Så blev det Ellemanns tur

Jakob Ellemann-Jensen

Så blev det Ellemanns tur

Alt er som det plejer: Venstres tidligere formand lander topjob hos Dansk Erhverv

Jakob Ellemann-Jensen (V), tidligere formand, tidl. vicestatsminister, tidl. forsvarsminister og tidl. økonomiminister
Billedtekst

Jakob Ellemann-Jensen (V), tidligere formand, tidl. vicestatsminister, tidl. forsvarsminister og tidl. økonomiminister

Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard

Så blev det tidligere formand for Venstre, tidligere forsvarsminister og vicestatsminister Jakob Ellemann-Jensens tur til at lande et topjob hos en arbejdsgiver-brancheorganisation.

Jakob Ellemann-Jensen bliver således ny vicedirektør hos Dansk Erhverv.

Det oplyser direktøren hos Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, i et opslag på det sociale medie LinkedIn.

Ellemann-Jensen følger dermed traditionen

Ellemann-Jensen følger dermed traditionen med, at politikere, som er løbet sur i det politiske, havner hos en af arbejdsgivernes brancheorganisationer.

Senest var det De Radikales tidligere leder, Sofie Carsten Nielsen, der tilbage i april sidste år trak stikket til dansk politik til fordel for et lederjob i Dansk Industri.

Derfør var det tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S), der mistede gejsten. 1. juni 2022 forlod han dansk politik til fordel for et job som adm. direktør i Bryggeriforeningen.

Tidligere skatteminister Karsten Lauritzen (V) mistede også gejsten i politik - og landede tilbage i januar 2022 et topjob hos arbejdsgiverne. Igen var det Dansk Industri, der holdt for.

Direktøren hos Dansk Erhverv, tidligere minister og tidligere topfigur hos De Konservative, Brian Mikkelsen, mistede selv gejsten for dansk politik tilbage i sommeren 2018.

Fra den øverste hylde

Brian Mikkelsen er stolt over at kunne byde den tidligere V-formand velkommen i Dansk Erhverv-folden:

For med Jakob får vi en holdkammerat ind med kompetencer og erfaring fra øverste hylde,

“For med Jakob får vi en holdkammerat ind med kompetencer og erfaring fra øverste hylde, og som jeg kender ganske godt fra vores fælles tid på Christiansborg,” skriver Brian Mikkelsen og fortsætter:

“Det er godt, for Dansk Erhverv er lige nu inde i en rivende udvikling, og der er ingen tvivl om, at Jakob med sit unikke kendskab til dansk politik, erfaring fra erhvervslivet og tilgang til verden vil bidrage til den udvikling.”

Jakob Ellemann-Jensen får, oplyser Brian Mikkelsen, ansvaret for digitalisering og teknologi, det internationale område, rådgivning, medier og finans samt forsvar og beredskab.

Ellemann: Min person skygger

Jakob Ellemann-Jensen trak sig fra dansk politik 23. oktober sidste år.

Under et følelsesladet pressemøde på Christiansborg begrundede Ellemann sin afgang med, at han skyggede for Venstres resultater i regeringen:

Min person skygger for Venstres resultater i regeringen

“Min person skygger for Venstres resultater i regeringen, og for at Venstre kan komme fremad igen.”

Ellemann føjede til, at den eneste forbindelse til dansk politik, han bevarer, er sit medlemskab af Venstre:

“Jeg stopper fuldstændigt og endegyldigt i dansk politik i dag. Sådan må det være. Sådan skal det være.”

Før Ellemann stoppede i politik havde han som forsvarsminister været sygemeldt i en længere periode på grund af stress.

 

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Leif (ikke efterprøvet) den Onsdag den 27.11.2024 - 09:39

Nepotisme, vennetjeneste, kammerateri. De 3 ord beskriver vist meget godt det hele.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.