Sådan siger undervisningsminister Christine Antorini, når snakken falder på karaktermæssige adgangskrav til erhvervsskolerne. Og ministeren har ganske ret. Der bliver faktisk stillet krav til os elever hver dag, specielt til os erhvervsskoleelever.

Men er kravet om bestået i folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik relevant? Vil kravet om bestået dansk og matematik ændre på det image, teknisk skole har? Og sidst, men ikke mindst, vil kravet give langt dygtigere håndværkere ?

Nej, vil jeg mene. Det vil kun levere endnu et nederlag til nogen, der allerede har fået rigeligt med nederlag.

For at forklare hvorfor jeg tror, det ikke vil hjælpe, vil jeg fortælle en historie om to elever i den danske folkeskole. En historie om Faglige Finn og Boglige Bo.

Boglige Bo er glad for at gå i skole. Og hvorfor skulle han ikke være det? Han elsker at lave blækregning og sidde stille i historietimerne, og både ham og hans forældre fryder sig, når karakterbogen skal hjem og underskrives. Bo skal, når han er færdig med folkeskolen, starte på gymnasiet. Ikke fordi han helt ved, hvad han vil. Han ved bare, det er gymnasiet, der er hans vej.

Hos Faglige Finn er historien en anden. Finn bruger det meste af skoledagen på at komme hjem. Fordi det med at sidde stille i historie er langt fra lige så spændende som at være derhjemme og skrue på knallerten. Og det er han rigtig god til. At arbejde med sine hænder.

Men det er ikke nødvendigt i hverken dansk eller matematik, og derfor bliver Faglige Finns evner heller ikke værdsat i folkeskolen. Derfor glæder Finn sig ikke meget til karakterbogen, for det er blot endnu en bekræftelse i, at sådan nogen som Finn, er der ikke plads til i folkeskolen. Og det er aldrig rart at få at vide, at netop det du kan, er der ikke brug for. Specielt ikke, når det er løgn.

Finn bruger det meste af sin skoletid på at få at vide, han ikke er god nok. De ting han kan, bliver der ikke givet karakter for, og når han ikke spørger sin lærer om hjælp, så spørger han Bo. Og det er altid Finn, der går til Bo. Fordi Bo kan, hvad folkeskolen underviser i. Nemlig at sidde stille og modtage undervisning.

Så er det jo ikke så underligt, at Boglige Bo tænker på teknisk skole som lidt af en ”taberuddannelse”. Fordi dem, der taber i folkeskolen, er nemlig dem, der kan noget med deres hænder. Folk som Faglige Finn.

Er teknisk skole en taberuddannelse? Nej, overhovedet ikke. Men teknisk skole vil beholde det image, indtil folkeskolen stopper med at gøre folk som Finn til ”tabere” og i stedet indser, at der er brug for mere end at sidde stille i historietimen. Der er også brug for folk, der kan bruge deres hænder, og det skal afspejle sig, når der skal gives karakter.

Før det sker, så vil ”02-kravet” ikke være andet end politisk kassetænkning af folk, som dybest set ikke har en snus forstand på hverken os, som går på teknisk skole eller teknisk skole i det hele taget.

Morten Ryom er formand for Erhvervsskolernes Elev-Organisation

Netavisen Pio har inviteret fire unge formænd fra den virkelige verden til at skrive en uddannelsesklumme. Klummen vil i den kommende tid gå på omgang mellem Phillip Dimsits Lehrer fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning,  Morten Ryom fra Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Agnete Vienberg Hansen fra Danske Skoleelever og Zacharias Polonius fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever.