Scavenius forlader Alternativet og simultantolkning i Folketinget afvist

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang
Theresa Scavenius melder sig ud af Alternativet.

Simultantolkning i Folketinget fra grønlandsk og førøsk afvises af Folketingets formand.

Danske landmænd får milliardstøtte af EU.

Dermed velkommen til dagens Aktuelt.

 

Scavenius melder sig ud af Alternativet 

Theresa Scavenius melder sig ud af Alternativet. Det sker i kølvandet på kritik fra resten af folketingsgruppen.

"Jeg har næsten siden dag ét kæmpet for at holde stand på Christiansborg og internt i Alternativets folketingsgruppe, fordi at jeg oplevede, at det var uønsket at holde fast i demokratiske principper og i et faktuelt grundlag for politik," lyder det fra Theresa Scavenius.

Det fremgår af Theresa Scavenius' Facebook-profil.

 

Simultantolkning i Folketinget fra grønlandsk og færøsk afvist af Folketingets formand

Folketingets Præsidium afviser at indføre en ordning for simultantolkning i Folketinget fra grønlandsk og færøsk til dansk.

Formanden for Folketingets Præsidium, Søren Gade (V), begrunder beslutningen med økonomiske faktorer og mangel på tilstrækkeligt med tolke. Han påpeger, at en fuld implementering ville kræve en ombygning af Folketinget til en pris på over 40 millioner kroner samt yderligere 200 millioner kroner om året for den fulde model.

I stedet har et flertal i præsidiet besluttet, at folketingsmedlemmer valgt i Grønland og på Færøerne kan oversætte deres taler fra grønlandsk og færøsk til dansk selv.

Det skriver DR.
 

47 millioner i støtte til danske landmænd

EU-Kommissionen har besluttet at yde 47 millioner kroner i økonomisk støtte til danske landmænd som en reaktion på sommerens udfordringer, herunder ekstrem tørke og ugunstigt vejr.

Den samlede ekstraordinære støtte fra EU-Kommissionen til producenter i landbrugssektoren beløber sig til næsten 2,5 milliarder kroner, som vil blive delt mellem 22 medlemslande. Pengene gives til landmænd, der har lidt økonomiske tab som følge af ugunstige vejrforhold, eftervirkninger af coronapandemien og krigen i Ukraine.

Det skriver DR. 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio og uddannet cand.mag i analytisk journalistik.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Nej, der skal IKKE tales grønlands i folketinget.

Det var en svinestreg af dimensioner da Aki-Matilda Høegh-Dam på spørgsmål fra tingsekretæren svarer, PÅ GRØNLANDSK, at hun IKKE vil oplæse talen på dansk.

Dannelse og situationsfornemmelse har hun ikke. Føj for s....

Jeg GIDER ikke Grønland. Sælg det - smid det ud af rigsfællesskabet. Hvordan beriger det flertallet af danskere?

Se TV-Avisen 21/8 18:30 ca. 08:00.

Lur mig om ikke de grønlandske og færøske folketingsmedlemmer forlanger tolke-tillæg for at tolke egne indlæg.

jeg tror du har ret

Annonce