Henter indhold

5. maj 2017

Arbejdsmarked
Fagforening: Sammenkædning er institutionaliseret solidaritet
Siden overenskomstaftalen mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening blev indgået har særligt sammenkædningsreglerne været udskældte. Men reglerne giver lønmodtagerne styrke - særligt dem organiseret i små forbund, mener arbejdsmarkedsekspert.

Fagligt aktive protesterer mod ny overenskomst. Foto fra Facebook-gruppen Nej til 42 timer OK17.

“Der blev kraftedme sagt NEJ”. Sådan lød budskabet fra medlemmer af 3Fs byggegruppe, da de med banner stormede Lizette Risgaards 1. maj tale i Fælledparken.

Forud for episoden lå ugers tiltagene konflikt om den indgåede overenskomstaftale mellem LO og Dansk Arbejdsgiverforening.

Overarbejde er stridspunktet
Frustrationen bunder i, at der i overenskomstaftalen er fastlagt nye regler for overarbejde. Overenskomstaftalen giver arbejdsgiverne lov til at kræve én times overarbejde om dagen – eller fem timers overarbejde om ugen.

Overarbejdet skal afspadseres på et senere tidspunkt, men modviljen bunder i fratagelsen af råderetten over overarbejdet.

Kritikerne af overenskomstaftalen mener, at det svækker arbejdernes rettigheder, når der centralt besluttes at tillade systematisk overarbejde.

En smal sejr for ja-stemmerne
Resultatet havde vist et smalt ‘ja’ til aftalen med 56,5 procent af stemmerne. Men dykker man ned i resultaterne for de enkelte fagforbund, er historien en anden.

I Fagforbundet 3F kan man se, at medlemmerne samlet har stemt nej. I byggegruppen med 77 procent nej-stemmer. For NNF er tallet endnu højere med 87 procent nej-stemmer.

Derfor har der nu i kølvandet på overenskomstaftalen bredt sig en kritik af de regler, der fastsætter, at overenskomsterne for de enkelte faggrupper forhandles og behandles sammen: de såkaldte sammenkædningsregler.

Sammenkædningsregler

Tilhængerne: Små fagforbund samles op
Sammenkædningsreglerne udlægges som en fordel for de lønmodtagere, der er en del af små forbund. De kan have sværere ved at få fornyet deres aftaler, hvilket kan efterlade dem uden de forbedringer, som andre får.

Med sammenkædningsreglerne bliver de ‘samlet op’ af den mæglingsforslag, som LO og Dansk Arbejdsgiverforening indgår i forligsinstitutionen. De får altså ord for, at de bliver samlet op af en fælles aftale, selvom de ikke har kunnet indgå deres egen med arbejdsgiverne.

Ambivalensen omkring reglerne, kan Christian Lyhne Ibsen, forsker ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, nikke genkendende til.

“Set i forhold til andre lande, er der en socioøkonomisk gevinst for fagbevægelsen ved at have sammenkædningsreglerne, fordi danske forbund ikke på samme måde ender med at blive efterladt. Eksempelvis som med slagteriarbejderne under krisen. Men når man siger samlet ja, så bliver alle dem, der stemmer nej, overrulet af det fælles resultat,” siger han til Netavisen Pio, og fortsætter. “En tommelfingerregel er, at sammenkædningen er god for lønmodtagerne i nedgangstider, fordi ingen bliver efterladt, men i opgangstider kunne de enkelte forbund måske have forhandlet en bedre aftale for dem selv.”

Inddragelse er nøglen
I fagforeningen HK/Privat, ser man ikke sammenkædningsreglerne som problematiske, men som en solidarisk institution, der sikrer sammenhold i fagbevægelsen på tværs af forbund og brancher.

De ser heller ikke udfordringer, da vi spørger om sammenkædningsreglernes rolle i fremtiden. Simon Tøgern siger “Det er selvfølgelig en diskussion, vi skal have. Oven på forløbet op til og efter afstemningen. Men i HK ser vi sammenkædningen som en form for institutionaliseret solidaritet. Det holder fagbevægelsen samlet,” siger Simon Tøgern, sektorformand i HK/Privat til Netavisen Pio.

Han mener, at de ofte lidt komplicerede procedurer kræver, at forbundene bliver bedre til at kommunikere med medlemmerne.

“Der er nye vilkår for at agere politisk, og vi har fået nye værktøjer til at kommunikere med vores medlemsgrupper, som gør det nemmere at holde dem opdateret på vores forhandlinger,” siger han.

Gennem virksomhedsbesøg og såkaldt segmenteret kommunikation – målrettede budskaber til de enkelte faggrupper under HK/Privat – har det været vigtigt for HK/Privat at skabe inddragelse, fortæller Simon Tøgern.

Kritikere: Sammenkædning er usolidarisk
Men i en række af de fagforeninger, der stemte nej ved den seneste urafstemning, udtrykker flere kritik af både forløbet og resultatet af afstemningen. Og ikke mindst af sammenkædningsreglerne.

Malernes Fagforening Storkøbenhavn vedtog blandt andet en udtalelse fra deres generalforsamling 27. april, hvor man opfordrer landsorganisationen til følgende

“Malerforbundet bør øjeblikkelig melde ud, at vi ikke kan leve med LO’s sammenkædningsregler. Skal der være sammenkædningsregler, kan det kun gælde for de forskellige brancher, så byggeriet står samlet,” vedtog man.

Sammen melding lyder fra flere 3F-afdelinger. Blandt andet formanden for 3F Horsens, Hans. A. Sørensen, som på Facebook kaldte sammenkædningsreglerne for ”forældede og usympatiske”.


Uretfærdigt, hvis medlemmerne siger nej?
Der er flere argumenter for og imod sammenkædningsreglerne. Det første og mest markante argument imod, er allerede blevet fremført af kritikerne: Det er uretfærdigt at få trukket en aftale ned over hovedet, som medlemmerne har sagt nej til.

Men der er en også en lang række argumenter for, der til dels understøtter, hvorfor institutionen er en så indgroet del af den danske model. Fra arbejdsgivernes side, har man, siden reglerne blev indført, understreget den fordel, at sammenkædning forhindrer flere storkonflikter, skriver Jørgen Steen Madsen og Jesper Due, forskere ved Københavns Universitet, i deres forskningsnotat.

Den danske arbejdsmarkedsmodel er således indrettet, at fagforbundene går i konflikt sammen.

Hvis man derfor aftaler fælles retningslinjer, som overenskomsternes længde og udløbsdato, og behandler aftalerne samtidig, kan man undgå, at enkelte dele af fagbevægelsen udløser konflikt. Det kan fra arbejdsgivernes side være positivt, da arbejdet ikke stopper fra tid til anden som konsekvens.

 

SENESTE ARTIKLER
Kulturen tilhører folket
15:34 22. september 2017
Tidligt borgmesterskifte giver succes
15:33 22. september 2017
Fortællingen om et nederlag
13:12 22. september 2017
Netavisen Pio anvender cookies med det formål at genkende den besøgende, huske indstillinger, udføre statistik og målrette annoncer. Ved at klikke videre rundt på Netavisen Pio accepterer du vores cookie politik.
Få Netavisens PIOs nyhedsbrev
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO
Kontakt       Om Pio
Designed by SKARP & GACELA 2016 PIOPIO