Medierne er i disse dage fyldt med historier med virksomheder, som bakker op om regeringen og arbejdsgiverorganisationernes fortælling om at der mangler arbejdskraft.

Desværre viser det sig lidt for ofte, at virksomhederne ikke har gjort sig den ulejlighed at bruge de eksisterende rekrutteringskanaler, når deres ledige stillinger skal besættes, lyder kritikken fra flere sider.

Senest eksempel er fra 3. oktober, hvor en jysk maskinfabrik fortæller, at de hverken kan få de nødvendige automatikteknikere eller it-smede, som de har brug for. En påstand, der undrer i fagforbundet 3F, for virksomheden har ikke haft et jobopslag ude i det seneste år.

Det er ærgerligt for debatten, for det skaber et noget skævt billede af situationens alvor og omfang.

Så inden de danske arbejdsgivere kaster sig ud i at efterlyse mere udenlandsk arbejdskraft i medierne, bør de lige sikre sig, at de rent faktisk har gjort følgende:

1) Har du husket: At søge i Danmark?

Der er stadigvæk over 100.000 arbejdsløse i Danmark, som man kan vælge imellem.

Og det første man kan forvente af en virksomhed, der leder efter medarbejdere er, at de har slået de ledige stillinger op. Ikke bare på virksomhedens egen hjemmeside eller på sociale medier, men på nogle af de jobportaler som findes, herunder den offentlige side Jobnet.

Det er der også ganske mange virksomheder der gør, men der er (for) mange eksempler på virksomheder som efterlyser udenlandske arbejdskraft, men som ikke selv har søgt aktivt.

2) Har du husket: At søge i EU?

Der er i dag gode muligheder for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark, også til en løn der er lavere end de omtalte 426.000 kroner om året. Danmark har siden 1993 været medlem af EU’s Indre Marked.

I EU er der i øjeblikket knap 17 millioner mennesker, der er arbejdsløse og som potentielt kunne tage arbejde i Danmark. Men det kræver jo, at virksomhederne forsøger at rekruttere dem.

Det kan men eksemplevis gøre i den europæiske jobportal Eures. Men her viser tallene,  at danske virksomheder er blandt dem der søger allermindst. Faktisk viser en søgning fra i dag den 5. oktober 2018, at der kun er slået 1.653 danske stillinger op i den europæiske jobportal, mens vores nordiske naboer i Finland og Sverige har slået henholdsvis 19.971 og 55.100 stillinger op.

3) Har du husket: At spørge i fagforeningen?

En lang række af landets fagforeninger har i dag selvstændig jobformidling, som kan parre ledige medlemmer med virksomheder, der mangler arbejdskraft. Dansk Metal har over de senere år skaffet knap 10.000 medlemmer i job via deres JobService.

Så måske var det en god idé for virksomheder, der leder efter nye medarbejdere at ringe ned til den lokale afdeling af den relevante fagforening og høre, om de ikke kan hjælpe med at finde nogle ledige danskere, inden man efterspørger billige kinesere.

4) Hvad har husket: At spørge hvad du selv har gjort?

Virksomhederne efterspørger ofte medarbejdere med særlige kvalifikationer og kompetencer. Her kan virksomhederne jo kigge indad og spørge hvad de selv har gjort? Det seneste år har der hvert eneste år stået mellem 10.000 og 12.000 unge og efterspurgt en praktikplads.

Så inden du efterspørger udenlandsk arbejdskraft, så stil dig selv spørgsmålet: Har de selv taget lærlinge eller tilbyder de deres nuværende medarbejdere at komme på efteruddannelse og blive opkvalificeret?

5) Har du husket: At spørge om det vil ændre noget for dig?

Flere arbejdsgivere argumenterer for at man skal gøre det lettere at rekruttere udenlandsk arbejdskraft, men, at det er svært at finde specialister og eksperter. Statsministeren talte om at gøre det lettere for en ”kemiingeniør fra Canada”, andre om manglen på IT-folk.

Altså medarbejdere med længere uddannelse og ofte helt særlige kvalifikationer, men dermed også medarbejdere, der kommer til at tjene mere end de 35.000 om måneden (eksl. pension og feriepenge, red.) som grænsen er i dag.

Og hvis det er tilfældet, så hjælper det alligevel ikke noget at sænke beløbsgrænsen!

Så er du arbejdsgiver, og kan du svare positivt bekræftende til ovenstående spørgsmål, så er du velkommen i debatten om behovet for at rekruttere mere udenlandsk arbejdskraft.