☰
☰
Annonce
S vil sænke skatten på arbejde for fire milliarder
Pengene skal blandt andet komme fra en reform af jobcentrene.
Socialdemokratiet vil sænke skatten på arbejde med i alt fire mia. kr. om året, når det er fuldt indfaset.
Konkret foreslår Socialdemokratiet at hæve beskæftigelsesfradraget.
Partiet vil forhøje satsen med to procentpoint. Sådan at det maksimale beskæftigelsesfradrag stiger med 8.300 kr.
Forslaget vil blive gradvist indfaset fra 2023 og i de efterfølgende år. Det kommer oveni de forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, der allerede er besluttet tidligere i år.
Wammen: “En håndsrækning”
Derudover vil Socialdemokratiet hæve det særlige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Konkret foreslår partiet at hæve fradragssatsen med 3 procentpoint og det maksimale fradrag med 11.400 kr.
Det handler om, at vi gerne vil give en håndsrækning til danskerne
“Det handler om, at vi gerne vil give en håndsrækning til danskerne på et tidspunkt, hvor det er svært, men også hvor vi kan se i de kommende år, at vi får brug for flere hænder. Det her gør det lidt mere attraktivt at være i arbejde,” siger finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2.
Wammen afviser, at skattelettelsen vil puste til inflationen. Det skyldes, at den fire milliarder kroner store skattelettelse “er fuldt finansieret”.
5.000 kroner i skattelettelse til den enlige forsøger
Når forslaget er fuldt indfaset vil en arbejderfamilie med to voksne i arbejde få 3. - 4.200 kr. i årlig skattelettelse.
Den maksimale skattelettelse er på ca. 2.100 kr. pr person og er den samme også for højtlønnede.
Enlige forsørgere vil få mest ud af S-forslaget: Nemlig en samlet skattelettelse på omkring 5.000 kr. årligt.
Reform af jobcentre: Resultater frem for proceskrav
En del af finansieringen - tre milliarder kroner - skal findes ved at fortsætte reformen af jobcentrene.
Danmark er et af de lande i verden, der bruger allerflest penge på den aktive beskæftigelsesindsats.
Socialdemokratiet mener, at der er potentiale for en mere effektiv og fokuseret indsats, hvor borgerne mødes med respekt og værdighed, og hvor der er et skarpt fokus på det, der hjælper borgerne i job.
Hvor vægten ligger på resultater frem for proceskrav
Målet er en reel gentænkning af beskæftigelsesindsatsen. Hvor vægten ligger på resultater frem for proceskrav. En væsentlig del af reformen bliver derfor at sætte jobcentrene og kommunerne fri af statens proceskrav.
Det blev i juni aftalt mellem S-regeringen, SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og fem tidligere DF’ere, at der skal findes 1,1 milliarder kroner i besparelser på jobcentrene fra 2024.
Men Socialdemokratiet mener, at der er endnu flere penge at hente på at fjerne proceskrav og fokusere indsatsen.
Eksempelvis mener Socialdemokratiet ikke, at jobcentrene skal bruge tid og ressourcer på at kontakte syge borgere, der har en arbejdsgiver.
Socialdemokratiet tror på, at det vil få en større effekt, hvis man flytter penge fra de indsatser, som ikke hjælper borgere tættere på et job, og i stedet bruger dem på at sænke skatten på arbejde.
Der skal, ifølge Socialdemokratiet, fortsat stilles tydelige krav til ledige om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Men det kan gøres for langt færre penge, end man bruger i dag.
Endelig finansieres skattelettelsen af aftalen om vinterhjælp, som blev indgået mellem hovedparten af partierne i Folketinget 23. september. Aftalen er varigt overfinansieret med ca. en mia. kr.
Forslaget øger den strukturelle beskæftigelse med 1.350 personer.
Rød vrede - blå skepsis
S-skatteudspillet får alt andet end ros fra Enhedslisten.
“Det er altså pilskævt, når Socialdemokratiet vil bruge milliarder på skattelettelser, der nærmest med millimeterpræcision udelukker fattige pensionister, førtidspensionister, syge og arbejdsløse. Men til gengæld begunstiger toppen i en situation, hvor andre går fra hus og hjem,” skriver partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, således på Twitter.
De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har det noget blandet med, at S nu foreslår skattelettelser:
“Mette Frederiksen er begyndt at tale skattelettelser - det er da en kæmpe konservativ sejr,” skriver Pape Poulsen på Facebook. Omvendt er han stærkt skeptisk over for det han betegner som et socialdemokratisk kursskifte:
Ærlig talt. Mon dette også holder efter valget
“Gad vide hvad hendes loyale støttepartier i SF og Enhedslisten siger til det? Ærlig talt. Mon dette også holder efter valget?”
placeholder
Kommentarer
Overførselsindkomst er noget billigt skidt - ikke værd at snakke om!!
Det er i hvert fald et synspunkt.
Jeg tillader mig at gå ud fra det er ironisk ment.
Og Søren Pape står her med sit falske smil tvunget til at lade som om, skattelettelser bare er skattelettelser, og det slet ingen forskel gør for ham, om skattelettelserne er tiltænkt dem, som mindst har brug for dem, og i øvrigt ingen pengekvaler har, eller om de skal hjælpe alle de helt almindelige lønmodtagere, som er nødt til at tage turen til og fra arbejde hver dag på trods af de grotesk høje priser på brændstof.
Ved at i give skattelettelser i form af at forhøje beskæftigelsesfradraget vil man alt andet lige, gøre uligheden endnu større.
Reelt set betyder det, at det fortsætter med at være borgerne på overførselsindkomster der betaler den største andel af deres indkomst i skat. Den højeste procentdel. Borgerne på overførselsindkomst kan nemlig sjældent gøre brug af de mange skattefradrag der er tilråde for det arbejdende folk og de rigeste.
Det burde også Socialdemokratiet kunne se ikke er rimeligt.
I en opgørelse fra UK fra midt 10erne, og som har et meget lignende skattesystem med progressiv skat og skattefradrag, kom man frem til, når alt blev regnet med, at;
De rigeste betaler i gennemsnit ca. 19% i skat
Middelklassen ca. 26%
Mens de fattigste betaler ca. 44%
Hvis nogen kan mene det er rimeligt, så kan de kun være blå.
Kan kun være enig i dine betragtninger!!!
Ms. Flutterby - hvor har du dine skattetal fra?
Hvor ville det være forfriskende, hvis eksempelvis Socialdemokratiet fx ville foreslå, at økonomisk støtte til erhvervslivet og landbruget skulle gøres afhængig af erhvervslivets og landbrugets vilje til ansættelse af danske borgere, der står uden for arbejdsmarkedet.
Socialdemokratiet burde stille tydelige krav til det private og det offentlige arbejdsmarked om at stå til rådighed for danske borgere i stedet for vedblive med at stille krav til ledige om, at de skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det ved de ledige godt!