Så skete det igen: Højrefløjen angriber Folketingets økonomer

Tre gange på mindre end et år har det borgerlige Danmark, ført an af Børsen og Cepos, raset mod rapporter fra Folketingets økonom. Rapporterne sætter spørgsmålstegn ved nogle af de reformer, højrefløjen taler varmt for.
I 2015 fik folketingsmedlemmerne deres egen økonomiske analyseenhed, de økonomiske konsulenter. Formålet er at give folketingsmedlemmerne en selvstændig økonomisk analyseenhed, som uafhængigt af Finansministeriet kan assistere medlemmerne med viden inden for det økonomiske område, til gavn for den politiske debat.

Siden da har medlemmer af Folketingets Finansudvalg bestilt en række rapporter hos de økonomiske konsulenter. Men gang på gang er rapporterne blevet mødt med kritik fra borgerlig side. Særligt en borgerlig trekløver bestående af Liberal Alliance, tænketanken Cepos og dagbladet Børsen har været flittige til at skælde ud på den økonomiske konsulent, som er blevet beskyldt for blandt andet ”makværk” og for at ”skrive fristile”.

Fælles for de tre rapporter, som har været genstand for mest kritik, er, at Folketingets økonomiske konsulent har sat spørgsmål ved nogle af de antagelser, som ligger til grund for en række af de mest populære reformer hos det borgerlige Danmark – lavere skat, lavere overførselsindkomster og højere vækst.

1. Tvivl om dynamiske effekter af topskattelettelser
Første eksempel er fra juni 2016, hvor Folketingets økonomiske konsulent afleverer ”Rapport om dynamiske effekter og marginalskat m.v.”. Folketingets Finansudvalg har bedt den økonomiske konsulent undersøge, om der er nyere studier som kan understøtte Finansministeriets antagelse om, at lavere skat vil få danskerne til at arbejde mere, og dermed øge det samlede arbejdsudbud og beskæftigelsen.

”Konklusionen er, at der ikke eksisterer nyere empiriske studier, der understøtter beregninger af forventede arbejdsudbudseffekter foretaget af Finansministeriet”, skrev Folketingets økonomiske konsulent i sin rapport. Økonomen henviser til, at de nuværende beregninger i Finansministeriet bygger på en tyve år gammel stikprøve blandt cirka 2.400 danskere.

Det fik en række borgerlige debattører til tasterne. Liberal Alliance Niels Westy kaldte på Twitter rapporten ’makværk’, Børsens Thomas Bernt Henriksen mente nærmest der var tale om grundlovsbrud, mens Cepos’ Mads Lundby Hansen mente at kende til masser af studier, som modbeviste den økonomiske konsulents konklusioner.

Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen måtte dog efterfølgende i et svar til Folketinget erkende, at der er stor usikkerhed om effekten af lavere topskat, og at heller ikke Finansministeriet har kendskab til nyere empiriske studier at forholdet mellem skat og arbejdsudbud.

2. Usikkert om lavere ydelser får folk i beskæftigelse
I januar 2016 udsendte Folketingets økonom en rapport om såkaldte ”deltagelseseffekter”. Deltagelseseffekter handler om, hvorvidt personer flyttes fra passiv til aktiv forsørgelse, når der gennemføres arbejdsmarkedsreformer, eksempelvis forkortelse af dagpengeperioden eller indførelsen af et loft over kontanthjælpen.

”Konklusionen er, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvor stor deltagelseselasticiteten er. De empiriske studier giver dog tilsammen et billede i retning af, at deltagelseselasticiteten er positiv. Af mikrostudier på danske data udgivet siden 2006 fremgår, at der er grupper, for hvilke der er lidt eller ingen solid evidens for, hvordan deres deltagelsesbeslutning påvirkes som følge af en ændring i den økonomiske tilskyndelse til beskæftigelse.”, hedder det.

Den økonomiske konsulent skriver i forlængelse heraf, at ”Det er derfor svært at sige, om præcist de beregnede effekter af de seneste skattereformer og reformer på overførselsområdet, vil indtræffe i praksis.”

Heller ikke denne rapport fik lov at stå uantastet længe. ”Folketingets økonom har - igen - begået en rapport der rejser tvivl om reform-effekter. Jeg fremfører i dag i Information, at der er variation i forskningsresultaterne, men at de systematisk peger på positive jobeffekter”, skrev Mads Lundby Hansen fra Cepos, som igen fik opbakning fra Thomas Bernt Henriksen.

Denne gang meldte Finansministeriet sig i koret: ”Finansministeriet finder, at rapporten på en række punkter giver et ukorrekt billede af usikkerheden om effekterne i den eksisterende forskningsbaserede viden.”, skrev ministeriet i en pressemeddelelse.

3. Forskning viser, at ulighed skader væksten
Så er vi fremme ved det seneste notat fra Folketingets økonomiske konsulent, nemlig en sammenfatning af de seneste analyser fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD og den internationale valutafond IMF om sammenhængen mellem indkomstulighed og økonomisk vækst.

Konsulenten skriver, at ”Hovedkonklusionerne i de seneste års OECD udgivelser er, at en stigende ulighed i disponible indkomster hæmmer økonomisk vækst. De seneste analyser udgivet af IMF bekræfter hovedsageligt, at der er en negativ sammenhæng mellem indkomstulighed og økonomisk vækst”.

Og for tredje gang på mindre end et år satte en rapport fra Folketingets økonomiske konsulent gang i de blå debattører. Liberal Alliances Joachim B. Olsen stillede sig i Berlingske kritisk over for rapporten, Børsens Thomas Bernt skrev under overskriften ”Luk og sluk for Folketingets økonomer”, at ”Folketingets økonomer mest skriver en slags fristile baseret på kendte analyser”, og Mads Lundby Hansen fra Cepos skrev på Twitter, at ”Folketingets Økonomer har igen udgivet en noget unuanceret og selektiv rapport, denne gang om ulighed og vækst.”


Kommentarer fra Facebook