Sådan kan man også se på sommerfugle - og sig selv

Der er sådan set ikke noget grundlæggende forkert i at mene, at det at ville se de tres-halvfjerds danske dagsommerfuglearter på et år, selvfølgelig kan lade sig gøre.

Det er der mange andre end grundlægger og chefredaktør på mediet Zetland, Lea Korsgaard, der har forsøgt sig med. 

Det lyder jo heller ikke som en uoverkommelig opgave. Tænk at der kun er så få arter af disse smukke insekter, kunne man nok tænke, når man først er begyndt at blive fascineret af dem. 

Under alle omstændigheder har disse dagsommerfugle fået fuld opmærksomhed i de seneste år, blandt andet via ekspert Michael Stoltzes reviderede genudgivelse af sit storværk om dem, der også udløste Weekendavisens litteraturpris.

Mens Stoltze er en eminent formidler af det fagligt funderede, iblandet en fascinerende evne til at sætte mysteriet i gådens lys, sådan at dette mikroplan blusser op og bliver til et omfattende kosmos af skønhed og mystik, er Lea Korsgaard først og fremmest journalist. 

Og hun indrømmer selv, at hun ikke ved noget særligt om emnet i begyndelsen sin bog, ‘Inden året er omme’, der altså handler om hvorledes hun på et år forsøger at se samtlige dagsommerfuglearter i Danmark. 

Førende i sin stil

Lea Korsgaard er ikke bare journalist, men samtidig en af de førende i den stil, som jeg vil betegne som den mest ‘hyper’-moderne udgave af journalist-typen: selvrealiserende, vel vidende, at det er personligheden, kendiseffekten, der sælger produktet. 

Det betyder også, at hendes ellers helt igennem fascinerende og på mange måder lærerige bog, der handler om disse smukke væsener, kun - og udelukkende - går gennem forfatterens eget livsbillede, hverdag, arbejde som journalist, mor til tre børn, ægtefælle og så med en slægtstavle, der også bliver trukket på. 

Kort sagt, så handler ‘Inden året er omme’ om, hvorledes sådan en type som Lea Korsgaard går til opgaven, og det er der sådan set slet ikke noget forkert i. 

Læs også:Lille kultbog om Nobelprisvinders insektsamling er forbandet god

Lea Korsgaard er en utroligt begavet journalist, og samtidig besidder hun en evne til at (for-)undres, der giver bogen et ekstra plus, og som naturentusiast og med stor kærlighed til jagten efter sommerfugle må man anerkende, at Lea Korsgaard er vældig god til at beskrive, hvad der får så mange til at blive nærmest besatte af at lede efter de små dyr, og opholde sig i naturen generelt. 

Jonglerer elegant 

Lea Korsgaard smider simpelthen alt hvad hun har ind i puljen, hvilket betyder, at bogen indeholder store dele af sommerfuglens kulturhistorie, dens betydning for filosofien, for psykologien og for teologien, og hun jonglerer elegant med disse kolossale størrelser. 

Som et ekstra plus er Lea Korsgaard også dygtig til at formidle de oplevelser, som hun får i mødet med naturen

Det samme gør sig gældende med de mange referencer til forfattere og kunstnere, der også behandles stilsikkert. 

Og som rendyrket journalist besøger Lea Korsgaard landets førende eksperter, hvilket også fungerer fint. 

Læs også:Seriøst og seværdigt magasin om Danmarks vilde natur er søsat

Som et ekstra plus er Lea Korsgaard også dygtig til at formidle de oplevelser, som hun får i mødet med naturen, og hendes kendskab til planters navne og evne til at male forskellige nuancer af landskaber gør, at man alligevel må tage hatten af for hendes evner.

Og apropos evner, så skulle man måske nok mene, at Lea Korsgaard fortjener et tolvtal for denne bedrift, men der er bare det ved det, at det nærmest er lige præcis det, som hun forsøger at opnå med denne bog. 

Måske et spørgsmål om smag

Jeg kan ikke forklare det nærmere, men hun skriver selv om det flere gange: at hun som systematisk jager giver sig for lidt tid, selvom hun sammenligner denne systematiske tilgang med store forfattere og insektentusiaster som Vladimir Nabokov og Ernst Jünger, hvilket både er en fejlslutning og samtidig også lige en kende for selvsmagende. 

Læs også:Bøjninger i tid: 'Efter Naturen' efterlader en med tårer i øjnene

Men måske handler det mest om smag. Måske fatter man sympati for denne tilgang, hvor Lea Korsgaard aldrig er sådan rigtig alene, fordi hun kommer ad legio, med bedstefaderen, der også dyrkede naturen, teologien og litteraturen; med moderen, der også har indsigter; med manden, der også er en stor ressource og med børnene, der bare er en ekstra værdi. 

Det hele skal ligesom med, for at kaste lys over livets gåde, set gennem sommerfuglene, der spejler evolutionen og kosmos i Lea Korsgaard, der navigerer så stilsikkert i det hele.

Skygger for solen

Jeg ville ikke være foruden denne læseoplevelse, men mener samtidig heller ikke, at den helt giver den plads til naturdyrkelsen, kærligheden til sommerfugle og viden, som den forsøger at reklamere for.

Der står på en underlig sær og selvbevidst måde et ‘jeg’ i vejen. Nogle kan lide det, tror jeg. 

Selv synes jeg at det skygger for solen, selvom det hele står der så klart, så tydeligt og så korrekt. 

Og al ære og respekt for den passion og den eminente evne til at tilegne sig stof. 

Men der er noget rovdrift over det. 

Læs også:Ekstatisk naturpoesi fra de allerhøjeste luftlag. Man snapper efter vejret

En tilegnelse af noget, hvor man eksponerer sig selv som et centrum, og så må dem, der har viet hele deres liv og tid på selvsamme bare tone ud i baggrunden - som ressourcer, der kan trækkes på, i vejen frem mod selvrealisering.

Men sommerfugle er med garanti ikke til for at blive opløst i kosmiske syretrips eller i spejlinger af selvet, hvis det handler om meritter og eminente evner til at skrive gode opgaver. 

Desværre. Eller heldigvis. 

Under alle omstændigheder er Lea Korsgaard et fascinerende menneske at stifte bekendtskab med, og det er selvransagelsen, der på en måde gør det så fint og til at fordøje, trods alt. 

Lea Korsgaard: 'Ingen året er omme. Hvad 64 sommerfugle lærte mig om naturens største gåde'. Illustreret med tegninger i farver af forfatteren selv. 312 sider. Forlaget Zetland, 2025.