For øjeblikket får Danske Bank stor kritik fra både politikere og finansmyndigheder for at have ignoreret en stor hvidvaskningsskandale i bankens filial i Estland. Men det er ikke første gang, Danske Bank får medieomtale for ærgerlige sager eller generelt er i modvind. Netavisen Pio har samlet fem møgsager og en enkelt bonus-historie til dig her.
1) Brød hvidvaskregler og tillod milliard-transaktioner fra lyssky kunder i Estland

Lad os begynde med den sag, alle taler om. Nemlig at Danske Banks filial i Estland har hjulpet blandt andet russiske rigmænd med at skjule deres identitet over for de estiske skattemyndigheder, som Berlingske afslørede sidste år.

Dermed har banken forbrudt sig mod de regler for hvidvaskning af penge, der gælder i EU. Reglerne skal blandt andet beskytte mod skattesnyd og slå ned på pengestrømme, der har forbindelse til kriminalitet og terrorisme.

Forholdene omfattede mistænkelige pengeoverførsler med forbindelser til Putin-familien, den russiske efterretningstjeneste FSB og diktaturstyret i Aserbajdsjan.

Op imod 25 milliarder kroner er i perioden 2010-2014 blevet hvidvasket i den estiske filial

Det blev også afsløret, at banken har haft viden om sagen i årevis, men først iværksatte en intern undersøgelse, da historien kom frem. Dels forsøgte bankens interne revision at advare ledelsen mod det estiske regelbrud i 2014, dels fik bankens ledelse orientering allerede i 2013 fra en chef i bankkoncernen, viser en whistleblower-rapport.

Op imod 25 milliarder kroner er i perioden 2010-2014 blevet hvidvasket i den estiske filial. Kritikken mod den estiske filials håndtering af hvidvaskreglerne blev allerede rejst i en redegørelse fra Finanstilsynet i 2016, og samme tilsyn har også for nylig givet otte påtaler og otte påbud i den estiske hvidvasksag.

Det ansvarlige direktionsmedlem, Lars Mørch, har siden forladt sin post – eller det vil sige, at han er fritstillet frem til oktober 2019. Han får så 15 millioner kroner med i lommen for at have taget skraldet for hvidvasksagen.
2) Anklaget for spansk skattefidus via Luxembourg-filial

Tilbage i 2013 blev Danske Banks filial i Luxembourg beskyldt for at have solgt nogle særlige investeringsprodukter ulovligt til boligejere i Sydspanien.

Der var tale om en skattefidus, der kunne få boligejerne til at spare spansk arveafgift ved at optage lån i huset og investere pengene via Danske Bank i Luxembourg.

Revisionsfirmaet KPMG påstår også, at Danske Bank i Luxembourg har misbrugt dem i markedsføringen af de finansielle produkter. Danske Bank har i en pjece påstået, at produktet var godkendt af KPMG, men KPMG har i et brev til den spanske advokat Antonio Flores afvist dette.
3) Tillod investeringer i våben imod egne regler

I juli 2017 lancerede Danske Bank en investeringsportal kaldet June. June henvendte sig til almindelige bankkunder uden særlig viden om aktiehandel. BT kunne dokumentere, at penge fra kunderne, der investerer via portalen, kan risikere at blive brugt på aktier i blandt andet fire kontroversielle våbenfabrikanter.

Det er opsigtsvækkende, fordi Danske Bank selv har sortlistet netop disse fire fabrikanter i bankens eget etiske kodeks. Kodekset skulle ellers sikre, at banken ikke investerede i 27 kontroversielle virksomheder.

De fire sortlistede våbenfabrikanter, som June-brugerne altså alligevel indirekte investerer i, beskæftiger sig med henholdsvis atomvåben, klyngebomber og miner, der er ulovlige ifølge internationale konventioner.

Socialdemokratiet krævede dengang, at banken skulle stå skoleret i Folketingets erhvervsudvalg og give en forklaring.

Bøden til banken beløb sig til 12,5 millioner danske kroner for ikke at have styr på de beløb, der kom fra såkaldte korrespondentbanker, altså banker, som Danske Bank har et samarbejde med

4) Så igennem hvidvask-regler

Brud på hvidvask-reglerne var der også tale om i december 2017, da Bagmandspolitiet efterforskede en sag, som kom fra en politianmeldelse fra Finanstilsynet i 2016.

Danske Bank fik en større bøde for ikke at have ”overvåget transaktioner, der gennemføres som led i en forretningsforbindelse, (...) idet Danske Bank i relation til transaktioner foretaget i forbindelse med dens korrespondentbankforbindelser, ikke foretog overvågning af transaktioner i de tilfælde, hvor en transaktion ikke involverede en kunde hos Danske Bank.”

Bøden til banken beløb sig til 12,5 millioner danske kroner for ikke at have styr på de beløb, der kom fra såkaldte korrespondentbanker, altså banker, som Danske Bank har et samarbejde med.
5) Gav gyldent håndtryk på 23 millioner efter halvandet års arbejde

Da Danske Banks direktør Eivind Kolding i 2013 fratrådte posten, fik han et gyldent håndtryk på ikke mindre end 23 millioner kroner.

Det skete på trods af at han kun havde været ansat i halvandet år. Han tiltrådte i februar 2012 og fratrådte i september 2013. Kolding blev fyret som konsekvens af sine manglende ”bankkompetencer”.

Hans efterfølger blev Thomas F. Borgen, der fortsat er at finde i bankens top.
Bonus: ”New Normal”-kampagnen, der skræmte 100.000 kunder væk

Mange husker nok Danske Banks image-kampagne fra november 2012, ”New Normal, New Standards”, der skulle tegne et nyt, positivt og socialt ansvarligt billede af banken, som i øvrigt lytter til kritik og retter ind.

Bankens nye strategi og kampagne var blandt andet et svar på kritikken fra bevægelsen Occupy Wall Street, men kampagnen blev anklaget for at klinge hult, fordi markedsføringsfremstødet ikke blev fulgt op med handling af banken, og fordi banken reelt ikke havde lært noget af sine fejl.

En analyse foretaget af Voxmeter i maj 2013 viste, at Danske Bank på under et år havde mistet 100.000 kunder. Det skete blandt andet oven på bankens nye prispolitik, der blev heftigt kritiseret. Banken ville nemlig have kunderne med små engagementer til at betale et fast abonnement for at være kunder i banken.