S-visionen er et socialt Europa, der respekterer nationale modeller

Socialdemokratisk EP-medlem går i rette med tre fremtrædende SF’ere, der anklager Socialdemokratiet for at mangle sociale visioner for Europa.
I  et debatindlæg her i avisen spørger tre SF’ere ind til Socialdemokratiets visioner på det sociale område i Europa.

Interessen byder jeg velkommen, for det er en god anledning til at slå fast, at jeg som socialdemokrat er dybt optaget af, at EU bliver en motor for sociale fremskridt i medlemslandene.

Det er derfor, vi socialdemokrater igennem årevis har kæmpet benhårdt for at få vedtaget Vejpakken og dermed sikre os et bolværk i kampen mod social dumping på de europæiske landeveje.

Det er derfor, vi stemte for at straffe landmænd, der misbruger landbrugsstøtten til at dumpe vilkår og lønninger.

Det er derfor, jeg arbejder hårdt for at indføre et ID-kort til vandrende arbejdstagere.

Og det er derfor, jeg kæmper indædt for at få anerkendt platformsarbejdere som lønmodtagere i stedet for selvstændige.

Jeg kunne sagtens fortsætte listen over de mange kampe, som vi socialdemokrater tager hver eneste dag for at bane vejen for et mere lige og retfærdigt Europa, men jeg vil nødig trætte læserne, og jeg tror egentlig også, at de tre SF’ere er bekendte med vores linje i Europa-Parlamentet.

Er SF åbne for mere EU-regulering? 

De tre SF'ere undrer sig imidlertid over, hvorfor vi socialdemokrater har stemt imod ambitionen om at give børn gratis adgang til uddannelse, og hvorfor vi ikke mener, at der er behov for at hæve andre EU-landes mindsteindkomster.

Det får til gengæld mig til at undre mig over, om SF-linjen virkelig er at åbne døren for EU-regulering af medlemslandenes uddannelsessystemer og overførselsindkomster?

Nogle områder er bedre håndteret i medlemslandene

Jeg deler fuldt ud ambitionen og visionen om, at vi skal løfte levestandarden og udrydde fattigdom i Europa.

Men vi er nødt til at stå fast på, at nogle områder er bedre håndteret i medlemslandene. Arbejdsmarkeds-, social-, sundheds- og uddannelsespolitik er langt hen ad vejen nationale anliggender, og sådan skal det blive ved med at være.

Nationale løsninger

Det er ikke lovgivning og “one size fits all”-løsninger fra EU-Kommissionen, der skal sætte en stopper for børnefattigdom i Rumænien og hæve mindsteindkomsten i Polen.

På disse områder har vi brug for løsninger, der er forankret i hvert enkelt lands arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel, og som tager forbehold for de helt særlige udfordringer, som der kan være i de enkelte lande.

Det er måske ikke den mest sexede tilgang

EU-Kommissionen kan dog med fordel fremhæve de gode løsninger, opstille fælles målsætninger og dirigere finansiering i retning af programmer, som kan gøre en forskel i medlemslandene.

Det er måske ikke den mest sexede tilgang til at skabe sociale fremskridt i Europa, men sådan kan vi holde fast i medlemslandenes ansvar og sikre, at EU-indblanding i arbejdsmarkeds- og socialområdet ikke kommer til at ramme vores danske model.

Marianne Vind er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Hun er uddannet hospitalslaborant og tidligere næstformand i HK Privat (2011-2019).


Flere artikler om emnet

Annonce