Sange, der binder fællesskabet sammen

"Vil du nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så syng dens sange". 

Sådan står der i mit eksemplar af 'Arbejdersangbogen', der bare er et af de 17.000 eksemplarer, der udgør 6. oplag af 8. udgave. 

Til efteråret udkommer den 14. udgave af 'Arbejdersangbogen', der første gang blev udsendt af Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF) i 1926.

"Sangene er arbejderbevægelsens sjæl", siger kuratoren, da jeg møder op for at se den spritnye udstilling på Arbejdermuseet, 'Alting begynder med en sang', der hylder den røde sangbog.

I Danmark har vi tre sangbøger, der giver genklang i folkesjælen, nemlig den sorte med de salmer, vi synger i kirken. Den blå med højskolesangene. 

Og så den røde arbejdersangbog, der rummer de sange, der på tværs af socialdemokrater, kommunister og alskens venstreorienterede foreninger udgør en tradition, der er blevet sunget af unge og gamle, i foreninger og hjem, partiforeninger og fraktioner, til demonstrationer, forhandlinger og spontant omkring lejrbålet med guitar og fællessang i nu 100 år.

Vi ser, hvordan sangene bruges, når arbejderne går på gaden, demonstrerer, holder møder og fest

På Arbejdermuseet ser vi, hvordan arbejdersangene har været med til at forme den danske arbejderbevægelse og udgjort et af dens stærkeste våben. 

Det var dem, der skabte fællesskab i den socialistiske bevægelse, når arbejderne markerede sig i det offentlige rum.

'Snart dages det, brødre'

Udstillingen viser, at 'Arbejdersangbogen' i virkeligheden bare er toppen af det isbjerg, kulturen omkring sangene udgør. Vi ser, hvordan sangene bruges, når arbejderne går på gaden, demonstrerer, holder møder og fest. 

Læs også:Arbejdermuseet viser vejen frem med ny og nænsom restaurering

Hvordan sangene kitter folk sammen og forstår, hvorfor man i begyndelsen af det 20. århundrede kunne tale om arbejderkultur, som en selvstændig størrelse i det klassedelte samfund.

'Alting begynder med en sang' begynder helt konkret med 'Snart dages det, brødre', der i 1872 bliver sang nummer et i "Socialistiske sange" og fællessang ved Slaget på Fælleden samme år. 

Arbejdersangene følger med bevægelsen og tiden

Da grundlæggeren af det danske socialdemokrati, Louis Pio, anholdes efter Slaget på Fælleden, går arbejderne fra de københavnske brokvarterer til fængslet i Vridsløselille. Her synger de 'Snart dages det, brødre' for deres leder.

I 1911 oversætter Hans Laursen 'Internationale' til Socialdemokratens juleudgave. Sangen er i dag en klassiker.

I 1923 skriver Oskar Hansen 'Når jeg ser et rød flag smælde', der øjeblikkeligt bliver taget til sig af Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU). 

I 1934 skriver samme Oskar Hansen 'Danmark for folket', der knytter sig til Socialdemokratiets nyskrevne program. Siden da har sangen været socialdemokraternes favorit.

Læs også:Lars von Trier har udvalgt værkerne til ny storslået udstilling

Men den største bidragsyder til 'Arbejdersangbogen' er og bliver Jeppe Aakjær (1866-1930). Han har haft 28 sange med, bl.a. 'Hvem sidder der bag skærmen', 'Jeg er havren jeg har bjælder på' og 'Jeg bærer med smil min byrde'. 

Den bedst tænkelige opvarmning

Arbejdersangene følger med bevægelsen og tiden. 'Alting begynder med en sang' viser meget fint, hvordan sangene formår at knytte sig til strejker, freds- og kvindebevægelsen. Vi genser kunstnere som Røde Mor, Trille, Benny Holst og Arne Würgler.

Man får næsten kuldegysninger, når 'Alting begynder med en sang' viser det første originale manuskript til 'Arbejdersangbogen' med rettelser, tilføjelser og det hele. 

Læs også:Anmeldelse: En maggiterning af fest, farver og folkelighed

Stærkt er det også at gense de syngende arbejdere i Esbjerg under Ribus-strejken, og porcelænsarbejderne på Den Kgl. Porcelænsfabrik der synger for bedre løn.

Gad vide om Hugorm, Annika Aakjær og Andreas Odbjerg kommer med i den næste udgave af 'Arbejdersangbogen'?

'Alting begynder med en sang' er den bedst tænkelige opvarmning til den næste udgave af den stadigt lige aktuelle 'Arbejdersangbog'.

'Alting begynder med en sang'. Kurator: Josefine Albris. Til 28. februar 2027. Arbejdermuseet, København.