Så er fødevarechecken klar: Se her om du er blandt de heldige
Så er fødevarechecken klar: Se her om du er blandt de heldige
Mange børnefamilier, mange pensionister, studerende og folk på overførselsoverenskomster kan se frem til en check fra SVM, SF og Enhedslisten
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), SF og Enhedslisten er tirsdag formiddag efter flere ugers forhandlinger blevet enige om hvilke befolkningsgrupper, der skal have en - skattefri - fødevarecheck. Og hvor stor den skal være.
Skattefri
Se her om du er blandt de heldige.
Børnefamilier
Børnefamilier, hvor både far og mor hver tjener under 500.000 kroner om året, vil få en fødevarecheck på 5.000 kroner.
Hvis kun den ene af forældrene tjener under 500.000 kroner om året kan familien få en fødevarecheck på 2.500 kroner.
Børnefamilie-checken vil omfatte omkring 520.000 personer.
Læs mere her.
Folkepensionister
Folkepensionister får en fødevarecheck på 2.500 kroner. Med mindre man har en formue på over 350.000 kroner.
Pensionsmidler tæller ikke med i de 350.000 kroner.
Initiativet forventes at omfatte ca. 710.000 folkepensionister.
Læs mere her.
Folk på overførselsindkomst
Hvis du modtager dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension, seniorpension, efterløn eller en anden form for overførselsindkomst får du en fødevarecheck på 2.500 kroner.
Checken til folk på overførselsindkomster vil omfatte omkring 740.000 borgere.
Læs mere her.
Studerende
Studerende på SU og lignende ydelser, og som ikke længere bor hjemme, får en fødevarecheck på 1.000 kroner.
Antal SU-modtagere, der ventes at modtage en fødevarecheck, bliver ca. 227.000.
Læs mere her.
Checkene ryger afsted i maj og juni
Ifølge aftalen får folkepensionister, studerende og folk på overførselsindkomster fødevarechecken i maj. Børnefamilierne må vente til juni.
Der er afsat 4,5 milliarder kroner til udbetaling af de skattefrie fødevarechecks.
I alt ventes næsten 2,2 millioner borgere at modtage en fødevarecheck.
Wammen: "En vigtig håndsrækning"
Finansminister Nicolai Wammen (S), der har ført an i forhandlingerne, glæder sig over, at der med forliget kommer "en hurtig og målrettet" hjælp til de mest økonomisk trængte:
Denne hjælp løser ikke alle problemerne
"Jeg er glad for, at et bredt flertal er gået sammen om at give en hurtig og målrettet økonomisk hjælp til nogle af de mennesker, som er mest trængt af de højere fødevarepriser. Denne hjælp løser ikke alle problemerne, men det er en vigtig håndsrækning til bl.a. de pensionister og børnefamilier, der er mest økonomisk trængte."
SVM-regeringen vil, oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse, fortsætte drøftelserne om på længere sigt at nedsætte momsen på fødevarer inden for ansvarlige økonomiske rammer.
Kommentarer
Fødevarecheck til værdigt…
Fødevarecheck til værdigt trængende...
Det er f.eks. en familie med en husstandsindtægt på 1.000.000 kr. årligt før skat. Eller ca. 55.000 kr. netto pr. måned. De kan nu se frem til 5.000 kr. netto. årligt for at råd til deres kødsovs.
Hvad er det lige jeg ikke forstår her???
Hvorfor sættes momsen ikke…
Hvorfor sættes momsen ikke ned så alle kan få glæde af det. Mange folkepensionister som har lidt på bogen’ har også svært ved at få pengene til at slå til, det er et helvede af tilskudsland vi lever i og hvor meget gik galt, da man skulle finde ud af, hvem der skulle have penge tilbage for skat og flere der fik tilbage , havde slet ikke nogen gasovn 🤣🥳🥵🤬
Vær du glad for, at der ved…
Vær du glad for, at der ved statens mellemkomst sker en tilbagefordeling af nogle af de værdier, der skabes i samfundet, men som desværre af de største rovdyr trylles ned i alt for få lommer.
Vores samfund fungerer ved, at befolkningen går på arbejde i virksomhederne. Den producererede værdi fordeles herefter mellem medarbejderne (lønningerne) og ejerne (udbytterne til aktonærerne). Men det foregår sjældent efter højere etiske principper, hvor der udloddes efter fortjeneste. Hele spillet handler om, hvem der har magt til at lægge hånd på merværdien.
I starten af en virksomheds liv, betyder iværksætteren rigtig meget for virksomhedens konsolidering og indlejring i økonomien, men efter nogle år mindskes dennes rolle og betydning.
I tiltagende grad er det folk i produktionen, der producerer varerne, folk i salgsafdelingen, der sælger varerne, og folk i udviklingsafdelingen der udvikler produkterne osv. I takt med denne udvikling aftager aktionærernes betydning for den daglige drift, men det er stadig aktionærerne, der løber med værdistigningen på aktierne og trækker resurser ud af virksomheden gennem udbytterne.
Når ejerne til slut bliver private eller institutionelle spekulanter, tjener aktionærerne så at sige pengene på sofaen i lyset af et opbygget privilegium, der uden indsats øger deres formue, og i den daglige politiske kamp efterstræber, at lønningerne presses ned.
Dette spil har meget lidt med retfærdighed at gøre, men er resultatet af et ulige magtspil, og gennem en række år siden 80'erne er uligheden i landet kun gået en vej, nemlig op.
Derfor må et ordnet demokratisk samfund med principper om rimelig fordeling af de skabte værdier nødvendigvis opbygge metoder til tilbagefordeling at nogle af de ophobede værdier hos en noget stærkt forkælet aktionærkreds.
Pris du dig derfor lykkelig for de mekanismer, der sikrer en anstændig indkomst- og formuefordeling f.eks. gennem statens rolle som opkræver af midler gennem skatter og udbetaling af
midler til en række formål blandt borgerne.
Jeg ved godt at visse partier taler om pengene har det bedst i borgernes lommer. Men der en jo snak for en sag, når de er landet der, efter meget lidt rimelige eller retfærdige principper, hvor den stærkes magt i markedet leder til helt urimelig ophobning af midlerne i ganske fås lommer.
Også de største kapitalister kan ikke blive rige uden et samfund med regler, eller kunder i butikken.
Jeg vil sige til de der taler om skat som et røveri i borgernes lommer, at røveriet foregår i lommerne på nogen, der uretmæssigt opbevarer andre folks penge der.
Ja, svaret kom jo på direkte…
Ja, svaret kom jo på direkte TV fra finansminister Wammen. I dagens Danmark anno 2026 eksisterer fænomenet og dermed ordet “værdigt trængende” ikke.
Ordet hører hjemme i Matador! Lød svaret fra Wammen.
Og Pia Olsen Dyhr udbyggede svaret: En håndværker og en pædagog med børn kan også have et behov…
Eller som fru murermester siger i Matador: Jeg har ikke lyst, men jeg trænger…
Og regeringen trænger i den grad til nye vælgere…
Så millioner af danskere trænger…
Og især Pia Olsen Dyhr som for åbne mikrofoner bedy(h)yrede at hendes egen mor ikke havde råd til smør, når hun stod i Brugsen…
Den stenrige SF formand lader nu Wammen betale fruens smør…
Alt imens fru Dyhr kan tage på endnu en charterrejse til langbortistand…
Jo vi danskere trænger….
Københavns Lufthavn (CPH) satte i 2025 en historisk rekord med over 32 millioner passagerer. Dette overgik det tidligere rekordår 2019 og afspejler en stærk genopretning af flytrafikken med 367 ruter. Særligt december 2025 var travl, og flyforbindelserne til destinationer i USA nåede også et højdepunkt
Engang var Danmark en brugsforening…
Engang Matador…
2026 er Danmark den næste flyafgang….
For som den ældre dame sagde på TV, da manden havde fået en ny elscooter bevilget af kommunen: - så kan vi komme ud og flyve igen…
Wammen har så evig ret…
Det er lang tid siden at murermesterfruen kun nøjes med en småkage, når hun var værdigt trængende.
- Jeg har ikke lyst, men jeg trænger…
Ja tak ville gerne have 2500…
Ja tak ville gerne have 2500 for jeg er på førtidspension og min økonomi er meget stram, alle madvarer pis dyre der stiger meget...ønsker også alle madvarer momsen ned på alle varer...
Hvordan søger jeg om…
Hvordan søger jeg om fødevarer check til mig og min søn på snart 17 år. Og min datter på su og udeboende?
Syntes det er vildt som…
Syntes det er vildt som studernde. Vi som studere et fuldtids studie i kbh, og har dårlig nok tid til arbejde. Har en dyr husleje får 1000 kr, og ik en finger mere. Det ikke ligefrem det som gavner. Og herrebevars. Det er da bedre end ingenting. Men kan ik se hvad de 1000 kr skulle hjælpe mig og de andre studernde med.
Tja det ser da meget fint ud…
Tja det ser da meget fint ud. Men hvad med os singler uden børn der tjener under 500.000 - hvad får vi? Som jeg læser det ingenting. Hvorfor ikke ... det er osse dyrt for en som jeg.
Jeg kan ikke forstå at der er noget med høje indkomster der kan få 5.000 - har man de høje indtægter så burde man kunne klare sig selv uden de penge.
Så er der sendt penge ud for…
Så er der sendt penge ud for at fiske stemmer
Hej jeg er på resurceydelse…
Hej jeg er på resurceydelse på jobafklaringsforløb..vil jeg få fødevarecheck
Hvis du er på…
Hvis du er på overførelsesindkomst får du 2.500 kr. til maj.
https://www.dr.dk/nyheder/politik/proev-beregneren-se-om-du-er-berettiget-til-foedevarecheck
Hvis jeg tjente lige knap…
Hvis jeg tjente lige knap 500.000, om året, ville jeg sgu nok føle det en smule akavet at modtage et tilskud til fødevarer 😬
“ Der udbetales et…
“ Der udbetales et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kr. i 2026 til folkepensionister
med en registreret likvid formue hos skattemyndighederne på op til 350.000 kr.
indberettet til brug for årsopgørelsen for 2025.
Initiativet forventes at omfatte ca. 710.000 folkepensionister. Alle personer, der
har fået udbetalt folkepension i november 2025 og har en formue inden for for-
muegrænsen, modtager de 2.500 kr. skattefrit.
Beløbet fradrages ikke i borgerens øvrige ydelser i 2026. Udbetalingen forventes i
maj 2026, hvilket er under forudsætning af, at lovgivningen hastebehandles i Fol-
ketinget.
Formålet er at yde et ekstra økonomisk tilskud til folkepensionister grundet de
høje fødevarepriser.
Likvid formue på op til 350.000kr.
Godt at man de sidste 20 år før pensionsalderen tog på charter til en ca. årlig udgift på 5.000kr.
I alt 100.000kr på flyrejser.
Likvid formue på op til 350.000kr.
Så er der råd til endnu en charterrejse!
Man må jo tære lidt på formuen!
Om fire år kommer der sikkert endnu en check!
Varmecheck! Fødevarecheck! Grønlandscheck! Ukrainecheck!
Kastrup lufthavn skal jo holdes i live:
Københavns Lufthavn (CPH) satte i 2025 ny rekord med over 32,4 millioner passagerer, hvilket markerede et af de travleste år nogensinde. Selvom passagerrekorden er ny, var antallet af flyoperationer (starter og landinger) i 2025 på 256.737, hvilket er lavere end tidligere topår. Den største rejsedag i 2024 var den 22. juli med 722 flyafgange og -ankomster.
Nøglepunkter om rekorder i Kastrup:
Passagerrekord (2025): 32.433.694 passagerer, hvilket overgik tidligere rekorder.
Historisk flytrafik: På trods af flere passagerer er antallet af flybevægelser lavere end i 2019, da flyene i dag er større og mere effektive.
Travleste dag (2024): 22. juli med 722 operationer (rekorden fra 2019 var 791).
Gennemsnit: Der er i gennemsnit omkring 615 fly, der letter eller lander dagligt.
Det øgede passagerantal skyldes blandt andet en stigning i transferpassagerer og flere ruter, særligt til USA.
Staten overtager kontrollen med Københavns Lufthavne.
Regeringen vil sammen med SF, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre købe ATP og den canadiske pensionskasse OTPP ud af Københavns Lufthavne A/S for 32 milliarder kroner.
Dermed vil Finansministeriet eje mindst 98 procent af aktierne i selskabet, der blandt andet ejer og driver lufthavnen i Kastrup
Wammen er manden der forstår gyngerne og karusellerne!
Det skønnes, at et skattefrit engangsbeløb på 2.500 kr. til folkepensionister med
en registreret likvid formue på op til 350.000 kr. i 2026 vil indebære offentlige
merudgifter på 1,4 mia. kr. efter tilbageløb.
Gyngerne:
Fødevarecheck på 1,4 milliarder til pensionister, der har mindst 350.00kr i banken.
Karusellerne:
Med 2.500kr på lommen flyver årets pensionister til Thailand, Filippinerne, USA, Grønland ( det nye store rejsemål), Spanie, Frankrig, Italien, Grækenland, Tyrkiet, etc.
Pengene strømmer ind i Kastrup og direkte i statskassen…
Og tænk hvis Pia Olsen Dyhr kommer i regering?
Så kan flyafgifter fylde kassen op til næste valg.
Måske endda med Pia Olsen Dyhr som erhvervsminister…
Der er penge i skidtet!
C02 er kommet for at blive…
“FØDEVARE-CHECK”!
Ja, den er god! Især for statskassen!
Og tænk så, hvis vi skal miste Wammen
der sælger bøffer og varme pølser.
Nå, sku' det ske, så lover jeg Dem:
Her beholder man frikadellen,
så De kan tjene ind på gyngerne,
hvad De har mistet på karrusellen.
Wammen slæber hele menigheden til Mallorca i caravellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.
Vi har det godt herhjemme, gid Danmark må bestå,
så længe røde Mette spejler sin top i bølgen blå.
Importen den er stor, og vi køber den på TEMU
så levefoden er høj her hos os, se nu
hvor vi forstår fidusen med at leve højt på vælger-checken
så vi sætter til på gyngeme, og folketingsvalget lukker sprækken
Jeg har det lidt ambivalent…
Jeg har det lidt ambivalent med denne hjælpe check . Den er for bredt smurt ud . Eksemplet hvor en børnefamilie med to voksne , der må tjene op til 500.000 om året hver, og så alligevel opnå ret til at modtage checken . Er efter min mening skudt helt ved siden af .
På den anden side er der også mange børnefamilier med en lavere indkomst som får en tiltrængt hjælp her og nu.
Jeg bemærker også at ældresagen kvitterer med tilfredshed over aftalen som de har efterlyst længe .
At sænke momsen generelt på fødevarer finder økonomerne er en dyr og ineffektiv løsning med en ringe mærkbar effekt .
De ser hellere at man finder på en permanent løsning der vil nedsætte momsen mærkbart på udvalgte fødevarer som eks frugt og grønt . Så mon ikke det bliver det næste udspil som en naturlig opfølgning på fødevarechecken som skal ses som en akuthjælp her og nu .
Det vælger jeg at tro på .
På plussiden tæller jo også at man fjerner afgiften på EL de næste to år , hvilket også må kunne mærkes rundt omkring.
Det er ikke nemt at gøre alle tilfredse , så er det uanset hvodan man vender og drejer det .
Ja jeg var også tidligt ude…
Ja jeg var også tidligt ude med rådet om hellere flere penge til dem, der virkelig har mærket prisstigningerne end at smøre et tyndt lag ud på en masse mennesker, der nok skal klare sig alligevel.
Men sådan skulle det åbenbart ikke være.
Hvis alle mennesker havde…
Hvis alle mennesker havde samme indkomst, ville gini-koefficienten være 0, mens den ville være 1 i den tænkte situation, at én person havde al indkomst i samfundet. Tallet angiver altså, hvor stor afvigelsen er i forhold til en helt lige indkomstfordeling.
Ifølge Danmarks Statistiks opgørelse er gini-koefficienten i Danmark i 2024 0,304. Det er godt en tredjedel højere end i det første opgørelsesår 1987, hvor tallet var 0,22.
Gini-koefficienten i Sverige, Norge og Finland ligger på omkring 0,28, mens den i USA er omkring 0,40 i henhold til OECD’s tal (2022).
Med fødevare-checken blev Gini til gi’mi, gi’mi….
Gimme, gimme, gimme a man after midnight
Won't somebody help me chase the shadows away?
Gimme, gimme, gimme a man after midnight
Take me through the darkness to the break of the day
Gimme, gimme, gimme a man after midnight
Gimme, gimme, gimme a man after midnight
Wammen blev endnu engang danskernes redning.
Gini-koefficienten er reddet på målstregen, mener Pia Olsen Dyhr:
Gini, gini, gimme, a man after midnight!
Hold da fast hvor er der…
Hold da fast hvor er der mange smålige og negative kommentarer herinde.
Usympatiske kommentarer, der oser af misundelse.
Kære Mette F.: fortsæt den gode linie, som regeringen er i gang med.
Både retning og indhold er rigtig.
Hr. Messerschmidt ser sin…
Hr. Messerschmidt ser sin chance til at melde sig på Trump banen igen. Han undrer sig over udlændinge skal have fødevarechecken.
De selvsamme udlændinge bidrager med 360.000.000.000 kr, til Danmarks BNP. Så jo Hr. Messerschmidt. Udlændinge bosat i Danmark skal også have fødevarechecken efter samme kriterier som alle andre bosat i Danmark.
Den dag momsen bliver sat ned på fødevare er det så Hr. Messerschmidt's mening udlændinge i Danmark fortsat skal betale 25% i moms mens andre slipper med den billigere moms?
Studerende modtager en…
Studerende modtager en fødevarecheck på 1000 kroner.
Gælder det også lærlinge?
Gæk, gæk, gæk, En…
Gæk, gæk, gæk,
En fødevarecheck.
Gæk, gæk, gæk,
Mette giver penge væk
Gæk, gæk, gæk,
Fra Wammens pengesæk
Gæk, gæk, gæk
Mon til lever og lidt spæk?
Gæk, gæk, gæk,
Mon til nye vinterdæk?
Gæk, gæk, gæk,
Eller til en dag med pjæk?
Gæk, gæk, gæk,
Snart er pengene væk!
Gæk, gæk, gæk,
Mette flyver nok så kæk…
Gæk, gæk, gæk,
Lars Løkke si’r ikke et kvæk!
Gæk, gæk, gæk,
Troels forskanser sig bag en hæk…
Gæk, gæk, gæk,
En fødevarecheck?
Lose kun smiler knæk og bræk…
Gæk, gæk, gæk,
Ulven lurer bag en blå bæk…
Tænk en føde-vare-check…
Hvis man mener det er…
Hvis man mener det er urimeligt, at modtage fædevArerchecken, så give den til de hjemløse , Mødrehjælpen eller andre der kan bruge den. Det er 17000 hjem ud af 2 millioner der har behovet, så lev med det.
At høre Messerschmidt klynke er en ynk.
Nu er DF på P 1, han er så…
Nu er DF på P 1, han er så ynkelig at høre på. MM ser ikke at er du indvandrer og ledig, så sku du ikke have hjælpen. Men er snart lige så god til at fordreje alt som Trump
Nu skal momsen på fødevare…
Nu skal momsen på fødevare sættes ned fra 25% til 20% fra 2028. Men vi ved jo udmærket godt hvad der kommer til at ske - En momsnedsættelse opsluges fra fødevare industrien til detailhandlen, som optimerer deres profirkanaler. Det er prøvet før med en udskældt fedt afgift i tiden 01. oktober 2011 til 01. januar 2013. Så blev den fjernet igen. Men priserne fulgte ikke tilsvarende med ned.
I stedet for fødevarecheck og momsnedsættelse skulle man have reguleret overførelsesindkomsterne og jobfradraget. Dem kan kapitalen ikke fifle med.
Tanken er da positiv. At man…
Tanken er da positiv. At man så får lavet noget sjusk, under dække af at det skal gå stærkt, er ikke specielt positivt.
Grænsen for indtægt og formue kunne uden problemer, have været halveret og tilskuddet kunne dermed være forhøjet, så de med virkeligt behov, havde fået er mærkbart løft.
Men det havde politikerne ikke tid til, iflg. Vammen og hans rygklappere.
Latterligt. Tjener under 150…
Latterligt. Tjener under 150.000 om året. Ingen offentlige ydelser. Men får det til at løbe rundt. Men åbenbart ikke fattig nok til fødevarecheck.
Det er enten dårlig research…
Det er enten dårlig research eller doven journalistik når I skriver "Hvis du modtager dagpenge...." For det er kun hvis du . MODTOG offentlige ydelser i NOVEMBER 2025, i før og ikke efter.
Tilføj kommentar