Sådan gør du din kommune mere grøn

Selvom det er en overkommelig opgave at være mere ambitiøs end regeringen, så får kommunalpolitikerne seks forslag til at styrke den grønne omstilling
Tirsdagens valg sendte et klokkeklart signal. Vælgerne ønsker ordentlig velfærd, styrket fællesskab, grøn omstilling og ansvarlighed. På den baggrund gik Socialdemokratiet markant frem. De fleste ved sikkert, hvor stor en rolle kommunerne og lokale initiativer spiller på skole-, ældre- eller socialområdet. Men ved de også, hvor meget vores byer og lokalpolitiske kræfter rykker på det grønne?

De landspolitiske kampe om landbrugspakker og energiforlig fylder meget i medierne, men ofte er det lokale kræfter, private virksomheder og byer, der går foran på det grønne. Nogle gange langt foran statsledere og politikere, der ikke helt har fanget, hvor udviklingen løber hen. I USA ser vi det ved, at selvom Trump vil trække USA ud af Parisaftalen, så reagerer amerikanske virksomheder og borgmestre ved at skrue op for ambitionerne. Også herhjemme er det bemærkelsesværdigt, hvor meget der sker lokalt.

Jeg håber, at man lokalt vil lade sig inspirere af hinanden

Nu er det jo desværre en overkommelig opgave at være mere ambitiøs end regeringen. Men lad os alligevel inspirere af de mange gode lokale kræfter, som efter valget har fået deres mandat styrket. For hvordan kan den grønne omstilling egentlig drives lokalt? Hermed følger seks gode forslag som allerede er implementeret i den kommunale virkelighed, som kunne inspirere andre kommuner:

Vær ambitiøs og skab grønne arbejdspladser
Året vinder af Svend Auken-prisen på Socialdemokratiets kongres var Project Zero. I Sønderborg, hvor Erik Lauritzen (S) netop er genvalgt som borgmester, skaber man herigennem nye arbejdspladser og nye markeder for grønne løsninger i samarbejde med private aktører. Det samme ser vi i hovedstadsområdet, hvor Gate21 - med S-borgmester Steen Christiansen fra Albertslund i spidsen - sætter fokus på erhvervspotentialerne ved den grønne omstilling. Det drives af ambitiøse offentlige mål, som København der vil være CO2-neutral i 2025, kollektive forsyningsselskaber og private virksomheder, som udvikler nye løsninger. Og det skaber arbejdspladser.

Grønnere transport og mindre luftforurening
Under elbilsforhandlingerne tidligere på året var det en vigtig prioritet for Socialdemokratiet at få billiggjort strømmen til elbusser, så den kollektive trafik bedre kan udnytte vores vindmøllestrøm og reducere forureningen. Det var et ønske fra særligt København og Aarhus, og et godt eksempel på hvordan Christiansborg og byerne kan spille sammen. Der er også flere og flere kommuner, der introducerer elbiler i sundheds- eller ældreplejen. Desuden har Frank Jensen for nyligt annonceret et indgreb mod dieselpartikelforureningen i hovedstaden.

Kommunerne kommer ikke i mål, før vi også hjælper fra Christiansborg

Klimasikring
Det er faktisk kommunerne, der har ansvaret for klimasikringen lokalt. Og selvom man må beundre Joy Mogensen, der er S-borgmester i Roskilde, for personligt at stille op, når der skal slæbes sandsække for at dæmme op for oversvømmelser, så kommer kommunerne ikke i mål, før vi også hjælper fra Christiansborg. Det kan ikke være rigtigt, at de kystsikringsprojekter, som kommunerne selv finansierer, skal holdes tilbage af klagesager, der trækker ud, fordi ministeren ikke kan planlægge. Eller at klimatilpasningsprojekter i kommunerne går i stå, fordi regeringen har lavet reglerne om, så forsyningsselskaberne ikke længere kan lave de billigste løsninger. Socialdemokratiet har derfor foreslået nye regler, så vi igen kan få sat fut i klimatilpasningen, og jeg er sikker på, at kommuner og forsyninger vil være med.

Det er den slags miljøteknologiske løsninger, der går som varmt brød ude i verden, og det skaber arbejdspladser til både ingeniører, 3F’ere og metalarbejdere herhjemme.

Forsyningsområdet
Vi er kendt i hele verden for at have en sikker forsyning af vand, varme, el og meget mere. Og vores forsyningssektor er ikke bare effektiv. Den bliver også grønnere og grønnere. I Trekantsområdet har kommunerne investeret i omstilling af fjernvarmen og sagt farvel til kulkraften. På Egå Renseanlæg er man i gang med en ombygning, så rensningsanlægget i fremtiden producerer både sin egen strøm og sender grøn strøm videre til andre. Det er den slags miljøteknologiske løsninger, der går som varmt brød ude i verden, og det skaber arbejdspladser til både ingeniører, 3F’ere og metalarbejdere herhjemme.

Beskyttelse af drikkevandet
I min egen kommune Aarhus har teknik- og miljørådmand, Kristian Würtz (S), med støtte fra byrådsflertallet, lavet begrænsninger på brugen af sprøjtegifte, der truer vores rene drikkevand. Det skal gøres balanceret og derfor får de landmænd, der begrænses, selvfølgelig kompensation. Men vi kan ikke gå på kompromis med beskyttelsen af vores rene drikkevand, og det har Aarhus vist.

Det drives af ambitiøse offentlige mål

Økologipolitikker og offentlige indkøb
Det offentlige køber hvert eneste år ind for milliarder. Og de kommunale indkøb kan bruges aktivt til at skabe efterspørgsel efter bæredygtige og økologiske produkter. Faktisk ved vi, at det ikke altid er nødvendigt med nationale krav på den front, for ofte er beslutningerne bedre, hvis de træffes tæt på borgerne og efter lokale forhold.

På den grønne omstilling er kommunerne langt. Med den nuværende regering er man ofte mere offensive lokalt, end man er på landsplan. Det er slet ikke så dårligt. Så jeg håber, at man lokalt vil lade sig inspirere af hinanden – jeg vil i hvert fald lade mig inspirere af alle de gode lokale initiativer i mit arbejde her på Christiansborg.

Jens Joel er medlem af folketinget for Socialdemokratiet, hvor han er klima- og energiordfører.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og/eller debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.


Kommentarer fra Facebook