SAS politianmeldt og uddeling af “asylspray” var ikke racisme

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Styrelse politianmelder SAS, uddeling af “asylspray” var ikke racisme ifølge Højesteret og boligkøb for svimlende milliardbeløb i 2020.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen politianmelder SAS 

Trafik-, Bygge-, og Boligstyrelsen har politianmeldt SAS for ikke at have overholdt styrelsens påbud om at tilbagebetale ubrugte flybilletter.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Den 13. oktober 2020 udstedte styrelsen et påbud mod 12 flyselskaber, hvor selskaberne blev pålagt at sikre, at passagerer fik refunderet deres ubrugte flybilletter som følge af corona-pandemien.

I december politianmeldte styrelsen Aegean Airlines, Air France, Brussels Airlines, easyJet, KLM, Norwegian, Ryanair, TAP Portugal, Thai Airways og Vueling for manglende overholdelse af styrelsens påbud.

De to selskaber, der ikke blev politianmeldt, var SAS og Lufthansa. Hvad angik disse selskaber, ville styrelsen tage stilling til politianmeldelse, når selskaberne havde afrapporteret til styrelsen den 10. januar 2021.

På baggrund af denne afrapportering har styrelsen politianmeldt SAS for manglende overholdelse af styrelsens påbud.

Det er nu op til Anklagemyndigheden at vurdere styrelsens indstilling om at rejse tiltale mod SAS.

Læs mere her.

 

Højesteret: Uddeling af “asylspray” var ikke racisme

Tre mænd overtrådte ikke den såkaldte racismeparagraf, da de i 2016 delte spraydåser med politisk budskab ud.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

De blev dømt i byretten, og de blev dømt i landsretten. Men i Højesteret er tre mænd blevet frifundet for at have gjort sig skyldige i racisme, da de i 2016 gik på gaden og blandt andet uddelte spraydåser med mærkatet “asylspray” påsat.

Højesteret har afgjort sagen onsdag, og selvom Højesteret er enig i, at ytringerne “var udtryk for forhånelse eller nedværdigelse”, var der ikke tale om en overtrædelse af straffelovens paragraf 266 b om forhånende omtale af forskellige grupper - også kaldet racismeparagraffen.

Derfor er de tre mænd blevet frifundet.

Dommerne i sagen ved Højesteret var dog meget splittede. To ud af fem dommere stemte for at dømme de tre mænd for racisme, imens de sidste tre stemte for frifindelse. Da flertallet vinder, bliver mændene altså frifundet.

Kernen i, hvorvidt de tre mænd kunne dømmes for racisme, ligger i paragraffens ordlyd.

For at blive dømt efter racismeparagraffen skal en gruppe forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Men ifølge dommen var ytringerne på spraydåserne eller pamfletterne rettet mod persongruppen “ikke-vestlige migranter” og “asylansøgere”, og disse grupper er ikke afgrænset af en bestemt race, hudfarve eller lignende.

Læs mere her.  

 

Danskerne købte boliger for svimlende 252 milliarder i 2020

Der er handlet boliger for hele 252 milliarder i 2020. Det er en stigning på 28 procent sammenlignet med 2019 og svarer til, at danskerne hver dag har brugt 690 millioner kroner på boliger. Langt over halvdelen er brugt på villaer og rækkehuse, viser nye tal.

Det skriver Boligsiden i en pressemeddelelse.

2020 blev på alle måder et rekordår på boligmarkedet. Også når det gælder den sum penge, som danskerne har betalt for deres nye bolig. Efter årets udgang står det nemlig klart, at der er omsat boliger for en samlet sum af 252 milliarder kroner.

I 2019 blev der samlet solgt boliger for 197 milliarder, hvilket dengang var rekord for årtiet.

I 2020 er der sat rekord for antal handler både i forhold til salget af ejerlejligheder og huse og i særdeleshed for sommerhusene. Men det er stadig salget af villaer og rækkehuse, som danskerne har brugt flest penge på i 2020.

Konkret er der solgt huse for 151 milliarder, hvilket er en stigning på 24 procent i forhold til resultatet fra 2019. Tre femtedele af den samlede købesum er altså brugt på denne boligtype.

For sommerhusene er den samlede købesum øget med hele 65 procent. I 2020 blev der nemlig solgt sommerhuse for 23 milliarder imod 2019-resultatet, som var på 14 milliarder.

I forhold til ejerlejlighederne er der i 2020 brugt samlet 62 milliarder kroner. Det er en stigning på 27 procent sammenlignet med 2019-resultatet på 48 milliarder kroner.

Læs mere her.

 

Ny app: Samtykke til ét samleje inden for 24 timer

Nu kan du sende en anmodning via telefonen, hvis du ønsker samtykke til sex med et andet menneske. Danske iværksættere står bag appen. De ser appen som et løsningsforslag i forlængelse af ny voldtægtslovgivning og som et supplement, der kan skabe tryghed for begge parter.

Sådan skriver Politiken.

Mandag lancerede en gruppe danske iværksættere en app, hvor man kan anmode et andet menneske om samtykke til sex over telefonen. Gruppen af iværksættere synes, at der mangler hjælp til at sikre sig samtykke i kølvandet på den nye samtykkebaserede voldtægtslovgivning.

Den nye app hedder iConsent.

“Vi har lavet appen for at støtte op om den ændring, der har været i lovgivningen, og fordi vi synes, der mangler løsninger på, hvordan man rent praktisk kan give samtykke på en måde, så man kan dokumentere, at man er enige om hensigten,” forklarer Carsten Schellenbauer Nielsen, som er én af iværksætterne bag appen.

Læs mere her.

 

Ny politisk aftale løser sponsorat-udfordringer for dansk idrætsliv

Regeringen har indgået en bred, politisk aftale, der justerer aftalen om kviklån og løser dermed problematikken omkring sponsorater for dansk idrætsliv.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Regeringen har sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgået en aftale, som justerer aftalen om opgør med kviklån fra december 2019 i forhold til sponsorater af sportsklubber og foreninger fra markedsføringsforbuddet.

Dermed kan sportsklubber og frivillige foreninger fortsat blive sponsoreret af banker og andre forbrugslånsudbydere, også selvom de samtidig har sponsorater fra spiludbydere.

Aftalen løser dermed den problematik, som har været rejst fra branchen om, at sportsklubber og lignende ikke kunne blive sponsoreret af den lokale bank, hvis klubben samtidig har haft sponsorater fra spiludbydere. Samtidig fastholdes det store opgør med kviklån.

Aftalen skal nu behandles i Folketinget, og regeringen vil lægge op til, at forslaget behandles i denne Folketingssamling, så det kan træde i kraft inden sommeren.

Læs mere her.  

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Tim Tørnqvist Jensen er student på Netavisen Pio.


placeholder

Annonce