På søndag skal Socialdemokratiet vælge ny formand. Sidste gang det skete, endte det i en urafstemning blandt partiets medlemmer mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen. Men hvordan foregår et formandsvalg i Socialdemokratiet egentlig, og hvilke krav stilles der, før en kandidat kan erklæres som vinder? Netavisen Pio har taget et kig i Socialdemokratiets love for at se, hvordan den formelle proces ser ud.

Kongressen vælger formanden
Torsdag aften meddelte Helle Thorning-Schmidt, at hun trådte tilbage som formand for Socialdemokratiet. Modsat hvad mange medier har skrevet, så giver partiets love ikke Hovedbestyrelsen mulighed for at konstituere en formand. Kun næstformænd og partisekretær kan konstitueres, § 13 Stk. 7. 

Hovedbestyrelsen har i stedet besluttet at indkalde til en ekstraordinær kongres søndag den 28. juni med ét punkt på dagsordenen: Valg af formand. Og den har indstillet Mette Frederiksen som kandidat.

Den ordinære kongres er den øverste myndighed i Socialdemokratiet, og dermed er den, som vælger partiformanden, ligesom den vælger to næstformænd og en partisekretær. Mens der afholdes kongres i Socialdemokratiet hvert år, oftest i Aalborg den tredje weekend i september, afholdes den ordinære kongres kun hvert fjerde år (jf. § 12, stk. 1). En formand vælges altså som udgangspunkt for en fireårig periode. Hovedbestyrelsen kan dog, i henhold til § 12 stk. 4, til enhver tid indkalde til ekstraordinær kongres, eksempelvis for at vælge ny partiformand.

Kongressen består af delegerede fra den socialdemokratiske hovedbestyrelse, repræsentanter fra de socialdemokratiske kreds-, kommune- og partiforeninger samt fra ungdomsorganisationen DSU. Er der kun én kandidat, er kandidaten valgt til formand. Hvis der er mere end én kandidat til formandsposten, foretages en skriftlig afstemning blandt partiets medlemmer. Her siger lovene, at hvis ”ingen af kandidaterne får 3/4 flertal af de afgivne gyldige stemmer, sendes kandidatlisten til urafstemning blandt medlemmerne” (§ 12, stk. 11).

Urafstemning brugt i 2005
Da der senest skulle vælges ny formand, og valget stod mellem Helle Thorning-Schmidt og Frank Jensen, skete det netop i en urafstemning. Dengang valgte kongressen, efter indstilling fra hovedbestyrelsen, slet ikke at foretage nogen afstemning, og i stedet sende spørgsmålet direkte til urafstemning.

Da Mogens Lykketoft selv blev valgt til formand i december 2002, skete det i et kampvalg på en ekstraordinær kongres mod Bo Rohde. Lykketoft fik ved den lejlighed 97,8 procent af stemmerne, så en urafstemning var ikke nødvendig.

Muligheden for at sende formandsvalget til urafstemning blev indført som en del af den såkaldte fornyelsesproces i de sidste år under Poul Nyrup Rasmussens formandskab. Da Nyrup selv i 1992 blev valgt til formand ved at besejrede Svend Auken på den ekstraordinære kongres i Vejle, skete med 65,8 procent af stemmerne mod Aukens 34,2 procent. Med de nuværende regler skulle formandsvalget dengang have været sendt til urafstemning blandt medlemmerne.

I øjeblikket tyder alt på, at Mette Frederiksen bliver den eneste kandidat til formandsposten. Dermed bliver der hverken brug for en afstemning på kongressen eller en urafstemning blandt medlemmerne i denne omgang.

 

Opdateret (23/6)

Af en tidligere version af denne artikel fremgik det, at Socialdemokratiets Hovedbestyrelse i lørdags konstituerede Mette Frederiksen som formand. Det skrev vi på baggrund af en række medieomtaler, blandt andet Altinget og Politiken. Vi gjorde samtidig opmærksom på, at der ikke i Socialdemokratiets love var hjemmel for en sådan beslutning. Efterfølgende har medlemmer af den socialdemokratiske hovedbestyrelse over for Netavisen Pio oplyst, at Mette Frederiksen ikke blev konstitueret formand på mødet i lørdags. Derimod besluttede Hovedbestyrelsen at indstille til, at Mette Frederiksen vælges som formand på den kommende kongres.