Sammenholdet knirker: Højrefløj beskylder Ellemann for at kopiere Enhedslisten

Søndag forsøgte blå partiledere at samle den borgerlige opposition, selv om man dagen forinden havde beskyldt Venstre for at slå sig sammen med Enhedslisten.
Foto: Venstre: Jacob Kjerumgaard, Flickr

Mens coronakrisen fortsat raser, er der intern uenighed i blå blok om strategien overfor regeringen. De blå partier forsøger nu at samle sig i en samlet front mod regeringen i en fælles kronik

Det fælles indlæg kommer blot én dag efter, at Venstre fik heftig kritik fra de tre små partier i blå blok.

Det er nemlig ikke til at kende forskel på Venstre og venstrefløjen under coronakrisen, lød kritikken lørdag i Jyllandsposten, da tre af de blå partier, som skal gøre Jacob Ellemann-Jensen (V) til statsminister, var ude med en kras kritik

Kritikken udspringer af Venstres forslag om, at virksomheder, der modtager mere end 60 millioner kroner i støtte, til gengæld ikke må udbetale udbytte til aktionærerne i 2020.

Et tiltag, som partiet selv foreslog i de forhandlinger, der endte med en aftale mellem alle partier, hvor udbyttestoppet gælder både i 2020 og 2021. Virksomhederne kan senere alligevel udbetale udbytte, hvis de tilbagebetaler beløb, der ligger over 60 millioner kroner.

Et forslag, som Enhedslisten tidligere har bragt på banen.

placeholder

Nidkær jantelovsfølelse

De Konservative mener, at Venstres udbytteforslag gjorde det “umuligt” at forhandle med regeringen.

“Det var meget overraskende, at et liberalt parti kæmpede for at indskrænke private virksomheder," siger finansordfører Rasmus Jarlov (K).

Han bakkes op af de to partiledere fra de to små borgerlige partier.

Alex Vanopslagh, der er politisk leder for Liberal Alliance kalder Venstres parløb med Enhedslisten for et "et ærgerligt svigt".

Og Pernille Vermund, der er partileder for Nye Borgerlige, siger, at hun troede, det var løgn og hun mener at Venstre-formanden taler ind i en "nidkær jantelovsfølelse".

Venstre afviser kritikken og henviser til, at de tre øvrige blå partier jo tilsluttede sig aftalen. Dansk Folkeparti tilslutter sig ikke i kritikken.

Forsøger at samle sig

Den stærkeste direkte opposition til regeringen under corona-krisen har været tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der har angrebet regeringens strategi i en række klummer i BT.

Men søndag forsøgte de fem partiledere så i en kronik i Berlingskeat udpege en fælles kurs, som de vil forfølge.

"Vi ved ikke, hvor lang og hvor dyb krisen efter nedlukningen bliver. Men vi ved, at det vil kræve ny, politisk handlekraft," lyder det overordnede budskab fra de fem.

De fem partiledere bruger en del plads på at konstatere, at de har stået bag en ansvarlig økonomisk politik, som betyder at der i dag er råd til de mange hjælpepakker.

"Det har krævet svære politiske beslutninger, som ikke altid har været lige populære. Men de har gjort Danmark stærkere," skriver de.

Klassisk borgerlig politik

Fremadrettet mener de, at de politiske beslutninger blandt andet baseres på en bred forståelse for, at "pengene skal tjenes, før de kan bruges".

Det betyde, ifølge dem, at der ikke skal lægges nye byrder på erhvervslivet.

For det andet men de, at "skattepengene skal bruges klogt, når den private sektor skal skabe job og sætte gang i økonomien".

"Midlertidige ordninger bliver hurtigt permanente, og det er altid nemmere at udvide en ordning end at begrænse den," skriver de.

Endelig skriver de, at de ønsker flere skattelettelser og advarer indirekte imod det forslag, som f.eks. flere i fagbevægelsen er kommet med, om at hæve dagpengene under coronakrisen.

"Det er afgørende, at krisen ikke bruges som påskud for at underminere tilskyndelsen til at arbejde. Om noget bør vi gå den modsatte vej, og tænke i positive incitamenter ved at være i arbejde," skriver de.

Signalerer at oppositionen findes

Det er ikke fordi kronikken fra de fem partiledere ligefrem har ryddet mediefladen, hvilket ikke overrasker en erfaren iagttager af det politiske spil.

"Grundlæggende er det mest positive, man kan sige om kronikken, at de borgerlige partiledere nu er blevet enige om at skrive en fælles kronik. Og at de reelt nu forsøger at signalere, at der er en borgerlig opposition. Især det sidste har ikke været specielt tydeligt siden valget," skriver Benny Damsgaard, der er public affairs-rådgiver og tidligere kommunikationschef hos De Konservative i en analyse på Facebook.

De politiske forslag i kronikken er dog næppe noget,der vil få regeringen til at vende øjne, mener han:

"Selve indholdet i kronikken er til gengæld en noget tynd omgang, som regeringen langt hen ad vejen også ville kunne skrive under på," vurderer han.

At de fem partiledere bruger så meget tid på at bryste sig af tidligere tiders økonomiske resultater, illustrerer ifølge Benny Damsgaard at de blå partier endnu ikke har forliget sig med valgresultatet fra sidste sommer.

"Politisk sidder den borgerlige opposition stadig fat i fortiden. Det er som om, at man endnu ikke helt har forliget sig med vælgernes dom sidste sommer, taget konsekvensen og begyndt genopbygningen af et borgerlige projekt for fremtiden," skriver han.

placeholder

Ikke nogen sammenhængende plan

Heller ikke en anden kommentator, som ellers normalt kan se guldkorn i det meste der kommer for blå blok, er imponeret over kroniken.

"I lyset af at Ellemann så brændende ønsker sig en plan, må man sige, at de blå sigtepunkter i bedste fald udgør en skitse til, hvordan Danmark kan agere. Kroniken udgør på ingen måde en sammenhængende plan," skriver Berlingske politiske kommentator Thomas Larsen i en kommentar.

Han hæfter sig ved alt det, der ikke står i kronikken.

"Der (er) i den borgerlige lejr fortsat er dyb uenighed om centrale dele af den økonomiske politik – det kan for eksempel handle om spørgsmålet om skattelettelser eller størrelsen på den offentlige sektor.

Der er også uenighed om nogle af de centrale forhold, som coronakrisen har blotlagt, og her taler vi blandt andet om partiernes holdning til internationale institutioner som WHO og deres syn på værdien af EU," lyder hans analyse.

Opposition i frit fald

Det borgerlige Danmark har i den grad brug for en vitaminindsprøjtning, for ser man på meningsmålingerne, så har partierne i blå blok oplevet en sand vælgerflugt under coronakrisen.

I den seneste meningsmåling fra Voxmeter står både Liberal Alliance og Nye Borgerlige til at ryge ud af Folketinget, mens der er kun 66 mandater bag Jakob Ellemann-Jensens statsministerkandidatur.

Socialdemokratiet står i den måling alene til at få 68 mandater.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Jeg læste kronikken, men måtte sige det er da en sandhed med modifikationer. Den er hverken sandfærdig eller objektiv. I 2011 overtog en S ledet regering en økonomi, Coridon kaldte et håndværkertilbud. Jeg husker et konvergenspapir, og et påbud i slutningen af Løkkes første periode, hvor vi fik en henstilling fra EU. Det fik man rettet op på. SR SF. Nok mest SR regeringen mellem 2011-15. Og så havde Nyrups 1998 ændring i efterlønnen og velfærdsforliget i 2006, som faktisk HTS tog initiativet til under Fogh, også sin del af æren. Jeg tror nok at de regeringsansvarlige partier i begge sider af folketinget SRVK kan tage æren af den gode økonomi nu.
Og det er lidt hult når V bryster sig af det alene via Troels Lund Poulsen samt kronikkens fædre.

Hej Avid-Thomas FUP. Så skriger du igen, dit store flabede og ubehøvlede gab står konstant åben med savl og galde løbende ud af kæften. du er fandme en ækel SKINKE.

A.V.FUP og Thomas FUP. Er der noget du aldrig kommer til at repræsentere så er det folkestyret. Det ved du tilsyneladene IKKE hvad er.

Den politiske kamp foregår for hvert parti på to fronter: Den idéologiske og den klassemæssige. Hvis et parti mister det idéologiske perspektiv, er kun det klassemæssige tilbage. Desuden er der alle enkeltsagerne, og det idéologiske indgår i disse med vekslende vægt. Desuden er der hele profilgrøden, hvor det er en kamp for den enkelte politiker at gøre sig gældende. I den nuværende situation, med coronaproblemet, har der ikke rigtigt været basis for solomeldinger, undtagen for Lars Løkke Rasmussens vedkommende, hvilket har stillet ham i et underligt skævt lys, både generelt, men ikke mindre i forhold til hans egne partifæller. Han lider jo af den erhvervsskade, at han er nået til det klassiske endepunkt for enhver politiker, som består i kold kynisme og taktisk beregning og intet andet. Dértil er Jakob Ellemann-Jensen slet ikkke nået endnu – hvorfor vi har de modstridende meldinger fra borgerligt hold. Der er så meget menneske i Jakob Ellemann-Jensen, at han ikke vil bruge skatteydermidler til at forgylde investorer – hvilket de øvrige borgerlige så åbenbart er. Jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig – skulle skattydermidler bruges til at tænde op under et spekulativt bål, uden hensyn til, at verden faktisk befinder sig i en alvorlig krise? Jeg gad egentligt godt se en kommentar fra en kompetent og sagkyndig økonoms side til det, K, NB og LA har gang i. Ville det være for meget forlangt, at de tog stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man fra statslig side skulle lade det hele være, og lade velrenommerede firmaer gå konkurs? Problemet er naturligvis, hvorvidt det enkelte firma er inde i en krise i forvejen, som ikke har noget med coronaen at gøre – så det er ikke så let at vurdere, hvor man skal lægge snittet. Arnold Busck var nok i problemer i forvejen, grundet nethandelen, men hvad så med f.eks B & O? Den helt store ubekendte i ligningen er kineserne, som lægger mange andre betragtninger til grund for investeringer end rentabilitet. De tænker strategisk på en helt overordnet måde, hvor vores små fedterier med femøren herhjemme totalt falder til jorden. Selve det at vurdere en virksomhed som strategisk er jo en diskussion, vi herhjemme aldrig har taget fat på. Det modsatte har været tilfældet; privatiseringsmanien har jo strakt sig langt ind i venstrefløjen til de borgerliges store tilfredshed – selvom de indimellem simulerer en uenighed på dette punkt. Hvis perspektivet er afglobalisering, skal vi jo til at tænke i selvforsyningsbaner. Det kommer altsammen ud på, hvor langstrakt coronakrisen viser sig at vare.

Annonce