud omkring i landet

“Vi har en udfordring med den måde vi rekruttere til tillidsposter. Men også når vi skal udpege nye til tillidshverv. I KL har partiet udpeget seks medlemmer til bestyrelsen. Og det er altså seks mænd. I min optik, er det jo ikke fordi vi ikke har kvalificerede kvinder til de poster.”

“Det er ikke en ny situation. Det første skridt er, at partiets ledelse sætter fokus på det. Det betyder noget for de kvinder, der sidder ud omkring i landet,” siger Winni Grosbøll til Netavisen Pio.

Derfor er hun også glad for, at Socialdemokratiets ledelse nu sætter fokus på ligestillingsspørgsmålet. For det kan vendes, hvis man arbejdet fokuseret med det.

Når man arbejder lidt mere bevidst på det, så kan man rent faktisk bryde det. Det kan godt være, at man skal opfordre dem lidt mere, og sige “jeg synes du er dygtig, vil du ikke stille op”.”

Helga-netværket kræver ligestilling
Et nystartet initiativ sætter også fokus på, at der stadig er lang vej for ligestillingen i Socialdemokratiet. Helga-netværket er startet af Katrine Skov (S) og Camilla Meyer (S), som sidder i byrådet for Socialdemokratiet i henholdsvis Gladsaxe og Faxe kommune.

I Norge forventer man simpelthen lige repræsentation, ellers bliver man lynchet.

Netværkets mål er at få flere kvinder ind i politik - og et generelt fokus på, at ligestilling skal være et grundvilkår for politik.

Til Netavisen Pio udtaler Katrine Skov (S) om et møde med politikere fra de andre nordiske lande, hvor det gik op for hende, hvor langt bagud Danmark var i ligestillingskampen.

”Det gik virkelig op for mig, hvor langt bagud vi er i Danmark. I Norge forventer man simpelthen lige repræsentation, ellers bliver man lynchet. De har en helt anden indstilling til ligestilling, end vi har i Danmark, hvor det tit er svært at nævne bare ordet, uden at nogen bliver sure.”

Netværket skal være med til at ruste kvinder til at gå ind i politik. “I Helga tilbyder vi et netværk af stærke kvinder. Vi ruster vores medlemmer med information, deler personlige erfaringer og giver opbakning til hinanden.”

Netværket har også oprettet en pris, Helga-prisen, som uddeles første gang på Socialdemokratiets kongres i weekenden.

Socialdemokratiet vil vende ligestillingstendensen blandt kandidater til kommunal- og regionsvalgene. Flere kvinder skal stille op.