"Aktindsigt er 'en sygdom i samfundet'. Esben Lunde Larsen afsløret i en lydoptagelse fra lukket møde. ”Jeg forløb mig”, siger miljø- og fødevareministeren".
Sådan kun man læse i Politiken den 11. april 2017
Det er ikke mærkeligt, at ministeren straks undskylder udtalelsen, det kan derimod undre, at han overlevede som minister; men det kan hænge sammen med, at det han mente i virkeligheden ikke var særligt kontroversielt, når det kom til stykket. Det er der mange der mener.

Bevarelse af det fortrolige rum
Hvis man skærer alle de blomstrende ord væk, som Esben Lunde Larsen tilsyneladende er så glad for, siger han ”at man .. i en .. arbejdsproces … kan passe ting til, uden at det skulle opfattes som om, at nu vil man skjule noget”. Det han mener med den udtalelse er, at han går ind for at bevare det ”fortrolige rum” tæt på ministeren. Et rum som var indeholdt i den gamle offentlighedslov, og som er bevaret i den nye offentlighedslov, og det er et fornuftigt synspunkt.

Ved forberedelsen af lovforslag og andre initiativer, er det ikke på forhånd givet, hvilken udformning der er bedst. Det er nødvendigt at undersøge konsekvenserne af forskellige udformninger, og finde de bedste begrundelser for forslaget. Og forberedelserne må være ekstra omhyggelige, hvis ministeren vil fremlægge forslag, som han tidligere har været skeptisk overfor eller ligefrem i mod.

Partierne vil blive aftvunget en stillingtagen, selvom den foregår på et ufuldstændigt grundlag

Hvis alle overvejelserne foregår i det offentlige rum, er der stor risiko for, at det ender med, at ministeren ikke kan finde flertal for det endelige forslag. Hvis der er offentlig debat om ministerens foreløbige overvejelser, kan partierne ikke undlade, at komme med deres synspunkter. De kan ikke bare sige, at de ikke har nogen kommentarer, fordi ministeren stadig overvejer sin stilling. Sådan foregår debatten ikke. Partierne vil blive aftvunget en stillingtagen, selvom den foregår på et ufuldstændigt grundlag. Og der vil være stor risiko for, at de lægger sig fast på synspunkter og holdninger, som gør det meget svært at finde flertal for det endelige forslag. Skal der være gode muligheder for at forslag, som er vigtige for samfundsudviklingen, men hvor nogle parter, som det næsten altid er, vil opleve forringelser, må overvejelserne nødvendigvis foregå i et fortroligt rum tæt på ministeren.

En sygdom i samfundet
Det opsigtvækkende ved Esben Lunde Larsens udtalelse er derfor ikke, at han går ind for et fortroligt rum tæt på ministeren. Det opsigtvækkende er, at han mener, at aktindsigt er ”en sygdom i samfundet”. Men også det har han ret i.

Det er imidlertid interessant, hvorfor sygdommen er opstået. Det er den, fordi der ikke længere er den nødvendige tillid til, at ministrene fremlægger retvisende fakta om konsekvenserne af deres forslag, og at Folketinget og offentligheden altid får et beslutningsgrundlag, der opfylder kravene om faglighed og sandhedspligt.

De senere år har givet mange eksempler på, at folketinget har været utilfreds med de oplysninger de har fået

Det skal medgives, at det er vanskelige krav at opfylde, fordi der ikke kun er én faglighed, der er den rigtige, og fordi der ikke kun er én sandhed; det kan derfor altid diskuteres om et beslutningsgrundlag et retvisende. Men de senere år har givet alt for mange eksempler på, at folketinget har været utilfreds med de oplysninger de har fået, og det har ført til en faldende tillid til ministre og embedsmænd.

Reaktionen har været en betydelig stigning i ønsket om aktindsigt. Esben Lund Larsen og de andre ministre ligger, som de har redt. Den voldsomme stigning i ønsket om aktindsigt er en sygdom i samfundet, men ministrene har selv ansvaret for sygdommen.

Reaktionen har været en betydelig stigning i ønsket om aktindsigt. Ministrene ligger, som de har redt.

Kan sygdommen helbredes?

Det fortrolige rum er defineret i offentlighedslovens § 24: "Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter og oplysninger, der udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning..."

I praksis betyder det, at dokumenter, der kun indeholder faktuelle oplysninger, er omfattet af offentlighedsloven, mens dokumenter eller oplysninger, som indeholder vurderinger, overvejelser og forslag, som indgår i rådgivningen af ministeren, ikke er omfattet af offentlighedsloven.

§24 er en gummiparagraf, som har vide fortolkningsmuligheder, for hvad er rådgivning og hvad er faktuel oplysning? Det er imidlertid næppe muligt, at formulere §24 så præcist, at der ikke længere vil være fortolkningsmuligheder.

Gør aktindsigt til en efterfølgende ret
En løsning kunne være, at dokumenter og oplysninger, der er undtaget fra aktindsigt, ikke længere er undtaget, når ministeren er færdig med sine overvejsler, og forslaget er fremlagt. Muligvis kan en sådan praksis indføres uden at ændre i §24, men ved at tilføje en simpel paragraf, der præciserer den efterfølgende ret til aktindsigt.

Hvis der er aktindsigt i det forberedende arbejde efter fremlæggelsen, kan det bidrage til at genskabe tilliden til det materiale Folketinget og offentligheden modtager. Hvis ministre og embedsmænd ved, at dokumenter og oplysninger i forbindelse med forberedelsen af lovforslag og andre initiativer, der foregår i det fortrolige rum, vil være offentligt tilgængelige, når lovforslaget eller initiativet er fremsat, vil det anspore embedsmænd og ministre til at være så omhyggelige som muligt med det forberedende arbejde.

De vil vide, at offentligheden bagefter kan få de samme oplysninger, som ministeren, så alle kan vurdere, om den del af oplysningerne, der bliver givet til offentligheden, er så tæt på det retvisende, som man med rimelighed kan forlange, eller om der i det offentliggjorte materiale er fortielser eller fordrejninger, som ikke er acceptable.

En efterfølgende aktindsigt, vil ikke forhindre Esben Lunde Larsen i 'at passe ting til' i arbejdsprocessen

Og en sådan efterfølgende aktindsigt, vil heller ikke forhindre Esben Lunde Larsen i 'at passe ting til' i arbejdsprocessen. Hvis nogen tror, at han har tilpasset for meget for at skjule noget, kan de forsikre sig om, at det ikke er tilfældet ved at søge aktindsigt i det materiale, der lå til grund for ministerens overvejelser. En sådan efterfølgende aktindsigt, vil muligvis gøre det sværere for ministeren at finde flertal for forslaget, men så må det ændres, hvilket forekommer ganske demokratisk.

 
Jørgen Rosted er tidligere departementschef i Erhvervsministeriet (1993-2001). Han uddannet cand.polit og har ligeledes arbejdet i Det Økonomiske Råd, Finansministeriet og været udviklingsdirektør i forsknings- og analyseenheden FORA under Erhvervs- og Byggestyrelsen.
‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.
Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.