Når det handler om at bekæmpe social dumping, går der en lige linje fra fagforeningers opsøgende arbejde på arbejdspladserne til kommunernes, regionernes og statens krav om arbejds- og lærlingeklausuler. Det kunne man i går læse i en kronik skrevet af den socialdemokratiske kandidat til Europa-Parlamentet Gunde Odgaard og formanden for LO Harald Børsting i Information.

De mener begge to, at det er en kæde af faglige aktiviteter og politiske beslutninger, der afgør, om kampen mod social dumping er succesfuld eller ej. Og i den proces spiller Europa-Parlamentet en central rolle:

”Europa-Parlamentet er en vigtig medspiller for den danske fagbevægelse i vores bestræbelser på at komme social dumping til livs og skabe lige vilkår for udenlandske og danske arbejdstagere på det danske arbejdsmarked. Vi er ikke i tvivl om de europæiske løsninger, og vi vil gerne fremlægge fire konkrete bud.”

De fire konkrete byder lyder således:

Vi skal have en social protokol
EU skal have en social protokol, der slår fuldstændigt fast, at arbejdstagernes rettigheder er ligestillet med den fri bevægeligheds og det indre markeds rettigheder.

Som det er lige nu er virksomhedernes ret til for eksempel at sælge en æske tændstikker på tværs af Europas grænser sikret i traktater, mens de europæiske lønmodtageres ret til at blive behandlet lige i forhold til løn, arbejdsvilkår og ligebehandling ikke er sikret nogen steder.

Derudover mener Gunde Odgaard og Harald Børsting, at alle europæiske arbejdstagere skal behandles på lige vilkår. Hvad enten man er polak i Danmark, eller dansker i Tyskland.

Arbejdsklausuler og kædeansvar skal indføres
Det er  kun rimeligt, at EU opstiller arbejds- og lærlingeklausuler, ligesom man gør i stort set alle offentlige kontrakter i Danmark, når der bliver givet projektstøtte gennem eksempelvis regionalfonde og strukturfonde.

Der skal være bedre kontrol
De danske myndigheder haser i dag efter udstationerende virksomheder for at kontrollere, om virksomhederne overholder reglerne om, at mindst 25 procent af deres omsætning skal finde sted i hjemlandet.

I stedet burde virksomheder, der påtager sig opgaver udenlands, registrere sig hos egne myndigheder, inden opgaven løses. De lokale myndigheder skal således kontrollere, om reglerne bliver overholdt, og disse oplysninger skal danske myndigheder naturligvis have adgang til.

Europæisk ID-kort
Alle vandrende arbejdstagere skal have et ID-kort. Man skal kunne dokumentere, hvem man er, hvem ens arbejdsgiver er, vise ens ansættelseskontrakt, hvor man er forsikret, og hvor man er skattepligtig, når man arbejder i et andet land. Alle oplysninger skal samles i ét kort.

Du kan læse hele kronikken på Informations hjemmeside her.