Annonce

Sanders melder sig klar til præsidentvalget

Bernie vil være Demokraternes præsidentkandidat.
Den amerikanske senator Bernie Sanders meddeler tirsdag, at han kaster sig ind i præsidentvalgkampen i 2020.

Bernie Sanders, der blev lidt af et fænomen, da han i 2016 stillede op mod Hillary Clinton, som han snævert tabte til.

"Vi begyndte den politiske revolution i 2016-kampagnen, og nu er det tid til at flytte denne revolution fremad," lød det fra Bernie Sanders i et interview med en radiostation i hjemstaten Vermont og fortsatte:

"For tre år siden, i løbet af 2016-kampagnen, fik vi at vide at vores ideer var" radikale" og "ekstreme" når vi fremførte vores progressive dagsorden. Tre år er nu gået. Og, som følge af at millioner af amerikanere har rejst sig og kæmpet tilbage, har alle disse politikker, nu støtter fra et flertal af amerikanerne," siger han.

placeholder

En af favoritterne til at vinde

Bernie Sanders, en selverklæret demokratisk socialist, der er blevet en slags protektor for den progressive bevægelse, træder ind primærvalget som en af ​​de mest kendte, venstreorienterede kandidater til dato.

Da Bernie Sanders i 2015 annoncerede, at han ville stille op mod forhåndsfavoritten Hillary Clinton, var han bagud med 57 procent i målingerne, men i løbet af valgkampen vandt han flere primærvalg og undervejs satte hans kampagne rekord i at indsamle små donationer fra almindelige mennesker. Det netværk af donorer gør ham til en af favoritterne til at vinde denne gang.

Bernie Sanders træder ind i et felt af allerede erklærede kandidater, som i forvejen tæller senatskolleger som Kamala Harris fra Californien, Elizabeth Warren fra Massachusetts og Kirsten Gillibrand fra New York. Med Sanders udmelding mangler kun tidligere vicepræsident Joe Biden at annoncere om hvorvidt han vil kaste sig ind i kampen om retten til at udfordre Trump.

77-årige Bernie Sanders blev i november genvalgt til en tredje seksårig periode til senatet. Før det var han Vermonts enlige kongresmedlem i Washington fra 1991 til 2007.

Der er under et år til at vælgerne første gang skal høres om hvem af de demokratiske kandidater, som de ønsker som deres kandidat. Det første primærvalg er den 3. februar 2020 i delstaten Iowa.

Selve præsidentvalget bliver tirsdag den 3. november 2020-

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet