Sådan besejrer vi social dumping

Reportage: Kampen mod social dumping kræver vidensdeling, samarbejde og afmystificering af den danske model.
Vi har brug for nye måder at sikre, at arbejderne på det danske arbejdsmarked også i fremtiden er sikret de løn- og arbejdsvilkår, som vi har kæmpet i mere end 100 år. Presset fra social dumping bliver kun større og større de kommende år.

Men hvad er løsningerne så?

Odense kommune og Amager Ressourcecenter er nogle af de spillere, som har taget kampen op og skabt gode resultater. Og derfor delte de ud af deres gode erfaringer ved arrangementet “Social dumping - trues den danske model?”, som blev afholdt i samarbejde mellem Socialdemokraterne i Nordisk Råd, Cevea og SAMAK torsdag aften i Nordens hus.

Den politiske italesættelse virker
“Hvis der er en politiske italesættelse, så lægger man som virksomhed også større vægt på det,” lyder en af aftenens mange erfaringskonklusioner fra Morten Kramer Nielsen, kommunikationschef hos Amager Ressourcecenter.

Amager Ressourcecenter (ARC) er et ambitiøst prestigeprojekt, der rummer både genbrugspladser, forbrændingsanlæg og en skibakke - kaldet Amager Bakke. Om det gigantiske projekt fortæller Morten Kramer Nielsen, at de involverede skævede til de mange historier om metrobyggeriet, da de selv skulle igang med planlægningen af byggeriet. Det havde ført en øget opmærksomhed på udfordringerne med udenlandsk arbejdskraft og social dumping med sig. Og derfor var det også en øget politisk opmærksomhed, som havde en effekt.

På ARC har de løbende haft omkring 4000 arbejdere under opførelsen af Amager Bakke. Derfor var det også fra start et hovedfokus, at få afklaret vilkårene med deres leverandører, entreprenører og samarbejdspartnere. De oprettede et dialogforum, hvor repræsentanter fra fagforeninger, arbejdsgivere og myndigheder mødtes to gange årligt, for at få en status på projektet, arbejdsvilkårene og eventuelle udfordringer med dem.

Samtidig samarbejdede ARC med Deloitte, som foretog to kontroller af løn- og arbejdsvikår. De gennemgik det hele. Lønsedler, tidsregistreringer, pensionsindbetalinger. Det helt store revisionstjek.

Dialog er bedre end kontrol
Resultatet med arbejdet har givet en lang række erfaringer, som Morten Kramer Nielsen præsenterer for de fremmødte. Først og fremmest: dialog er bedre end kontrol - på alle niveauer. Det vil sige, at dialogen om gode løn- og arbejdsvilkår skal starte helt oppe fra direktøren og entreprenøren. Fordi den danske model kan være en pædagogisk udfordring, både for arbejdsgiver og de udenlandske arbejderer, lyder det fra Morten Kramer Nielsen. Det kan være svært at formidle, hvordan tilliden til systemet binder det hele sammen, hvis man kommer fra et land, hvor det ikke fungerer sådan, og fagforeningerne spiller en anden - eller slet ingen - rolle.

Der skal foregå en løbende kontrol af særligt underleverandørerne, fordi de fungerer længere væk fra projektets centrum. Og derfor kan de ofte bevæge sig lidt mere uset, hvis ikke der holdes kontrol med dem.

Det medfører også, at der er brug for graduerede sanktionsmuligheder, fortæller Morten Kramer Nielsen. For de havde indskrevet i deres kontrakter, at der vil være sanktioner i forbindelse med “Major Breach of Contract”, men springet var for stort i forhold til, hvornår omfanget af overtrædelse ville føre til sanktioner.

Kontrol, kontrol, kontrol
Hos Odense kommune har de erfaret, at kontrol virker. Det fortæller deres udbuds- og kontraktchef Cecilie Schwartz Førby. I 2013 besluttede et samlet byråd, at alle kontrakter fremover skulle være omfattet af en arbejdsklausul. Dermed skulle de overholde de gældende aftaler for løn- og arbejdsvilkår. Og i den forbindelse etablerede de en særlig kontrolenhed, som skulle holde øje med, om det rent faktisk skete.

Den myndighed er Cecilie Schwartz Førby chef for. Og hendes erfaringer peger både på erfaringsdeling, men i endnu højere grad vigtigheden af, at være ude i felten - på byggepladserne, i baglokalerne - og holde øje og kontrollere.

“Tingene hænger tit sammen,” fortæller hun og uddyber “hvis man bliver mødt af et dårligt arbejdsmiljø, så er det ikke så usandsynligt, at der også er problemer med tidsregistreringen eller lønudbetalingen.”

Derfor gælder det om at opbygge et kendskab til de enkelte brancher. For social dumping kan fremstå i mange forskellige afskygninger. Det er ikke kun lave lønninger, men i lige så høj grad dobbeltvagter, dobbeltkontrakter, manglende pensionsindbetaling eller ferietillæg.

Derfor handler det om at kende til trickene, som er særligt lukrative for de enkelte brancher. Og her er et stærkt samarbejde mellem myndighederne - SKAT, politiet, Arbejdstilsynet - afgørende for, at videns- og informationsdeling fungerer optimalt. Ellers kan det være rigtig svært at komme til bunds i problemerne.

Politiske ambitioner hos venstrefløjen
Aftenens to indlæg fra det virkelige liv blev fulgt op af en paneldebat mellem de politiske og faglige repræsentanter, Mattias Tesfaye (S), Karsten Hønge (SF), Jeppe Jakobsen (DF) og Palle Bisgaard fra 3F Byggegruppe.

Her blev der slået hårdt til, at regeringen har lagt op til ikke at forlænge bevillingerne til den gruppe hos Arbejdstilsynet og SKAT, som arbejder for bekæmpelsen af social dumping.

“Det vidner om et politisk mindset, der ikke vil kampen,” lød det fra Karsten Hønge, og Mattias Tesfaye understregede, at finanslovsforhandlingerne bliver afgørende. Som det står nu, reduceres indsatsen til 5 årsværk fra 2018. En reel eliminering af indsatsen.

Det er et politisk ansvar at holde hånden under de statslige myndigheders mulighed for at bidrage til kampen. Selvom både ARC og Odense kommune står som de stærke eksempler ude i den virkelige verden.

Kampen mod social dumping kæmpes dog hverken kun på Christiansborg, i kommunerne, i skurvognene eller på fagforeningskontorerne. Den kæmpes alle steder samtidig. Det er en fælles indsats, lød det fra aftenens deltagere.

“Det er en grundlæggende diskussion om, hvilket samfund og arbejdsmarked vi vil have. Hvis sympatien for kampen mod social dumping bliver bundet op på, at det er synd for arbejdstageren, så kommer vi ikke langt. Det skal være en fælles diskussion om, hvilken samfundsmodel vi vil have,” lød det afsluttende fra Mattias Tesfaye.

 

Line Sofie Gluud er student på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook