Sådan er det at være socialdemokrat

Leder: Fanget i krydsild mellem den yderste venstrefløjs bitre had og Løkkes nålestiksangreb, der finder man det særlige socialdemokratiske overskud.
Det har aldrig været let at træffe de svære valg. Det har aldrig været let at påtage sig ansvaret og det har aldrig været let at samle et helt folk. Ikke desto mindre så er det den opgave, som Socialdemokratiet altid har påtaget sig og altid har løftet.

Det giver knubs og slag, når man aldrig sætter sig selv på siddelinjen, men altid placerer sig midt i virkeligheden og midt i problemerne. Derfor er det også med overskud og et træk på skuldrene, at Socialdemokratiet modtager de evindelige angreb fra højre og venstre.

De små - men afgørende - resultater, de overhørte stemmer og arbejderbevægelsens fortsatte fremdrift er for vigtig til at lade sig mærke med automatreaktionerne. Den evige kritik og det vedholdende had fra andre er et socialdemokratisk adelsmærke. Selvom det lyder underligt, så er det faktisk en position, der bør fostre stolthed.

Ø: Det emotionelle revolutions-DNA skaber had
På den ene side står især Enhedslisten på den yderste venstrefløj, der fører an med deres ustoppelige bølge af angreb mod Socialdemokratiet. De skælder ud på stort og småt – og understreger igen og igen, at deres holdning er fortidens kommunistiske position, hvor en socialdemokrat er klasseforræder.

Selvom enhver forandring til det bedre for arbejderklassen i Danmark er skabt at Socialdemokratiet, så blev det gennemgående tema på Enhedslistens seneste årsmøde, hvordan og hvornår man kan - og vil - vælte Mette Frederiksen, hvis hun engang skulle blive statsminister i Danmark. Man er altså villig til at vælte en statsminister fra rød blok før vedkommende er valgt?

Enhedslistens første-kvinde Pernille Skipper udtalte således, at partiet ikke “er sat i verden for at gøre Mette Frederiksen til statsminister”. På samme måde benytter partiets chefideolog Pelle Dragsted også den igangværende S-kongres som en mulighed for at angribe S. Denne gang går kritikken fra Pelle Dragsteds Facebook-profil på noget som han er faldet over i Socialdemokratiets principprogram:

Det virker som det er blevet en del af Enhedslisten emotionelle revolutions-DNA partout at skulle angribe Socialdemokratiet, uanset hvad der sker. Hvis man kan hente stemmer på at svine og kritisere S, så gøre man det hjertens gerne. Stemmemaksimering på andres bekostning er et stærkt princip hos især Enhedslisten, men også dominerende for Alternativet.

Løkkes strategiske smålighed
På den anden side finder man statsminister Lars Løkke Rasmussen, der mere strategisk og mindre emotionelt går til angreb på S, når meningsmålinger presser ham til det, eller det taktiske S-DF-samarbejde bliver for træls for ham.

“Jeg kunne meget bedre lide det socialdemokrati, der var for to år siden, som stillede sig på to ben og tog ansvar. Men der har været et betydeligt hamskifte, hvor Socialdemokratiet har meldt sig ud, og som den her valgrunde er skredet frem, har taktikken taget over. Nu er det bare ukonstruktiv modstand”, lyder det fra statsministeren i et Berlingske-interview, hvor han går direkte til angreb på Socialdemokratiet og partiformand Mette Frederiksen.

Den slags angreb begår den siddende statsminister uden blu, selvom Mette Frederiksen siden valget har været med i de vigtige aftaler om PSO-energiafgift, ny boligbeskatning, Nordsøolie og bedre dagpengesystem. Socialdemokratiet tager stadig ansvar og går den upopulære vej, når udfordringerne kræver det, men det er rigtigt, at den af S førte økonomiske politik ikke er længere er dikteret af højrefløjen.

Lars Løkke bevæger sig endda ned på et niveau, hvor han siger om Mette Frederisen, at hun "hopper rundt på et ben" og "siger nej, nej, nej, nej, nej og nej".

Svaret er altid Socialdemokratisk overskud
De utallige angreb gør ikke Socialdemokratiet til offer, eller nogen, som man skal have ondt af. Det cementerer alene Socialdemokratiets position som det parti, der altid tager ansvar, aldrig løber med halen mellem benene eller stemmer nej bare for at stemme nej.

Angreb er naturlige og forståelige, når man er konfronteret med desperate politiske modstandere, som altid har drømt om at indtage den position i dansk politik, som kun Socialdemokratiet kan bryste sig af at have. Like it or not, så er det Socialdemokratiet, der har været det suverænt mest samfundsforandrende og samfundsskabende parti i Danmarkshistorien.

Det er en position, som Enhedslisten kun i ekstrem selv-overvurdering kan bilde sig selv ind, de indtager. En position, som SF i sin tid knækkede halsen på at efterstræbe. Og en position, som Venstre højest har fået lov til at snuse til og aldrig har forvaltet respektfuldt.

Hadet mod Socialdemokratiet er kommet for at blive og det er alene et adelsmærke, som alle de socialdemokrater, der er samlet i Aalborg på S-kongres, bør være det stolte af.

Dette særlige overskud kommer til udtryk ved, at angrebene aldrig skaber panik, altid glider af og aldrig trækker S med ned i smålige debatter. Så kære venner - bliv i bare ved med at hade på Socialdemokratiet - vi ved, hvorfor i gør det, og vi er større end det!

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook