Så mange vil arbejde efter folkepensionen
Så mange vil arbejde efter folkepensionen
Stadig flere danskere ønsker at arbejde efter folkepensionsalderen trods nylig kritik – økonomiske incitamenter og fleksible vilkår driver udviklingen
Det stormombruste lovforslag, som Folketinget vedtager den 22. maj, der vil hæve folkepensionsalderen for dem, der er født efter den 31. december 1970, kan nu vise sig at blive en storm i et glas vand.
Læs også:Hård kritik af S: “Lyder måske røde, men de stemmer som blå”
I hvert fald hvis man tager udgangspunkt i en nylig undersøgelse foretaget af pensionsgiganten PFA og analysehuset Wilke, der påviser, at 58 procent af danskerne faktisk har lyst til at arbejde videre efter folkepensionsalderen.
Det er en stigning på 10 procentpoint fra en tilsvarende undersøgelse i 2024, hvor 48 procent gav samme svar, mens tallet var endnu lavere i 2023, hvor 42 procent svarede, at de gerne ville arbejde videre efter folkepensionsalderen.
Flere grunde
Adspurgt, om fremgangen i personer, der vil arbejde videre efter folkepensionsalderen, kan skyldes regeringens lovforslag, der trådte i kraft i januar 2024, der afskaffede den modregning, en folkepensionist fik i sin pension, hvis personen fortsatte med at arbejde, svarer Jesper Brask Fischer, velfærds- og seniorchef i PFA:
“Det er meget nærliggende, at fjernelsen af modregning er en af grundene til den stigende lyst til at arbejde videre, og der er ingen tvivl om, at det også sender et positivt signal til de seniorer, som ønsker at fortsætte,” siger Jesper Brask Fischer til Netavisen Pio og fortsætter:
“Det økonomiske incitament har en effekt, men det spiller sammen med andre ting.”
Ifølge Jesper Brask Fischer er der fire væsentlige årsager til, at folk gerne vil arbejde videre, og det kan opdeles på en arbejdsgiverside og en lønmodtagerside.
Et andet billede
Arbejdsgiverne mangler folk, og derfor er de også villige til at imødegå lønmodtagernes behov for fleksibilitet og gradvis tilbagetrækning, der ifølge Jesper Brask Fischer er den primære årsag til, at lønmodtagerne bliver på arbejdsmarkedet.
Middellevetiden er steget samtidig med den faktiske pensionsalder
Det sammen med økonomi og formål i tilværelsen. Han nuancerer også :
“Nedenunder økonomi og arbejdslyst ligger selvfølgelig også, at arbejdsstyrken generelt er friskere og sundere, og middellevetiden er steget samtidig med den faktiske pensionsalder, der er det tidspunkt, folk trækker sig fra arbejdsmarkedet,” siger Jesper Brask Fischer.
De erhvervsuddannede vil stadig være med
Befolkningsundersøgelsen er lavet med ca. 2000 respondenter hvert år fra 2023 med et repræsentativt udsnit af danskere.
Der er derfor tale om en bred gruppe lønmodtagere med flere forskellige faglige baggrunde.
Ikke overraskende svarer ca. tre femtedele af dem med lange videregående uddannelser (over 5 års uddannelse), at de gerne vil arbejde videre efter folkepensionsalderen.
Hvad der derimod er bemærkelsesværdigt, er, at over halvdelen af de adspurgte, der har en erhvervsuddannelse, også kan se sig selv blive på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen.
Læs også:Nu går Arne på pension: Kun akademikere vrøvler om at arbejde til de er over 70 år
Det selvom det er den arbejdsgruppe med størst risiko for nedslidning.
Læs også:Se listen: Her er de mest nedslidende jobs
Heller ikke overraskende tilhører størstedelen af dem, der ser sig selv arbejde videre, aldersgruppen 25-29 år, i alt 80 procent, mens det er 59 procent af de 60-67-årige.
Det er ikke, fordi der har manglet kritik af regeringens planer om at hæve pensionsalderen til 70 år fra 2024.
Der har længe været en bekymring for, at visse faggrupper på arbejdsmarkedet vil blive nedslidt, før de når pensionsalderen, hvilket også førte til, at S-regeringen - med støtte fra SF, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet - december 2020 vedtog Arne-pensionen, der giver ret til tidlig pension i op til tre år før pensionsalderen.
Arne-pension forudsætter, at man har arbejdet i op til 44 år i perioden, fra man var 16 år til 61 år.
Kommentarer
Nogen bliver gemt væk i…
Nogen bliver gemt væk i mørket. Ca. 1/3 af alle over 65 år har problemer med balancen. 700.000 borgere lider af en gigtsygdom, herunder 400.000 slidgigt. I Danmark kan borgerne forvente 55,6 år i gennemsnit i sund tilstand. For Sverige er tallet 66,5 år og for Norge 67,5 år.
Alle dem, som ikke kan arbejde efter folkepensionsalderen fra 67 år bliver aldrig nævnt. Fremadrettet skal folkepensionsalderen i jævn tempo hæves til 74 år. Hvis altså gennemsnitsalderen forsætter med at stige. Men det ændre intet på de udfordringer med helbredet grundet alder. Det betyder bare der vil komme endnu flere ældre med sygdom.
Desuden er det her med mange flere ældre kun en forbigående tilstand. Så snart os fra boomer genereation er sendt i graven vil forholdet mellem unge og ældre stile og roligt komme i balance igen. Det er kun en periode over ca. 15 år den udfordring eksistere med en stor generation af ældre. Og de 15 år har det danske samfund sagtens råd til. Hele øvesen er således udelukkende politisk for at få almindelige danskere til at arbejde mere og længere for at forgylde de velhavende og de rige endnu mere og give dem mulighed for at nye det arbejdsfrie liv i en tidlig alder, mens vi andre må knogle livet ud. Også for fremtiden vil mange dø før de overhovedet når den fremtidige folkepensionsalder på 74 år. De pene der så spares på folkepension kan jo så gives som top skattelettelser.
Til særligt Jer unge. Tænk Jer godt om før i sætter kryds ved et parti som Liberal Alliance. De vil Jer ikke noget godt.
Det kan sagtens vise sig at…
Det kan sagtens vise sig at blive en guldgrube for arbejdsmarkedet, når seniorer i stadigt stigende grad bidrager på deltid, som det jo vil blive for de fleste. Med lidt held kan det mane al snak om stadigt stigende pension i hjorden.
Ja måske kan man endda lokke nogle af dem, der ellers nogen tid har været på pension, til også at tage en tørn måske et par dage om ugen?
Der skulle naturligvis gave…
Der skulle naturligvis gave stået
"mane al snak om stadigt stigende pensionsalder i jorden."
Netop Thor . Den gradvise…
Netop Thor . Den gradvise stigning i pensionsalderen er efter min mening med til at demoralisere lysten til at forblive på arbejdsmarkedet.
Så hellere en fastlagt aldersgrænse - som evt kan suppleres med diverse tiltag og ordninger som kan få flere der har lyst og overskud til at tage et ekstra nap.
Hva ' så Signe Marie Flindt…
Hva ' så Signe Marie Flindt
kan du ikke godt se, at din påstand om at ældre er en byrde for samfundet, er skudt helt ved side af, rettere sagt er en løgnagtig påstand, som du ikke har gendrevet
SKAM DIG!
SMF hører ikke hjemme på PIO
.
Om den stigende tendens til…
Om den stigende tendens til at folk arbejder længere også i en sen alder:
Hvilken aldersgruppe flyver mest?
Når vi drager udenlands, vælger vi flyet, og det gælder alle aldersgrupper. I toppen ligger de 45-64-årige, hvor 83 procent flyver, mens 81procent af de unge tjekker ind i en lufthavn.
Hvilken målgruppe rejser mest?
”Det er blevet mere populært at rejse afsted i en større flok. Det er oftest en tendens, vi ser hos storfamilier, som tager på ferie med bedsteforældre, fætre og kusiner. Den målgruppe søger mod velkendte destinationer og større familiehoteller med aktiviteter nok til de små.
Hvor meget rejser danskerne om året?
Vi har rejst som aldrig før. Nye undersøgelser viser, at den gennemsnitlige dansker har rejst 3,59 gange om året. 2018 blev rekordåret, hvor 18,2 millioner passagerer rejste fra danske lufthavne.
Hvem flyver mest?
Det er de privat ansatte der er de hyppigste flykunder, 69% af kunderne er privat ansat.
Danskerne flyver til udlandet når de flyver i deres fritid.
Hvad er de mest populære rejsedestinationer?
af danskernes rejser topper Spanien i 2023 sædvanen tro listen som det mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet. Italien var det næstmest populære land med 12 pct., mens Grækenland, Tyskland og Frankrig deler tredjepladsen med 7 pct.21. jun. 2024.
Ifølge en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet for rejsebureauet Apollo tager vi i gennemsnit på ferie i udlandet 3,59 gange om året. Unge i alderen 18-21 år og 50+-generationen samt københavnere rejser mest og trækker gennemsnittet op.
Den sjettedel af befolkningen der tjener mest står for ca. halvdelen af flyrejserne. Mens den halvdel af befolkningen der tjener mindst står for under en trediedel af flyrejserne.
Danskere elsker at rejse…
Derfor bliver flere og flere længere og længere på arbejdsmarkedet.
Også efter pensionering…
Nu kan lønnen omsættes i flyrejser og ikke som tidligere i ekstra skattebetaling.
Hvilken virkning høje flyafgifter for at redde klimaet vil få på danskernes tilbagetrækningsalder mangler vi at se.
Med en rød regering med SF og Enhedslisten som støttepartier må det forventes at der lægges en dæmper på danskernes trang til flyrejser…
Om det også får danskerne til at arbejde mindre, ja, det bliver interessant!
Måske betaler de blot flyafgifter af formuen og flyver videre…
At rejse er at leve…
Især for velhavende pensionister…
Aksel Jensen JA, jeg har…
Aksel Jensen
JA, jeg har aldrig forstået, hvorfor så mange danskere har lyst til at flyve til udlandet for at holde ferie. Hvor kommer den trang dog fra. Jeg har aldrig kendt til den og har det bedst herhjemme i DK.
Bevares, jeg har skam prøvet at rejse til Bornholm tur retur med fly en enkelt gang i 1976, og det, der betagede mig mest var den alsidig høje hastighed et fly skal op på, før det letter. Det var hele turen værd.
Min manglende trang kommer nok af, at mine forældre altid knoklede med deres arbejde, og at de aldrig, som i aldrig, holdt bare en eneste feriedag i hele min barndom. Så jeg lærte at sætte pris på det nære,
og det gør jeg stadig.
Hvis man vil opleve udlandet kan man bare lukke op for fjernsynet eller rekvirere nogle farvestrålende rejse-brocurer.
Det lyder måske lidt kedeligt, men sådan føler jeg det ikke.
Så HC Andersens ord om at rejse gælder ikke for mig.
Tilføj kommentar