Regeringen har gjort det til sit store projekt, at øge arbejdsudbuddet yderligere. Selvom der er udsigt til en stigning i arbejdsudbuddet frem mod 2025 på omkring 200.000 personer, så fremgår det af regeringsgrundlaget, at det skal øges med yderligere 55.000-60.000 personer frem mod 2025.

Regeringen har også allerede meldt ud, at det skal ske ved blandt andet at hæve pensionsalderen hurtigere end hidtil aftalt, ved at skære ned på SU’en og derved forsøge at presse de studerende hurtigere igennem studierne og ikke mindste ved at sænke skatten på arbejde, herunder topskatten.

Socialdemokratiet har afvist behovet for yderligere arbejdsmarkedsreformer, der øger arbejdsudbuddet. I stedet har partiet slået på, at fremtidens reformer skal skabe vækst ved at have fokus på at opkvalificere de ufaglærte og på at øge produktiviteten i samfundet.

Det tegner altså et billede af to klare veje i dansk politik. Men hvad siger egentlig landets førende, uafhængige økonomer, der hverken repræsentere interesseorganisationer eller tænketanke? Netavisen Pio har samlet vurderinger fra syv af landets førende, uafhængige økonomer:

1. Michael Svarer, økonomisk overvismand
”Der er ikke noget akut behov for at lave store reformer rettet mod at forbedre de offentlige finanser. Der er ikke nogen brændende platform for reformer.”
- Jyllands-Posten, 5. januar 2017.

2. Det Økonomiske Råds formandskab
”Bør hovedfokus ændres fra en målsætning om at forøge arbejdsudbuddet til en målsætning om at finde veje til at stimulere produktiviteten og derigennem den økonomiske vækst? Vores svar er ja.”
- Debatindlæg i Børsen, 13. januar 2017.

3. Nina Smith, økonomiprofessor
”Vi havde mange flere på overførselsindkomst for 25 år siden, men reform på reform siden starten af 1990’erne har gjort, at der snart ikke er flere lavthængende frugter at plukke ved at få flere i arbejde. Så de 800.000 på overførselsindkomster er det forkerte sted at kigge hen, hvis vi ønsker at få mere vækst.”
- Information, 5. januar 2017.

4. Torben M. Andersen, tidligere økonomisk overvismand
”Pointen er, at der ikke er nogle lavthængende frugter tilbage. Dem, der er på overførsler, er det enten, fordi vi har ønsket at udvide vores velfærdsordninger som f.eks. barsel, eller fordi de er i en vanskelig situation, har sociale problemer, har været længe væk fra arbejdsmarkedet og så videre.”
- Information, 5. januar 2017.

5. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, tidligere økonomisk overvismand
”Det er i mine øjne uomtvisteligt rigtigt, at de mest effektive reformer har vi allerede gennemført, og det er også klart, at vi dermed har nået en smertegrænse.”
- Information, 5. januar 2017.

6. Bo Sandemann Rasmussen, økonomiprofessor
”De store strukturelle problemer er i høj grad blevet adresseret og løst. Så nu handler det mere om, at politikerne prioriterer, at de vil endnu mere. For eksempel store og dyre skattelettelser.”
- Jyllands-Posten, 5. januar 2017.

7. Philipp Schröder, økonomiprofessor
”Helt grundlæggende er det rigtigt, at de skandinaviske lande – af forskellige grunde – måske er kørt for langt ud af sporet med arbejdsmarkedsreformer. Området er let at forstå, og vi har meget forskning og viden om arbejdsmarkedet, mens vi til gengæld er mere på tynd is i forhold til viden om eksempelvis iværksætteri.”
- Berlingske, 27. juli 2016.