Kommunerne skal hen over de kommende år aflevere én procent om året til staten. Det betyder, at kommunerne i 2019 vil have syv milliarder kroner mindre til rådighed, end de har i dag. Det er konsekvensen af dagens afstemning i Folketinget om de kommende års kommunale budgetter.

Dansk Folkeparti valgte som ventet at stemme imod oppositionspartiernes forslag om, at friholde kommunerne for minusvækst frem mod 2019. Det skete i forbindelse med dagens folketingsbehandling af regeringens forslag til lofter over de kommunale budgetter for de næste fire år. Oppositionens forslag faldt med stemmerne 55-53.

Dermed står det også klart, at Dansk Folkeparti støtter regeringens forslag om, at der årligt gennem det såkaldte omprioriteringsbidrag fjernes én procent fra kommunernes budgetter, som i stedet overgår til staten. Det er endnu ikke besluttet, hvad pengene fra omprioriteringsbidraget skal bruges til. Men Venstre har ved flere lejligheder åbnet op for, at pengene kan bruges til skattelettelser, eksempelvis at sænke topskatten.

DF erkender holdningsskift om minusvækst
Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, erkendte i sin ordførertale, at partiet har skiftet holdning til omprioriteringsbidraget. ”Det her forslag er jo ikke vokset i vores have. Men vi må sige, at jo længere debatten har gået, har vi fået øjne for, at der er virkelig et behov for det her”.

René Christensen kaldte omprioriteringsbidraget for en ”nødværge” over for kommunernes nedskæringer på ældrepleje. Derfor skal omprioriteringsbidraget fungere som en kommunal udligningsordning, hvor staten tager penge fra kommunerne med den ene hånd og give dem tilbage til øremærkede formål med den anden hånd, eksempelvis i form af tilskud til ældrepleje.

Flere indlæg fra oppositionen undrede sig højlydt over, hvordan Dansk Folkeparti kunne mene, at det ville give bedre ældrepleje i kommunerne, at kommunerne skal spare syv milliarder kroner. KL-formand Martin Damm, som er Venstremand, sagde for nyligt, at omprioriteringsbidraget vil ”berøre den helt borgernære velfærd i for eksempel vores daginstitutioner, folkeskoler og på ældreområdet”.

Det afviste Christensen:  ”Det er jo ikke at pille syv milliarder over en årrække ud af kommunerne. Nej så er det at pille syv milliarder ud og – hvis vi får lov til det – omprioritere dem frem til 2019”, lød det fra Christensen.

Penge kan bruges til skattelettelser
Netop den sidste tilføjelse er helt central. For som en række indlæg fra oppositionen også fremhævede, så har Dansk Folkeparti ingen sikkerhed for, at pengene fra omprioriteringsbidraget rent faktisk kommer tilbage til kommunerne, og der står intet i finanslovsaftalerne om, at omprioriteringsbidraget skal være en kommunal udligningsordning. Tværtimod har Venstre gentagne gange åbnet op for, at pengene i stedet kan bruges til skattelettelser.

Som garanti for at pengene ikke går til skattelettelser, så henviste René Christensen til den betænkning, som Dansk Folkeparti har afgivet. Her står imidlertid ikke andet, end at Dansk Folkeparti ønsker, at pengene skal tilbage til kommunerne. Derimod har partiet ikke fået nogen garantier fra de øvrige partier i blå blok. Reelt har Dansk Folkeparti altså accepteret, at de kommende års minusvækst indgår i den pulje, som der fremover kan bruges til skattelettelser.

Venstres ordfører Jacob Jensen bekræftede da også, at pengene fra omprioriteringsbidraget kan bruges til skattelettelser: ”Det at folk får nogle flere penge til sig selv, det er også velfærd”, sagde han. Jensen kunne heller ikke bekræfte Dansk Folkepartis udsagn om, at omprioriteringsbidraget skal bruges som kommunal udligning.