Fredagens nyhedsoverblik handler blandt andet om håndtryk, enige politikere der deler penge ud til forskning og så vil et flertal i folketinget, uden om de store partier, sende embedsmænd i høring. Sagen om udvisningen af den 13-årige pige Mint fortsatte også. DF ønsker nu en genoptagelse af Mint-sagen og andre lignende sager om udviste børn, hvor afgørelsen ”virker åbenlyst urimelig”. Samtidig presser Socialdemokratiet på for ændringer af de såkaldte integrationsvurderinger, der lægger til grund for afgørelserne i Mint-sagen og andre lignende sager.

Det har vi skrevet om her.

I de øvrige medier kan man blandt andet læse følgende historier:

 

Hvis magten skifter: Socialdemokratiet vil droppe krav om håndtryk for nye statsborgere

Den lange saga om det obligatoriske håndtryk ved statsborgerskabsceremonier tog endnu en drejning. Et håndtryk skal ikke være en betingelse for at blive dansk statsborger, mener Socialdemokratiet, som vil rulle blå bloks krav tilbage efter et folketingsvalg. Det skriver DR.

”Vi vil ikke have det som lovkrav. Vi forventer, at man selvfølgelig giver hånd ved de her ceremonier, hvor man skriver under på at ville overholde grundloven og forpligter sig på vores værdier og fællesskab,” siger indfødsretsordfører Astrid Krag til DR.

Socialdemokratiet er tilhængere af den nye indfødsretslov, og af ceremonierne, men altså ikke af det obligatoriske håndtryk og derfor stemmer partiet hverken for eller imod loven.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) kalder det ”ret sølle”, at Socialdemokratiet ikke vil stemme enten for eller imod hendes lovforslag.

Læs hele historien her.

 

Folketingsflertal vil lade folketinget afhøre embedsmænd

Et flertal vil ændre loven, så et nyt folketingsudvalg skal kunne udspørge embedsmænd i problemsager. Justitsminister frygter, at det bliver enden på det neutrale embedsværk. Det skriver Politiken.

Et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten ønsker, efter norsk forbillede, at et nyt folketingsudvalg skal kunne indkalde ledende embedsmænd som en slags vidner i parlamentariske høringer for at kunne trænge hurtigere til bunds i sagerne end de ofte langsommelige og dyre undersøgelseskommissioner.

”Embedsværket er til for at betjene det politiske system, men det er blevet meget magtfuldt og lukket. Derfor helliger målet midlet i denne situation. Det vil være et nybrud, men det er et nødvendigt nybrud og vil i sidste ende tjene de demokratiske processer,” siger LA’s gruppeformand, Christina Egelund om forslaget.

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mener, at man bryder med princippet om, at det er ministeren, der til en hver tid står til ansvar. Og at det vil udvikle sig til en ”amerikanisering” af politik.

”Det cirkus, vi vil få, vil være en amerikanisering af dansk politik. Det vil sikkert være festligt og fornøjeligt for en masse mennesker, når der skal afhøres. Men det er et brud med den måde, vi skal have et politisk styre på,” siger han til avisen.

Læs hele historien her.

 

Politikerne enige om milliard til forskning

Alle folketingets partier har fredag indgået en aftale om udmøntning af præcis 1.394 millioner kroner til forskning og udvikling, blandt andet til forskning i grøn teknologi. Det skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

”Det er fremragende, at den her aftale er med til at styrke Danmarks fremtid. Vi sætter for alvor skub i forskningen i kunstig intelligens. Vi prioriterer miljø- og klimaforskningen, der kan være med til at løse nogle af fremtidens store udfordringer. Og så glæder jeg mig over, at alle partier står bag at sætte 180 millioner af til de nye pionercentre, så vi skaber flere enestående forskningsmiljøer i verdensklasse,” siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V).

Forskningsreserven er på 958 millioner kroner, som stammer fra provenuet fra aftalen om reform af førtidspension og fleksjob. Derudover er der i finanslovsforslaget for 2019 afsat i alt 436 millioner kroner til videreførelse af eksisterende forskningsinitiativer og igangsættelse af nye initiativer. Dermed fordeler aftalen næsten 400 millioner kroner mere end sidste år.

Læs hele historien her.

 

Regionsformænd angriber sundhedsminister

Vi står på mål for vores prioriteringer, lyder det fra regionsrådsformænd efter kritik fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Det skriver Altinget.

"Jamen, når vi står foran at afskedige flere hundrede mennesker, er det jo netop, fordi vi tager ansvar for den økonomi, vi har, og for den ramme, vi arbejder inden for. Derfor synes jeg, det er direkte utilstedeligt at anklage os for ikke at tage ansvar," siger Heino Knudsen (S), der er regionsrådsformand for Region Sjælland.

Og det er ikke kun de socialdemokratiske regionsrådsformænd, der mener sundhedsministerens kritik er forfejlet. Christiansborg bruger vores budgetter til at føre valgkamp, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V) efter at hendes partifælle forleden brugte bebudede afskedigelser i regioner, som argument for at der var brug for en sundhedsreform (læs: afskaffe regionerne, red.).

"Jeg er ked af, at den ros indirekte bliver brugt til at sige, at regionerne bruger penge på tant og fjas, for det er ikke tilfældet. Jeg har også haft år, hvor vi skulle ud at spare i min region."

Læs hele historien her.

El-formand genvalgt

Dansk El-Forbund afsluttede i dag sin kongres og det betød genvalg til forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, der dermed tager han fat på sin fjerde periode. Jørgen Juul Rasmussen blev valgt som forbundsformand første gang i 2006.

Og mens der var genvalg til formanden, så får elektrikerne ny næstformand. Forbundssekretær Benny Yssing tager et skridt op og bliver en af to næstformænd.

Benny Yssing er en af arkitekterne bag den nye elektriker-uddannelse, der trådte i kraft i 2015. Han har også deltaget i at skabe videreuddannelser for elektrikere på erhvervsakademierne.

”Jeg er megastolt og ydmyg over valget. Jeg håber, at jeg som næstformand stadig kan holde kontakt med uddannelsesområdet,” siger Benny Yssing i en pressemeddelelse.

 

Skæbnedag i norsk politik

I Norge er alles øjne fredag rettet mod Kristlig Folkeparti (KrF), som holder ekstraordinær kongres, fordi formanden Knut Arild Hareide har foreslået, at partiet dropper samarbejdet med den borgerlige regering og i stedet peger på Arbeiderpartiet.

”KrF sidder på de afgørende mandater. Derfor er det røde »veivalg«, som Hareide har foreslået, aldeles afgørende for, om regeringens skal skifte farve eller ej,” skriver Politiken,

Læs analyse af valget her.

Seneste Pio Podcast: Pionerne - Episode 5: Den første Hjerter Dame

Kvindekamp er også arbejdskamp. Fagbevægelsen har været en central del af ligestillingskampen med eksempelvis KADs pres på LO for at støtte kravet om ligeløn. Nu har LO fået den første kvinde i spidsen for de knap 1 million medlemmer med den tidligere kontorassistent Lizette Risgaard.

Lizette blev kendt for selv at sætte sit hold efter valget til formand. Hvordan har ligestillingskampen udviklet sig i fagbevægelsen? Er man nødt til at være hård i filten for at sidde på toppen af dansk fagbevægelse, og hvilke ligestillingskampe er de vigtigste i dag?

Ligestillingspolitik er ikke ligefrem high politics på Christiansborg, men da #metoo sidste år eksploderede herhjemme åbnede det for en fornyet ligestillingsdebat. 80 procent af danske kvinder har på et tidspunkt været udsat for sexchikane. Er #metoo en mulighed for fagbevægelsen?

Hør hele podcasten med Lizette Riisgaard og Nina Groes her: