Sass: Skattelettelser løser ingen af Danmarks udfordringer

Ingen af de udfordringer, som Danmark står over for, kan løses ved at sænke topskatten. I stedet satser Socialdemokraterne på opkvalificering, offensiv erhvervspolitik og langtidssikring af velfærden, fortæller Henrik Sass Larsen til Netavisen Pio forud for 2025-forhandlingerne.
Af Jens Jonatan Steen og Lars Wernblad Hansen

Socialdemokraterne har taget bestik af fremtidens udfordringer og vil sætte ind med opkvalificering, aktiv erhvervspolitik og flere penge til velfærd. Regeringen har derimod på forhånd lagt sig fast på, at løsningen hedder skattelettelser, selvom den ikke har forklaret, hvordan det skulle løse Danmarks udfordringer, at skatten sænkes.

Sådan opsummerer Socialdemokraternes gruppeformand Henrik Sass Larsen den politiske front forud for efterårets vigtige forhandlinger om regeringens længe ventede 2025-plan. Netavisen Pio har sat Henrik Sass Larsen stævne for at blive klogere på, hvad Socialdemokratiet vil tage med sig til forhandlingsbordet.

2025-plan uden mål og analyse
”Hvad er det egentlig, vi bliver indkaldt til forhandlinger om? Hvad er problemet, vi skal løse? Der ligger nogle helt konkrete opgaver i forhold til PSO og ejendomsvurderinger. Men hvad har vi ellers af store påtrængende problemer i Danmark?

Vi får jo ikke gjort ufaglærte til tømrere ved at ændre på skattesystemet

Der vil jeg jo sige, at det ene hovedproblem er, at væksten er ved at vælte ned i slæbesporet. Det andet hovedproblem er, at flere firmaer allerede nu melder, at de har svært ved at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Og så vil jeg også kigge på, at vi i de kommende år står med flere ældre”, indleder Henrik Sass Larsen.

Han undrer sig derfor over, at diskussionen om 2025-planene primært har fokuseret på at sænke skatten. Blandt andet ønsker regeringen at sænke topskatten fra 15 til 10 procent:

”Når jeg tegner de problemstillinger, som jeg kan se, at Danmark står over for, så er der ikke nogen steder, hvor jeg kan se, at skattelettelser løser det her. Hvad hjælper det de ledige at få en skattelettelse, hvis de ikke har kvalifikationerne til at få et arbejde? Vi får jo ikke gjort ufaglærte til tømrere ved at ændre på skattesystemet”.

I stedet for lavere skat bør de tre udfordringer ifølge Henrik Sass Larsen afspejles i tre politiske spor: Et uddannelsesspor, et vækstspor og et velfærdsspor.

strespor

Fra kvantitet til kvalitet på arbejdsmarkedet
Hvor der de sidste ti år har været fokus på arbejdsmarkedsreformer, der skulle øge antallet af hænder på arbejdsmarkedet, så bør der de kommende år være fokus på de kvalifikationer, der er til rådighed for virksomhederne. Det er med andre ord kvaliteten og ikke kvantiteten af arbejdskraft, der skal i centrum. Dermed lægger Socialdemokratiet afstand til regeringen, som ønsker, at arbejdsudbuddet skal øges yderligere.

Hvis en virksomhed mangler 30 håndværkere, så hjælper det jo ikke at sende 30 serviceassistenter.

Henrik Sass Larsen understreger, at det ikke handler om enten udbud eller efterspørgsel. For Socialdemokratiet er det et både-og, når det handler om arbejdsmarkedsreformer. Men fordi der de senere år allerede har været gennemført omfattende reformer af blandt andet efterløn, folkepension, kontanthjælp, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge, har han svært ved at se perspektivet i yderligere arbejdsmarkedsreformer, der skal øge udbuddet af arbejdskraft.

”Man har virkelig været der omkring arbejdsudbud. Det er nogle godt betrådte stier efterhånden, og jeg har svært at se, hvad der er mere at komme efter. Det interessante er jo, hvad det er for en arbejdskraft, der efterspørges, og om den matcher udbuddet. Hvis en virksomhed mangler 30 håndværkere, så hjælper det jo ikke at sende 30 serviceassistenter.”

Et synspunkt, der for nylig er blevet bakket op af økonomiprofessorerne Nina Smith og Torben M. Andersen, der har været blandt de drivende kræfter bag det seneste årtis arbejdsmarkedsreformer.

En gratis omgang for akademikerne
Der har længe været spekuleret i, at regeringen ville foreslå en højere pensionsalder for på den måde at hæve arbejdsudbuddet yderligere. Det er ikke et forslag, der falder i god jord hos Henrik Sass Larsen:

”Det er jo super for de akademikere der ikke er slidt ned. Men hvis folk har kørt bus i fyrre år, så er jeg ikke sikker på, at man har trang til at udsætte sin ryg for det i endnu flere år. Jeg synes ikke, det er rimeligt, og det er jo en social slagside, vi stadig har til gode at diskutere tilbage fra efterlønsreformen [mellem VK-regeringen, Dansk Folkeparti og De Radikale i 2011, red.].”

Derfor er det nu tid til at skifte spor. Fremover skal kræfterne bruges på at uddanne flere til at kunne begå sig på arbejdsmarkedet. ”Det er da tudetosset at have en masse mennesker rendende rundt, som ikke kan få et arbejde, fordi de ikke har de nødvendige kvalifikationer. Så lad os da matche kvalifikationer og efterspørgsel”, lyder det fra den socialdemokratiske gruppeformand.

Hvis folk har kørt bus i fyrre år, så er jeg ikke sikker på, at man har trang til at udsætte sin ryg for det i endnu flere år.

Socialdemokraterne fremlagde på sidste uges sommergruppemøde et forslag til en opkvalificeringsreform.

Vi kan ikke overlade vækst til markedet alene
Det andet store problem er ifølge Henrik Sass Larsen, at væksten i Danmark er alt for lav. Derfor foreslår han en ambitiøs, aktiv erhvervspolitik, der varsler et decideret ’paradigmeskifte’, hvor staten skal spille en langt mere offensiv rolle, frem for blot at læne sig tilbage og fokusere på rammevilkår.

”Det er jo ikke sådan, at vi skal sidde og bestemme, hvordan virksomhederne skal drives. Men vi skal stoppe med den blinde tro på, at markedet altid selv kan finde en løsning. Derfor skal staten fremover involvere sig i partnerskaber med erhvervslivet i alt fra uddannelse og infrastruktur til revisorlovgivning. For kan vi hjælpe den del af erhvervslivet, som virkelig genererer rigtig mange arbejdspladser, så er det en god investering”, mener Sass Larsen og peger på grønne omstilling, som oplagt mulighed for udvidet offentligt-privat samarbejde.

Et tilbagevendende problem, der har bekymret Sass Larsen siden finanskrisen, er, at mange små og mellemstore virksomheder mangler kredit og ansvarlig kapital:

Jeg er stødt ind i talrige eksempler, hvor en håndværksmester vinder et udbud, men ikke kan få den bankgaranti, han skal bruge.

”Efter finanskrisen er der sket det, at de store virksomheder stort set er selvforsynende med kapital, mens de små virksomheder ikke kan få den nødvendige kredit. Det er et kæmpe problem. Jeg er stødt ind i talrige eksempler, hvor en håndværksmester vinder et udbud, men ikke kan få den bankgaranti, han skal bruge. Mange steder tør eller vil bankerne ikke. De har ikke kræfter og ressourcer til at gå ned i små virksomheder og kreditvurderer dem. Det må vi gøre noget ved”.

Socialdemokraterne har derfor foreslået at overføre fem milliarder til Vækstfonden, som blandt andet skal bruges til at lave kreditvurderinger af små og mellemstore virksomheder. Det skal øge investeringslysten hos de private investorer.

Vi skal have flere som Novo, Carlsberg, Grundfos og Lego
Et andet forslag går på, at virksomhedsejere skal kunne overdrage deres virksomhed fuldstændig skattefrit til en erhvervsdrivende fond. I dag skal der betales en skat på 42 procent i forbindelse med overdragelsen, hvilket formentlig har lagt en betydelig dæmper på lysten til at overdrage sin virksomhed.

”Vi står jo som centrumvenstre med den udfordring, som [den franske økonom, red.] Piketty også nævner, at der finder en stor formueakkumulation sted. Hvad stiller vi op med det? Jeg mener faktisk, at svaret er erhvervsdrivende fonde. Stifteren, ejeren af en virksomhed tager jo egentlig sin virksomhed og forærer den til samfundet. Det er så struktureret gennem en erhvervsdrivende fond, hvor stifteren stadig kan få indflydelse, men det er ikke længere bare en families private ejendom, det bliver samfundets. Det synes jeg er en meget bedre model, end at vi begynder at formuebeskatte virksomhederne.”

Henrik Sass Larsen peger på successen med modellen for erhvervsdrivende fonde ved at fremhæve Novo, Carlsberg, Grundfos og Lego som de gode eksempler. ”Det har vist sig at være en succesfuld opskrift, som er god for Danmark og vores indtjening”, mener han.

Flere ældre presser velfærden
Endelig er der det tredje spor, som handler om velfærden. Demografiske fremskrivninger tyder på, at fremtidens velfærd kan komme under stort pres, fordi der bliver flere ældre. Dertil kommer en øget tilstrømning af flygtninge.

Beregninger fra AE-Rådet viser, at hvis velfærden skal stige i takt med det stigende antal ældre, så vil næsten hele det nuværende råderum være ædt op i 2025: ”Derfor er det nok klogt, at vi reserverer en del af et fremtidigt råderum til, at de mennesker, der har arbejdet og betalt skat i mange år, kan få en god alderdom”, mener Henrik Sass.

Derfor falder ideen om at sænke topskatten heller ikke i god jord hos den socialdemokratiske gruppeformand. ”Vi har jo været der”, lyder det med henvisning til, at skatten på arbejdsindkomst gentagende gange over de sidste tyve år er blevet sat ned. Der er indført et beskæftigelsesfradrag, mellemskatten er afskaffet og grænsen for at betale topskat er hævet betydeligt.

Henrik Sass Larsen understreger samtidig, at der er markant forskel på skattereformen fra 2012, der hævede grænsen for topskat, og så den sænkning af topskatten, som Lars Løkke under hårdt pres fra Anders Samuelsen nu lægger op til:

”I 2012 var der alt for mange almindelige lønmodtagere, som var ramlet ind i topskatten. Det gik ikke. Derfor gik vi ind og hævede grænsen sådan, at topskatten nu er reserveret til dem, som også har muligheden for at betale. Hvis man begynder at reducere topskatten nu, så har det en eneste effekt: At omfordele til fordel for samfundets mest velstillede.”

Kort sagt er det ikke i skattesystemet, at Henrik Sass Larsen ser de største udfordringerne for Danmarks fremtid. I stedet for at sænke skatten skal kræfterne bruges på opkvalificering, aktiv erhvervspolitik og sikring af fremtidens velfærd.


Kommentarer fra Facebook