Samlet opposition siger nej til russisk gasledning

En russisk gasledning kan bruges som politisk pressionsmiddel imod Europa, mener en samlet rød blok. Regeringen vil ikke tage stilling endnu.
Rusland ønsker at føre en 1200 kilometer lang gasledning fra Rusland til Tyskland på bunden af Østersøen. En del af denne vil gå over dansk farvand lige syd for Bornholm, og derfor har den danske regering mulighed for at bremse planen.

VLAK-regeringen forholder sig stadig tøvende. Men nu går oppositionen sammen og anbefaler et dansk nej, fordi man mener, at forholdet til Rusland er for betændt.

”I Socialdemokratiet er vi imod, at Rusland kan opføre en gasledning, som de kan tjene penge på og presse Europa geopolitisk med, imens Rusland opfører sig særdeles aggressivt overfor Vesten. Lige nu stiller russerne nye missiler op i Kaliningrad, og vi sender danske soldater til de baltiske lande for at beskytte NATO’s ydre grænse. Det viser jo, at der er en udenrigspolitisk trussel,” siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S) til Netavisen Pio.

Gasledningen kan bruges som pressionsmiddel
Selskabet Nord Stream, som vil anlægge rørledningen, har det statskontrollerede russiske gas- og olieselskab Gazprom som hovedaktionær. Gasledningen ’Nordstream 2’ skal føres langs den allerede eksisterende gasledning ’Nordstream’, som den danske VK-regering godkendte i 2009. Dengang foregik godkendelsen dog på embedsmandsniveau i energistyrelsen.

For at kunne sikre fremtidig politisk styring med denne type sager behandler man nu et lovforslag i Folketinget, som skal give Danmark mulighed for at afvise gasledninger på dansk territorium ud fra udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Et forslag, som man forventer, vil gå igennem. Herefter vil man ud fra en sikkerhedspolitisk vurdering kunne afvise den russiske ansøgning.

Hvis den ledning anlægges, så vil man kunne lukke for gassen i Ukraine og dermed lukke af for de indtægter, de har som transitland. Men man ville også kunne presse en række andre lande

For oppositionen står det klart, at man skal sige ’nej’ til den russiske anmodning, fordi man frygter, at Rusland vil kunne bruge gasledningen som et politisk pressionsmiddel mod Europa:

”Hvis den ledning anlægges, så vil man kunne lukke for gassen i Ukraine og dermed lukke af for de indtægter, de har som transitland. Men man ville også kunne presse en række andre lande, som importerer russisk gas. Spørgsmålet er, om Rusland ville gøre det? Det gjorde de tilbage i 2008-09 over for Ukraine, så det er ikke et scenario, der er helt grebet ud af den blå luft,” forklarer Nick Hækkerup.

Regeringen: Det er for tidligt at tage stilling
Den danske regering har endnu ikke taget stilling til sagen, og man mener, at oppositionen er for hurtigt ude: ”Jeg synes, at oppositionen er en postgang for hurtigt ude her. Det er for tidligt at drage konklusioner eller afvise ansøgningen på nuværende tidspunkt,” skriver energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) i et svar til Politiken.

Hvis man på den ene side konstaterer, at vi skal bruge flere milliarder på at kunne forsvare vores territorium overfor den russiske trussel, og på den anden side siger ’kom bare med den gasledning’, så er der noget, der ikke hænger sammen.

Men den holdning undrer Nick Hækkerup:

”Der må man undre sig. Det er blot en uge siden, at regeringen fremlagde deres udspil til et nyt forsvarsforlig, hvori de argumenterer for at hæve forsvarsudgifterne, fordi Rusland optræder mere aggressivt nu end tidligere. Så hvis man på den ene side konstaterer, at vi skal bruge flere milliarder på at kunne forsvare vores territorium overfor den russiske trussel, og på den anden side siger ’kom bare med den gasledning’, så er der noget, der ikke hænger sammen.

DF: Vi skal ikke være uvenner med Rusland
Dansk Folkeparti har derimod længe støttet et ’ja’ til gasledningen, da man mener, at Danmark ikke bør blande sig i en handelsaftale imellem Rusland og Tyskland, og man ikke ønsker at forværre forholdet til Rusland mere end nødvendigt:

”Vi skal fortsat støtte projektet, som er langsigtet. Vi skal ikke mentalt bestemme os for at være uvenner med Rusland i mange år. Det er også Vestens forsyning med gas. Om nogle år, når forholdet til Rusland er faldet til ro, vil vi se, at det var en god idé," sagde Søren Espersen til Børsen allerede sidste år.

VK-regeringen fejllæste Ruslands motiver i 2009
Selvom relationerne mellem Vesten og Rusland er yderligere spidset til siden den første gasledning, er der dog tidligere blevet rejst hård kritik af den daværende VK-regerings håndtering af sagen. Daværende klima- og energiminister Lykke Friis forklarede, at Danmark bare fulgte international lovgivning, og at regeringen som sådan ikke havde noget at sige, hvorfor ansøgningen i 2009 blev behandlet af embedsmænd:

”Specifikt vedrørende Nord Stream har alle Østersølandene jo ratificeret Havretskonventionen og er derfor forpligtede til at lade transitrørledninger passere hen over deres havområde,” udtalte hun i 2009 til Berlingske Tidende.

Det var en forkert beslutning at give den tilladelse, fordi hele den gasledning var et politisk projekt og økonomisk helt ude i skoven.

Men den danske håndtering af sagen blev efterfølgende hårdt kritiseret af blandt andet to tidligere borgerlige udenrigsministre, Uffe Ellemann-Jensen (V) og og Henning Christophersen (V), som begge mener, at det var en politisk beslutning fra regeringens side, som blev foretaget på et fejlagtigt grundlag:

”Det var en forkert beslutning at give den tilladelse, fordi hele den gasledning var et politisk projekt og økonomisk helt ude i skoven,” siger Uffe Ellemann-Jensen. De mente begge, at gasprojektet allerede dengang var storpolitisk motiveret, og at russerne ville kunne bruge Vestens gasafhængighed imod os i storpolitiske kriser.

EU har tilbudt at forhandle sagen på vegne af Danmark og de øvrige implicerede lande, men de afventer endnu at få medlemslandenes godkendelse.

 

 

 


Kommentarer fra Facebook