Annonce

Se listen: Her har Folketinget overtrumfet Løkkes regering

Løkke er på halvandet år kommet i mindretal i Folketinget i en lang række både større og mindre sager. Netavisen Pio har samlet ni opsigtsvækkende nederlag til regeringen.
”Jeg vil ikke være statsminister for enhver pris. Hvis jeg skal være statsminister, skal jeg have plads til at føre min politik ud i livet”. Sådan lød det fra Venstres formand og daværende oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen i et interview i Berlingske tilbage i maj 2015. Et budskab, Lars Løkke gentog under regeringsforhandlingerne forud for dannelsen af Venstreregeringen halvanden måned senere.

Siden da har Lars Løkke dog været knap så kæphøj, hvilket utvivlsomt hænger sammen med, at såvel hans smalle Venstreregering som den nuværende VLAK-regering er løbet ind i alvorlige nederlag. En ting er, at udsigten for regeringen til at komme igennem med lavere topskat, højere pensionsalder, lavere SU og begrænset vækst i den offentlige sektor kan se ud til at ligge på et meget lille sted.

Men også i det daglige folketingsarbejde er regering i en lang række sager blevet nedstemt, har måttet ændre kurs eller har måttet se oppositionen stikke aftaler på plads hen over hovedet på regeringen. Løkke har valgt at acceptere de mange mindretal, også dem der ikke blot drejer sig om løse og uforpligtigende hensigtserklæringer, men om ny politik, der får direkte konsekvenser for folks hverdag.

Netavisen Pio har udvalgt 9 af de mest markante nederlag til regeringen:

1. Millioner til billigere kollektiv transport
Så sent som sidste uge oplevede Lars Løkke den for en statsminister ret bizarre situation, at oppositionen fordeler pengene, uden at regeringen har indflydelse. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten enedes om at udmønte en pulje på 762 millioner kroner til bedre og billigere kollektiv transport, blandt andet til at sikre billigere billetter. Der er også afsat penge til at bygge nye såkaldte ’supercykelstier’. Selvom aftalen blev til under den tidligere regering, er det meget usædvanligt, at der laves aftale om at udmønte et så stort beløb, uden at den siddende regering har indflydelse på det.

2. Politiskole til Vejle – i eksisterende bygninger
Regeringen led et markant nederlag i slutningen af januar, da den måtte opgive planerne om at oprette en ny politiskole i Herning. Regeringen havde ellers gennem flere måneder fastholdt, at politiskolen skulle placeres i Herning i nye bygninger. Regeringen havde bare lige glemt at få Folketinget med på at finansiere nybyggeriet. Da både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti sagde nej til at betale for nye bygninger, måtte regeringen bøje sig. I stedet placeres politiskolen nu i Vejle.

3. Fiskeripakke uden regeringens deltagelse
Faktisk var VLAK-regeringen ikke mere end et par dage gammel, før det første alvorlige nederlag blev en realitet. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF indgik i starten af december en ny fiskeripakke uden om regeringen. Pakken indeholdt en række initiativer med henblik på at sætte gang i væksten inden for det trængte fiskerierhverv. Det er højst usædvanligt, at partier på den måde indgår aftaler uden om den ansvarlige minister, som i dette tilfælde var Esben Lunde Larsen.

4. Justitsminister i mindretal på første arbejdsdag
Endnu værre stod det dog til for justitsminister Søren Pape Poulsen. På sin første arbejdsdag som minister, i sit første møde i salen, kom han i mindretal. Det skete, da Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti i forbindelse med en hasteforespørgsel pålagde regeringen at indkalde til forhandlinger om en ny rocker- og bandepakke i kølvandet på en række banderelaterede skyderier.

5. DIIS skal blive i København
Et af regeringens store prestigeprojekter er udflytningen af statslige arbejdspladser fra Hovedstadsområdet til Aarhus, Odense, Ålborg, Esbjerg og en række øvrige provinsbyer. Som del af udflytningen ønskede regeringen at flytte Dansk Institut for Internationale Studier fra København til Aarhus til København. I april 2016 præsenterede regeringen forslaget i Folketinget, men da hverken Liberal Alliance eller Socialdemokratiet ville støtte planerne, kom regeringen i mindretal. Dermed bliver instituttet nu liggende i København.

6. Afskaffelse af greencard-ordningen
I maj 2016 stemte et flertal bestående af Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF for at afskaffe den såkaldte greencard-ordning, som giver udlændinge mulighed for at arbejde i Danmark. Ifølge partierne bruges ordningen ikke efter hensigten, og er årsag til social dumping. Den daværende Venstreregering var imod afskaffelsen, men endte alligevel med at acceptere flertallets beslutning.

7. Mistillids til Eva Kjer Hansen
Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen måtte i februar 2016 forlade posten, efter at De Konservative og en samlet opposition truede med et mistillidsvotum. Det skyldes, at Eva Kjer Hansen havde været lidt for kreativ i sin omgang med tallene i sin iver efter at fremstille det som om, at regeringens landbrugspakke var et plus for miljøet fra dag ét. Lars Løkke afviste i første omgang at Kjer Hansen skulle træde tilbage og truede med folketingsvalg, men måtte siden bøje sig for flertallets vilje.

8. Stop for nedskæringer på ulandsbistand
I december 2015 pålagde et flertal i Folketinget regeringen at droppe besparelser på ulandsbistanden. Regeringen havde valgt ikke at udbetale 1,4 milliarder kroner af de midler, der ellers var sat af til ulandsbistand. Det fik oppositionen til at stille et beslutningsforslag, som pålagde regeringen at udbetale pengene. De Konservative valgte at stemme blankt, og dermed var regeringen i mindretal. Regeringen valgte imidlertid at ignorere flertallet, hvilket udløste en næse til udenrigsminister Kristian Jensen.

9. Nej til annullering af statsborgerskab
Løkke oplevede sit første store nederlag allerede i september 2015. Her ønskede udlændingeminister Inger Støjberg at genbehandle en række sager om tildeling af statsborgerskab, herunder også 2.500 sager, hvor personer allerede og uden forbehold havde fået meddelelse om, at de ville modtage dansk statsborgerskab. Liberal Alliance ville dog ikke være med til at genoptage sagerne for de personer, der allerede var blevet lovet et dansk statsborgerskab. Heller ikke oppositionen støttede forsalget. Dermed var regeringen i mindretal og måtte opgive forslaget.


Flere artikler om emnet