Se listen: Lønmodtagere fra disse lande får langt lettere adgang til at arbejde i Danmark
Se listen: Lønmodtagere fra disse lande får langt lettere adgang til at arbejde i Danmark
SVM-regeringen er blevet internt enige om en liste over lande, hvorfra lønmodtagerne får langt lettere adgang til det danske arbejdsmarked - nu inddrages Fagbevægelsens Hovedorganisation og DA

SVM-regeringen er efter lange og svære forhandlinger tilsyneladende blevet enige om en liste på 16 lande, hvorfra lønmodtagere får langt lettere adgang til det danske arbejdsmarked.
Det erfarer TV 2.
Der er tale om de 10 tredjelande, som Danmark investerer mest i/lande som investerer mest i Danmark. Og yderligere seks EU-kandidatlande.
Top ti-landene er: USA, Storbritannien, Singapore, Kina, Japan, Australien, Canada, Indien, Brasilien og Malaysia.
De seks EU-kandidatlande er: Montenegro, Serbien, Nordmakadonien, Albanien, Ukraine og Moldova.
Inden SVM-udspillet præsenteres for offentligheden skal det forhandles med arbejdsmarkedets parter, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening. SVM-planen er at fremlægge et endeligt udspil inden udgangen af juni.
Lars Løkke underkendt
Oprindeligt talte Moderaternes stifter og formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, for, at Danmark masseimportede lønmodtagere fra det østafrikanske land, Kenya, og andre tredjeverdenslande.
Den idé ser ud til at være udtrykkeligt skudt ned, for Kenya er ikke med på SVM’s kommende landeliste.
Læs også:Her går grænsen: Nej til masseimport fra Kenya
For godt en måned siden nævnte statsminister Mette Frederiksen (S) i forbindelse med en spørgetime i Folketinget, at når talen falder på udenlandsk arbejdskraft, så betyder antallet noget:
Især når vi taler om personer, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika
“Også hvad angår udenlandsk arbejdskraft, betyder antallet noget - især når vi taler om personer, der kommer fra Mellemøsten og Nordafrika.”
Mette Frederiksen mener ikke, at Mellemøsten og Nordafrika, hvor landene overvejende er muslimske, er et godt match for Danmark:
“Vi skal i højere grad orientere os mod lande, med hvem vi deler et interessefællesskab og lande vi handler med, når det handler om udenlandsk arbejdskraft.”
To muslimske land med på listen
To af de 16 lande på den kommende landeliste er overvejende muslimsk, nemlig Albanien og Malaysia. Men ingen af de to lande ligger i Mellemøsten eller Nordafrika.
Ifølge de nuværende regler er det et krav, at udlændinge fra tredjelande skal tjene 514.000 kroner årligt for at få adgang til det danske arbejdsmarked.
Bliver beløbsgrænsen for lønmodtagere fra de 16 lande sat ned til kun 300.000 kroner
Men ifølge TV 2 bliver beløbsgrænsen for lønmodtagere fra de 16 lande sat ned til kun 300.000 kroner, ifølge SVM-udkastet. Svarende til en månedsløn på kun 25.000 kroner.
Til gengæld skal de danske virksomheder, der ønsker udenlandsk arbejdskraft fra de 16 lande, have indgået overenskomst med de ansatte på virksomheden. Derudover er der krav om, at de ansatte har valgt en tillidsmand.
Opdateret kl. 07.30 11. juni
Supplerende beløbsordning
SVM-regeringen indførte i april 2023 en supplerende beløbsordning for at øge den internationale rekruttering. Ifølge den skal man tjene mindst 415.000 kroner om året (Oprindeligt 375.000 kroner).
Den supplerende ordning lukker ned igen, hvis ledigheden stiger til over 3,75 procent, eller hvis flere end 15.000 personer får en arbejdstilladelse under ordningen.
Der er yderlige krav om, at stillingen skal have været slået op på Jobnet og Eures-portalen, inden der søges om tilladelse.
Kilde: Dansk Industri
Kommentarer
"Top ti-landene er: …
"Top ti-landene er: ... Singapore, Kina, Indien, Malaysia"
"Kinas militær på vej til Arktis: Gør sig klar til at undergrave Danmark"
https://www.berlingske.dk/internationalt/kinas-militaer-paa-vej-til-arktis-goer-sig-klar-til-at-undergrave
Singapore: "The most followed religion in the country is Buddhism, followed by Islam, Christianity, Taoism, Hinduism and others"
https://www.visitsingapore.org/about-singapore/religion/
Malaysia: "... islam er fortsat den vigtigste religion blandt malajerne"
https://lex.dk/Malaysia_-_religion
Indien: "According to the 2011 census, 79.8% of the population of India follows Hinduism, 14.2% Islam, 2.3% Christianity, 1.7% Sikhism, 0.7% Buddhism and 0.4% Jainism"
https://en.wikipedia.org/wiki/Religion_in_India
.
Vi skal ikke ha' hellige køer gående rundt i gaderne, og islam har ikke plads i DK.
Har vi plads nok når kineserne vil ha' familiesammenføring?
.
Politikere, følger I slet ikke med i hvad der sker omkring os, og i DK????
Det undre mig meget Thailand…
Det undre mig meget Thailand ikke er blandt top-10 listen. Der er i forvejen over 16.000 velintegrerede thailændere i Danmark med et godt netværk. De nyankommende thaier vil hurtigt kunne finde sig tilrette i Danmark ligesom der hurtigt kan skaffes kontakt til thailændere som gerne vil til Danmark for at leve og arbejde. Ikke mindst gennem de 16.000 herboende thaier.
Thailændere er en kæmpe stor gevinst for det danske samfund. De vil og er hjerteligt velkommen. Fantastiske mennesker.
Tilføj kommentar