”Vi har vedtaget en række asylstramninger med det ene formål for øje, at begrænse hvor mange der kommer hertil. Jeg synes stramningerne er møgubehagelige. Jeg kan ikke pege på en eneste, som er sympatisk. Det er bare de eneste redskaber vi har, hvis vi ikke vil opsige konventionerne”.

Sådan lyder den klare besked fra Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen. Netavisen Pio er taget til medlemsmøde for Socialdemokraterne i Køge, Henrik Sass Larsens bagland, for at blive klogere på, hvordan det socialdemokratiske bagland ser på de aktuelle udlændingestramninger.

Jeg synes stramningerne er møgubehagelige

Hos 3F Køge Bugt har godt 50 partimedlemmer indfundet sig. De ser frem til at høre mere om, hvad der ligger bag Socialdemokraternes støtte til den seneste serie af flygtningestramninger, med blandt andet det berygtede ”smykkeforslag” og stramningen af reglerne for familiesammenføring. ”Hvis vi skal forstå, hvorfor I gør som i gør, må I også dele jeres bevæggrunde med os”, som et medlem formulerer det.

Vi kommer til at skære på velfærden
Sass Larsens støtte til stramningerne kan altså sammenfattes i to argumenter. For det første, at vi er nødt til at gøre noget, for at begrænse antallet af asylansøgere der kommer til Danmark. For det andet, at Danmark er bundet på hænder og fødder af internationale aftaler og konventioner, og vi derfor må udnytte det manøvrerum, der trods alt er, fuldt ud. Også selvom de enkelte forslag kan være ”møgubehagelige”.

”Det afgørende er jo ikke, hvad der sker i et enkelt år. Det er når man lægger årene oven på hinanden. Sidste år modtog vi 21.000 asylansøgere. I år forventer regeringen 25.000, men det kan sagtens blive meget højere, måske 50.000. Oveni kommer så familiesammenføringer. Hvis det fortsætter i 2017, 2018 og 2019, så taler vi jo om 200.000-250.000 mennesker der kan komme til Danmark på få år. Til sammenligning modtog vi i 90’erne omkring 20.000 flygtninge fra Bosnien. Det går ikke. Det er vi simpelthen nødt til at gribe ind over for”.

Han er især bekymret for udsigten til, at flygtningene vil havne i parallelsamfund langt fra det danske arbejdsmarked. Det vil både medføre store økonomiske omkostninger og gå ud over sammenhængskraften i samfundet, mener han:

Efter fire år er 70 procent af flygtningene på overførselsindkomst

”Erfaringerne viser, at efter fire år er 70 procent af flygtningene på overførselsindkomst. Det er jo altså desværre ikke læger og ingeniører der kommer hertil. Mange af dem, der kommer, kan ikke engang læse det latinske alfabet. Dem sluser man altså ikke bare lige ud på arbejdsmarkedet, for hvad er de lige for nogle jobs man forestiller sig, at de skal have? Jeg frygter at det igen bliver det sociale boligbyggeri, der kommer til at holde for, sådan som det også er sket tidligere. Det kan ende i en social katastrofe”, mener gruppeformanden.

”Det her vil få meget store økonomiske konsekvenser. Lige i øjeblikket diskuterer man konsekvensen af regeringen ’omprioriteringsbidrag’ ude i kommunerne. Men det her vil blive meget større. Vi kommer til at skære ned på velfærden i de kommende år”, forudsiger Sass Larsen.

Marie Stærke, der er gruppeformand for Socialdemokraterne i Køge Byråd og partiets borgmesterkandidat, supplerer: ”Lige nu diskuterer vi samlede ekstraudgifter på 33 millioner kroner. Det svarer til en folkeskole, eller til syv daginstitutioner. Jeg siger ikke det her, for at det skal lyde som om, at vi spiller udsatte borgere ud mod hinanden. Jeg siger det helt nøgternt for at forklare, hvad der er for en økonomisk virkelighed, vi må forholde os til i øjeblikket”, forklarer hun.

Nødvendigt med fælles EU-løsning
Henrik Sass Larsen fortæller, at han netop er hjemvendt fra et møde i Rom, hvor han mødtes med formændene for de øvrige europæiske socialdemokratiets parlamentsgrupper. Også hos vores naboer er alarmklokkerne nu for alvor begyndt ar ringe:

”I Tyskland vurderes der at være 400.000 uregistrerede personer, som vi ikke ved, hvad der skal ske med. I Sverige mangler man akut 1.000 nye modtagerklasser, og der er i nogle områder to års ventetid på at komme til tandlægen. Den der med, at alle bare skulle komme, og så skulle vi nok klare den, det holder ikke”, lyder det med klar adresse til Angela Merkels løfte om, at ’Vi klarer den’.

På mødet gentog Henrik Sass Larsen sit forslag om en massiv opgradering af de nuværende flygtningelejre, så de ud over at give flygtningene hel basal sikkerhed også skal indeholde ordentlige boligforhold, uddannelsesinstitutioner og give mulighed for at arbejde. Det skal fremover kun være muligt at søge asyl fra lejrene, og de enkelte EU-lande kan så selv sætte tal på, hvor mange flygtninge fra lejrene de ønsker at tage imod.

Hvis ikke vi håndterer situationen, så vil centrumvenstre blive sat fra bestillingen

”Langt de fleste flygtninge befinder sig jo i lejre i nærområderne. Skulle vi så ikke tage at hjælpe dem der? På den måde hjælper vi flest mulig mennesker for de penge, vi har til rådighed, og samtidig undgår vi, at de skal betale kyniske menneskesmuglere for at komme til Europa. Det er ikke sikkert det bliver til noget, men det vil være det eneste rigtige”, mener Sass.

Han forudser, at hvis det ikke lykkes EU-landene meget snart at blive enige om at fælles løsning, der involvere en styrkelse af de ydre grænser og mere hjælp i nærområderne, så vil resultatet blive Schengen-samarbejdets kollaps og lukkede grænser i Europa.

”Det vil gå ud over den fri bevægelighed i Europa, og det vil der også være store økonomiske konsekvenser forbundet med. Det her kan også få politiske konsekvenser. Hvis ikke vi håndterer situationen, så vil centrumvenstre blive sat fra bestillingen, og de højrenationale vil vinde frem”, forudser Henrik Sass Larsen.

Findes der ikke andre redskaber?
Herefter bliver ordet givet frit til spørgsmålet fra deltagerne. Det er tydeligt, at mange er splittede. På den ene side er de enige i, at antallet betyder noget, og at grænserne ikke bare kan åbnes på vid gab.

På den anden side har de svært ved at se sig selv i de konkrete stramninger, der er blevet gennemført. Særligt den nye regel om, at flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus, cirka tyve procent af dem der får asyl i Danmark, nu skal vente tre år på at få familiesammenføring, fremhæves af flere som meget ubehageligt.

En deltager sammenfatter måske meget godt holdningen, da hun spørger, om man ikke bare kunne have ladet de blå partier om at gennemføre stramningerne, når de nu alligevel havde flertal uden om Socialdemokraterne?

”Nej, det kunne man ikke. Det er forskellen på at være socialdemokrat og ikke være socialdemokrat. Vi tager ansvar for de beslutninger, vi mener er rigtige. Gennem vores historie har vi mange gange måttet gøre noget, vi egentlig ikke brød os om, selvom det da havde været nemmere at lade nogle andre gennemføre de ubehagelige beslutninger, og så selv høste fordelene af det siden hen”, lyder svaret fra Sass.

Det er jo en ren horrorliste – helt forfærdeligt

”Du siger, at familiesammenføring er et af de redskaber, man kan bruge. Men hvad er der af andre redskaber?, vil en anden deltager vide.

”Der findes jo økonomiske redskaber, hvor vi sætter flygtningene ned i ydelse, sådan som regeringen har gjort med integrationsydelsen. Og så kan man gøre indkvarteringen dårligere, man kan finde dårlige boliger placere mange flygtninge sammen på meget lidt plads eller opføre barakbyer. Det er jo en ren horrorliste – helt forfærdeligt”, mener Sass.

En tredje spørger mener, at Socialdemokraterne burde have gjort mere ud af at fortælle, at partiet var imod besparelserne på ulandsbistanden. Det mener Henrik Sass nu nok, at partiet har gjort.

”Vi har sagt meget klart, at vi gerne vil være med til at finde flere penge til ulandsbistanden. Særligt penge som kan gå til at hjælpe i nærområderne. Men vi lægger os ikke fast på et beløb. Vi vil også gerne være med til at nytænke ulandsbistanden, så den ikke kun kommer til at handle om direkte pengeoverførsler, men også om markedsadgang til ulandene, så de kan sælge deres varer på det europæiske marked”, forklarer Henrik Sass Larsen.

En fjerde mener, at Sass er alt for pessimistisk i sit syn på at få flygtningene i arbejde og efterlyser mere idérigdom:

”Jeg tror desværre problemet er, at der de sidste 20-30 år har været tænkt rigtig mange ideer, men at det ikke er ret mange af dem, som har virket. Det er masser af solstrålehistorier ude rundt omkring, og det er godt. Men det ændrer jo ikke på, at det efter fire år stadig kun er 30 procent, som kan forsørge sig selv”.

En femte er noget forbeholden over for Sass’ forslag om, at hente asylansøgere til Danmark fra lejre i nærområderne. ”Hvordan vil du udvælge, hvem der skal kunne komme herop?”, spørger hun.

”Det skal afhænge af chancen for at få succes ved integrationen. Hvis vi tager folk, som har stor succes med at blive integreret, så kan vi selvfølgelig tage flere, end hvis vi tager folk, der ikke har særlig stor succes med at blive integreret. Det er sådan man gør i eksempelvis Canada”, svarer Sass.

Mange af medlemmerne roser Sass for hans ligefremme stil, der ikke pakker tingene ind eller opremser talelinjer der er indøvede hjemmefra. Der er dog også dem, der mener, at gruppeformanden har en lidt hård retorik. Selv mener han, at han siger tingene som de er:

”Hvis jeg tilbyder grænseløs solidaritet, så sætter jeg andres frihed og velfærd på spil. Og det vil jeg altså ikke. Derfor er vi nødt til at sætte en grænse for, hvor mange der kan komme. Og så gøre brug af de redskaber, der er nødvendige, for at begrænse antallet”.

 

Opdateret:
Det fremgik tidligere af artiklen, at ’midlertidig beskyttelsesstatus’ omfatter cirka 10 procent af dem, der får opholdstilladelse i Danmark. Det er også korrekt, at 10 procent af dem, der fik opholdstilladelse i Danmark i 2015, fik midlertidig opholdstilladelse. Af de ansøgninger, som blev afgjort i henhold til de nye regler om midlertidig beskyttelse, der trådte i kraft i februar 2015, drejer det sig imidlertid om 20 procent.