Se listen: Her har V, K og LA været uenige

Siden sommeren 2015 har der været en række sammenstød mellem de tre blå partier, der nu forhandler om en fælles regering. Netavisen Pio har samlet ti konkrete uenigheder.
I disse timer forhandler Venstre med Liberal Alliance og De Konservative om muligheden for at danne en ny, fælles regering. Der er nok af knaster at tage fat på. Topskat, Europol, forsvaret og væksten i den offentlige sektor er blot nogle af de udfordringer, hvor der skal findes et fælles fodslag og kreative formuleringer, før et regeringsgrundlag kan præsenteres.

Men hvordan er det egentlig gået med samarbejdet mellem de tre partier i de første 17 måneder af Løkke-regeringens levetid? Hvordan er det gået med at finde fælles fodslag på de centrale politiske områder, der har været drøftet siden valget sidste sommer?

Netavisen Pio har her samlet en oversigt over ti konkrete sager, hvor de tre partier har været uenige, og hvor uenighederne har haft konsekvenser for den førte politik i Danmark.

uenigheder-vkla

1. Topskatten skal sænkes ”hele vejen op”
Regeringens skrev i regeringsgrundlaget, at ambitionen var at ”sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 pct.point”. Det blev af Liberal Alliance tolket som et løfte om at nedsætte topskatten med fem procentpoint. Da regeringen fremlagde sin 2025-plan, var løftet imidlertid begrænset til at omfatte indkomster under én million kroner. Det førte til skarp kritik fra Liberal Alliance, der mente Venstre var løbet fra løfterne i regeringsgrundlaget, og uenigheden er den direkte årsag til de nuværende regeringsforhandlinger.

2. Nulvækst i den offentlige sektor
Venstre gik i 2015 til valg på ønsket om nulvækst i den offentlige sektor. Et synspunkt, som blev delt af De Konservative. Siden har Venstre ændret holdning, og i 2025-planen har Venstre spillet ud med ønsket om en vækst på cirka en halv procent årligt frem til 2025. Liberal Alliance ønsker effektiviseringer på 10 procent i den offentlige sektor, svarende til, at der i 2025 er skåret 10 procent af det offentlige forbrug! De tre partier har altså tre forskellige bud på, hvad der skal ske med den offentlige vækst.

3. ”Manipulationer” i landbrugspakken
Det vel nok mest alvorlige skænderi i Venstreregeringens levetid fandt sted i februar, da De Konservative trak støtten til Eva Kjer Hansen oven på balladen om landbrugspakken. De Konservative mente, at Eva Kjer Hansen havde manipuleret med tallene for, hvor meget kvælstof der blev udledt i den danske natur. De Konservative endte med at stemme for landbrugspakken, men først efter at have afsat Eva Kjer, og efter at have afkrævet regeringen løfter om såkaldte ”kompenserende tiltag” – noget Liberal Alliance var meget skeptiske overfor.

4. Omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning
Regeringen ønskede sammen med et bredt flertal i Folketinget af omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Liberal Alliance valgte imidlertid sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti at gå imod, og partiet kæmpede for et ’Nej’ ved folkeafstemningen den 3. december 2015. Også når det gælder de øvrige EU-forbehold er der stor uenighed mellem Venstre/Konservative og Liberal Alliance.

5. Aftale om Indkøb af nye kampfly
Da Folketinget i sommers skulle træffe beslutning om at købe nye F35-kampfly til forsvaret, insisterede De Konservative på, at der skulle flere penge til forsvaret, så anskaffelsen ikke gik ud over andre områder inden for forsvaret. Partiet ville også have 43 nye kampfly. Da det endte med 27 kampfly, og der ikke blev tilført flere penge, valgte De Konservative at sprænge fra forsvarsforliget. Dermed står De konservative uden for et helt centralt forlig.

6. Dagpengeaftalen fra oktober 2015
Venstre indgik i efteråret 2015 en dagpengeaftale med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Aftalen gjorde det blandt andet nemmere at optjene retten til dagpenge. Det betød ifølge beregninger, at arbejdsudbuddet faldt med cirka 800 personer. Anders Samuelsen kaldte på Twitter aftalen ”Gak Gak”, og den konservative Rasmus Jarlov skrev, at ”Regeringen har lagt sig fladt ned for fagbevægelsen og Socialdemokratiets krav om flere penge til dagpengesystemet.” Spørgsmålet er, om de to partier nu vil acceptere dagpengeaftalen.

7. Genindførelse af håndværkerfradraget
Lars Løkke havde forud for Folketingsvalget i 2015 meldt ud, at han kunne ville være statsminister, hvis boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradraget, blev genindført. Liberal Alliance var imidlertid modstandere af at genindføre fradraget, fordi det ifølge partiet vil virke forvridende på det frie marked. Efter valget lykkedes det så Løkke at lande en aftale med Alternativet og SF, mens Liberal Alliance stod udenfor.

8. Nedskæringer på ulandsbistanden
De Konservative ønsker højere ulandsbistand, og har kritiseret de seneste års nedskæringer. Partiet var i februar med til at give regeringen en næse, fordi regeringen i 2015 tilbageholdt 1,4 milliarder kroner på ulandsbistanden, selvom et flertal i Folketinget havde vedtaget, at pengene skulle udbetales.

9. Udflytning af DIIS til Aarhus
Regeringen havde i sin stort anlagte plan for udflytning af statslige arbejdspladser lagt op til, at Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) skulle flyttes fra Københavns Universitet til Aarhus Universitet, på trods af, at instituttet har mange samarbejdspartnere i København. Sammen med oppositionen valgte Liberal Alliance imidlertid at blokere for forslaget, så DIIS bliver foreløbig i København.

10. Skrotning af de kystnære vindmøller
Regeringen meldte i forbindelse med PSO-forhandlingerne ud, at den ønsker at skrotte de kystnære havvindmøller. Vindmøllerne var ellers en del af energiforliget fra 2012, men ifølge regeringen var vindmøllerne både dyre og ”grimme”. De Konservative modsatte sig imidlertid nedskæringerne, og sammen med Socialdemokratiet og De Radikale lykkedes det at presse regeringen til at fastholde de kystnære vindmøller i den endelige aftale om fremtidens PSO-system.


Flere artikler om emnet

Annonce