Sådan skal færre falde ud af dagpengesystemet

Dagpengekommission har præsenteret fem centrale forslag, som skal gøre det mere attraktivt at tage korte ansættelser og sikre, at færre opbruger dagpengeretten. Der er både tale om pisk og gulerod.
Dagpengekommissionen har netop præsenteret sin rapport med anbefalinger til et nyt dagpengesystem. Det centrale omdrejningspunkt er ifølge Kommissionens formand, Nina Schmidt, at sikre et mere trygt og fleksibelt dagpengesystem, hvor færre opbruger dagpengeretten.

Derfor har Kommissionen udarbejdet fire nye forslag som skal sikre, at godt 2.100 færre personer hvert år vil falde ud af dagpengesystemet, i forhold til en situation med de nuværende regler. Kommissionen forventer dog stadig, at omkring 6.700 om året kan falde ud af dagpengesystemet mod knap 9.000 med de nuværende regler (hvilket er betydelig mere end de 2.000-4.000, som VK-regeringen talte om da reformen blev indført).

Som udgangspunkt bliver der ikke rokket ved de nuværende regler om en dagpengeperiode på to år og et genoptjeningskrav på ét år. Der indføres dog en række regler, som gør systemet, herunder genoptjeningen, mere fleksibel og ifølge Kommissionen motiverer de ledige til at komme hurtigere i arbejde.

Den røde tråd i forslagene er at gøre det mere attraktivt at tage kortvarige ansættelser, og dermed ”få noget ind på beskæftigelseskontoen”, som formand Nina Schmidt sagde flere gange i løbet af præsentationen. Kommissionen ønsker, at hver lønmodtager udstyres med en såkaldt Beskæftigelseskonto, hvor timer løbende kan ”sættes i banken” for senere at kunne hæves i form af dagpenge.

Kommissionens forslag indeholder både pisk og gulerod for at få færre til at falde ud: Guleroden handler om at gøre det lettere for ledige at optjene retten til en ny dagpengeperiode, mens pisken handler om at indføre karensdage og lavere dagpengesats til nyuddannede, da det ifølge Kommissionen vil sikre, at flere kommer i arbejde og færre derfor falder ud af dagpengesystemet.

Netavisen Pio har beskrevet de fem centrale forslag her:

Fleksibel optjening af ét års dagpengeret
Et stor udfordring ved det nuværende system er ifølge Dagpengekommissionen, at genoptjeningen af dagpengeretten er meget rigid. Som forsikret ledig skal man i dag arbejde ét år for at optjene ret til to års dagpenge, mens 11 måneder og 29 dage giver ret til nul dage på dagpenge.

Kommissionen vil gøre det mere fleksibelt for dem, der opbruger dagpengeretten, at genoptjene retten til en ny dagpengeperiode. Hvor det i dag kræver et helt års arbejde, før dagpengemodtageren genoptjener bare én dags ret til dagpenge, så skal det fremover være muligt at genoptjene del af dagpengerette på månedsbasis i forholdet 1:2. Har man i løbet af haft eksempelvis to måneders arbejde, giver det ret til fire måneder ekstra på dagpenge.

Det skal dog kun vær muligt at optjene op til ét års dagpenge på denne, fleksible måde. For at genoptjene den fulde dagpengeret på to år kræves fortsat ét års beskæftigelse inden for de seneste tre år. Selve genoptjeningskravet lempes altså ikke.

Konsekvens: 1.330 færre vil på årsbasis falde ud af dagpengesystemet.

Dagpengeret forbruges i timer – ikke i uger
Et andet problem, som Kommissionen fremhæver, er at der i dag er meget lille incitament til at tage vikariater af få dages varighed. Det skyldes, at man som dagpengemodtager får ”klippet” en hel uge, selvom modtageren har arbejde eksempelvis to dage og kun modtaget dagpenge i tre dage. Derfor lægger Kommissionen op til, at dagpengene fremover ”klippes” på timebasis. Det vil gøre det mere attraktivt at tage midlertidige stillinger, og vil reelt betyde en forlængelse af dagpengeperioden for dem, som i dag får ”klippet” en hel uge ved at arbejde et par dage om ugen.

Konsekvens: 570 færre vil på årsbasis falde ud af dagpengesystemet.

To karensdage hver tredje måned
Kommissionen vil indføre to såkaldte karensdage hver tredje måned, altså dage hvor man som dagpengemodtager ikke modtager nogen ydelse. Dagpengemodtageren vil dog ikke blive ramt af karensdagene, hvis vedkomne har minimum 15 dages arbejde inden for de seneste tre måneder. Det skal bidrage til at gøre det mere attraktivt at tage kortvarige vikariater. Opnår dagpengemodtageren de 15 timers beskæftigelse, kan det samtidig bidrage til at forlænge den samlede tid på dagpenge, da der kommer timer ind på beskæftigelseskontoren. LO og FTF har begge taget forbehold for denne del af udspillet, og ønsker kun én karensdag hver fjerde måned.

Konsekvens: 150 færre vil på årsbasis falde ud af dagpengesystemet.

Lavere dagpengesats til nyuddannede
I dag kan nyuddannede, der tilmelder sig en a-kasse, modtage dagpenge svarende til 82 procent af den maksimale dagpengesats. Det vil Kommissionen have nedsat til 78 procent. Kommissionen mener, at der er belæg for, at lavere ydelser virker i forhold til at få især unge i arbejde, og at den lavere ydelse derfor vil sikre, at færre falder ud af dagpengesystemet.

Konsekvens: 80 færre vil på årsbasis falde ud af dagpengesystemet.

Nye beregningsregler kan give højere dagpengesats
I dag beregnes den enkeltes dagpengesats på baggrund af de seneste tre måneders arbejdsindkomst. Det vil Kommissionen ændre, så det fremover sker på baggrund af de 12 måneder med højest indkomst ud af de seneste 24 måneder. Dette skal igen gøre det mere attraktivt at tage kortvarig, lavtlønnet beskæftigelse uden at dagpengemodtageren skal frygte at blive sat ned i ydelse, fordi der sker en ny beregning af dagpengesatsen.

Selvom det bliver mere attraktivt at tage kortvarige ansættelser, vil forslaget dog ifølge Kommissionens modeller betyde, at flere mister dagpengeretten. Det skyldes formentlig, at forslaget vil betyde at den gennemsnitlige dagpengesats stiger – hvilket altså ifølge Kommissionens modeller betyder, at færre kommer i arbejde og flere derfor mister dagpengene.

Konsekvens: 20 flere vil på årsbasis falde ud af dagpengesystemet.

Øvrige forslag får ikke færre til at falde ud
Derudover har dagpengekommissionen en række forslag angående supplerende dagpenge, forslag om en måned uden ydelse i hvis modtageren har været på dagpenge i over fire år, forslag om at ændre regler for G-dage og regler og overskydende timer samt indførelse af indkomstbaseret optjening af dagpengeretten. Disse forslag skønnes dog ikke at påvirke antallet af personer, der falder ud af dagpengesystemet, i hverken positiv eller negativ retning.

 


Kommentarer fra Facebook

Annonce