Annonce

S vil hindre kommunale nedskæringer

Socialdemokraterne vil stoppe regeringens omstridte besparelser i kommunerne, kendt som omprioriteringsbidraget.
Socialdemokraterne vil redde kommunerne fra regeringens omdiskuterede omprioriteringsbidrag. Det kræver støtte fra Dansk Folkeparti, som ellers er enige, men som alligevel ikke vil

Omprioriteringsbidraget består kort sagt i, at kommunerne afleverer 1 procent af deres penge til staten, som så bruger dem for dem, på ting som regeringen godt kan lide. Det kan eksempelvis være sundhed, men Lars Løkke har tidligere ikke afvist at de også kan bruges på skattelettelser.

Konkret betyder Socialdemokraterne forslag, at landets 98 kommuner årligt skal have de 2,4 milliarder kroner tilbage, som regeringen sammen med Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har besluttet at omprioritere.

Hvis ikke omprioriteringsbidraget sløjfes, frygter Socialdemokraterne, at det vil betyde nedskæringer i den kommunale kernevelfærd.

"Det her er i bund og grund et spørgsmål om, hvorvidt vi ønsker at styrke vores velfærdssamfund eller ej.

Vi har hele tiden været stærkt imod regeringens besparelser på den nære velfærd. På daginstitutioner. Vores skoler, handicapområdet og de ældre," skriver Mette Frederiksen på Facebook.

Det er første gang siden valget, at Socialdemokraternes forsøge at danne flertal uden om regeringen, på et økonomisk spørgsmål.

DF prøver at undvige på teknik
Forslaget har opbakning fra en samlet rød blok, mens Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, ikke afviser at stemme for. Han vil dog i første omgang ikke lægge sig fast på noget.

”Det, jeg kan sige, det er, at vi diskuterer meget gerne med Socialdemokraterne om det her”, siger han til Politiken, hvor han dog også problematiserer at Socialdemokraterne tidligere har sagt, at de ikke vil lave økonomisk politik uden om regeringen.

Dansk Folkepartis finansordfører, Rene Christensen, forsøger også at undvige og lægge afstand til forslaget, fordi Socialdemokraterne i motivationen for forslaget skriver at ”Dansk Folkeparti ”sikrede (…) et folketingsflertal for minusvækst i de kommunale budgetter på 7 milliarder kroner frem mod 2019”.

Dansk Folkeparti-ordføreren kalder det politisk drilleri, løgn og usandt, ligesom at han mener det er den slags der giver ”politikerlede” og at han forstår hvorfor folk kalder folketinget en børnehave.

Han vil dog ikke direkte afvise, at partiet kan stemme for forslaget, men så skal Dansk Folkeparti havde indflydelse på hvad pengene så i stedet skal bruges til. Altså et andet omprioriteringsbidrag.

Forslaget ventes dog ikke at blive stemt igennem.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet