Samme løn for samme arbejde

Et nyt EU-direktiv skal sikre udstationerede lønmodtagere det samme rettigheder som danske lønmodtagere, så virksomheder ikke kan dumpe lønnen. Men der venter en hård kamp i EU-Parlamentet mellem socialdemokrater og liberale.
Socialdemokraterne har længe kæmpet for, at der skal være samme løn for samme arbejde på det samme sted. Det var derfor et skridt i den rigtige retning, da EU-kommissionen for nyligt præsenterede et udkast til et nyt udstationeringsdirektiv, der omhandler udstationering af udenlandske lønmodtagere.

Udstationering foregår i forbindelse med levering af serviceydelser i et andet medlemsland. Hvis eksempelvis et italiensk firma skal bygge dele af metroen i København, kan de vælge at udstationere nogle af deres medarbejdere midlertidigt i Danmark. Udstationeringsdirektivet indeholder blandt andet bestemmelser om, hvilke regler der gælder for de udstationerede medarbejdere i forhold til løn og arbejdsvilkår.

Udenlandske lønmodtagere er berettiget til en løn svarende til den danske mindsteløn

Det nuværende udstationeringsdirektiv er fra år 1996, og det trænger til et eftersyn. I direktivet står, at de udenlandske lønmodtagere i Danmark er berettiget til en løn svarende til den danske mindsteløn. Ønsker de udenlandske firmaer ikke at lønne deres medarbejdere efter danske løn- og arbejdsvilkår, kan de danske fagforeninger ved hjælp af kampskridt kræve overenskomst med virksomheden. Så langt så godt.

Fra minimumsdirektiv til maksimumsdirektiv
Problemet er bare, at EU-domstolen de sidste 10-15 år har skabt stor forvirring omkring, hvad der ligger i begrebet mindsteløn, som anvendes i direktivet. Er kost og logi en del af mindstelønnen? Får medarbejderen dækket sine transportomkostninger i forbindelse med arbejdet? Dette giver hverken EU-domstolen eller direktivet et entydigt svar på. EU-domstolen har også med de famøse domme ”Viking-Line”, ”Laval” og ”Rüffert” givet den danske arbejdsmarkedsmodel et hak i tuden.

Direktivets artikel 3 oplister de vilkår, som udstationerede medarbejdere skal arbejde under. Det omfatter blandt andet mindsteløn, maksimal arbejdstid, krav til sikkerhed med mere. Der er altså tale om en række minimumskrav, som skal overholdes.

De nuværende regler er for uklare og bliver udnyttet af nogle udenlandske virksomheder

Eller der var - for med dommene er det nu ikke længere muligt for fagforeningerne at kræve overenskomster, der giver medarbejderen bedre beskyttelse end det, som artikel 3 oplister, selvom forholdene for de lokale lønmodtagere er bedre. Direktivet er derfor gået fra at være et sæt af minimumskrav til at blive fortolket som maksimumskrav.

De nuværende regler er for uklare og bliver udnyttet af nogle udenlandske virksomheder til at skabe social dumping og unfair konkurrence. Det er ikke fair over for de lokale lønmodtagere, og det er heller ikke fair over for de lokale virksomheder, der overholder reglerne. Derfor skal reglerne ændres, så man er sikret samme løn for samme arbejde på samme sted.  Det et sundt socialdemokratisk princip om ligebehandling.

Lønbegreb skal defineres nationalt
I det nye forslag fra EU-kommissionen er kravet om mindsteløn erstattet af krav om "aflønning". Meningen er god nok – udstationerede skal også have ret til tillægskrav til lønnen. Dét, vi nu skal være helt sikre på, er, at det også med det nye forslag er en national kompetence af definere lønbegrebet.

Jeg er glad for, at vi i EU har lavet et indre marked, hvor man kan rejse, handle og arbejde på tværs af grænser uden de store restriktioner. Det ville være en katastrofe, hvis det brød sammen. Ikke kun for samfundsøkonomien og de mange europæere, der i dag nyder godt af at kunne arbejde i ét land og bo i et andet. Også for samarbejdet og tilliden mellem landene i Europa.

Men det indre marked skaber udfordringer, fordi de europæiske velfærds- og arbejdsmarkedsmodeller er så forskellige. Derfor har vi brug for fælles regler, der sikrer, at den fri konkurrence på tværs af grænser ikke sker på bekostning af lønmodtagerne.

Ingen har gavn af en lavtlønsspiral

I den liberale gruppe i Europa-Parlamentet er man umiddelbart ikke meget for Kommissionens udspil. Det fokuserer for lidt på fri konkurrence. Her vil jeg gerne minde højrefløjen om, at fair konkurrence også er bedst for virksomhederne. Ingen har gavn af en lavtlønsspiral, hvor der konkurreres på at sænke lønnen og forringe arbejdsvilkårene. Hvis vi vil bevare vores velstand, skal vi leve af at være de dygtigste og mest innovative. Derudover er det et godt princip, at alle der arbejder i Danmark, skal kunne leve af den løn, man tjener.

Der er også modstand mod at ændre i reglerne fra de østeuropæiske lande. De frygter, at det vil ødelægge deres konkurrencefordel. Men polske og bulgarske virksomheder vil også i fremtiden være velkomne i Danmark - de skal bare give deres medarbejdere den løn, der er fastsat i de danske overenskomster.

Vi i den socialdemokratiske gruppe er klar til at trække i arbejdstøjet og finde et kompromis med de andre grupper. Vi skal finde den rette balance mellem fri og fair konkurrence og beskyttelse af lønmodtagerne. Som dansker er jeg bekymret for, at det i udspillet ikke står tilstrækkeligt klart, at lønbegrebet defineres nationalt og mere tydeligt. For mig er det altafgørende, at reglerne resekterer den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab fastsætter lønnen.

 

Ole Christensen er medlem af Europa-Parlamentet, hvor han er medlem af social- og beskæftigelsesudvalget og fiskeriudvalget. Tidligere har Ole blandt andet været fællestillidsmand og borgmester i Brovst.


Kommentarer fra Facebook