Se tallene: Derfor er efterlønnen ved at blive udfaset

Kun omkring 10 procent af de unge har valgt at tilmelde sig efterlønsordningen. Samtidig betyder nye regler, at mange i fremtiden ikke vil kunne få udbetalt ret meget i efterløn. Dermed er ordningen reelt på vej i graven.
Efterlønnen er langsomt men sikkert på vej til at blive afskaffet. For selvom tilbagetrækningsreformen fra 2011 på papiret giver danskerne ret til tre års efterløn, så er virkeligheden en anden. De kommende år vil få færre og færre danskere have mulighed for at gå på efterløn – og for mange af dem der har muligheden, vil det ikke kunne betale sig økonomisk.

Efterlønnen er ellers endnu engang dukket op i den politiske debat i forbindelse med drøftelserne om en 2025-plan. Den borgerlig-liberale tænketank Cepos har talt om, at arbejdsudbuddet kan øges med 40.000 personer frem mod 2025, hvis der lukkes for tilgang til efterlønnen. Men efterlønnen er allerede stille og roligt ved at glide ud i sandet. Det er der to årsager til.

Færre tilmelder sig ordningen
For det første bliver der færre og færre danskere, som fremover har muligheden for at gå på efterløn. Forudsætningen for at kunne gå på efterløn er dels, at man har været medlem af en a-kasse i 30 år, dels at man har været tilmeldt og betalt til efterlønsordningen siden man fyldte 30.

Tilbage i 2011, før tilbagetrækningsreformen, var det næsten to ud af tre blandt de lønmodtagere, der var medlemmer af en a-kasse, som også betalte ind til efterlønsordningen. I dag er det kun hver fjerde, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Tallene er endnu mere opsigtsvækkende, når det deles op på de enkelte årgange. Blandt dem under 45 år er det kun 11-12 procent, som betaler til ordningen, hvor det i 2011 var mellem 43 og 55 procent. Blandt de lidt ældre årgange, der er tættere på efterlønsalderen, er andelen en anelse større, men også her er der sket et drastisk fald. Blandt de 50-54-årige er andelen mere end halveret, fra 79 til 37 procent.

En væsentlig forklaring er formentlig, at det i forbindelse med 2011-reformen blev muligt skattefrit at hæve de penge, man har indbetalt til efterlønsordningen. Til gengæld fraskrev man sig så muligheden for at gå på efterløn senere. Det valgte flere hundredtusinder af danskere at gøre brug af, og blandt andet derfor vil antallet af danskere, som i fremtiden kan gå på efterløn, være meget begrænset.

efterlønsbidrag

Tallene bekymrer Verner Sand Kirk, som er i direktør i Danske A-Kasser: ”Meget tyder på, at også mange af dem, som faktisk har mest brug for efterlønnen, nemlig faglærte og ufaglærte, har valgt ikke længere at betale til ordningen. Det er selvfølgelig fristende for en børnefamilie i 30’erne at spare de cirka 12.000 kroner om året, det koster hvis begge forældre skal betale til efterlønsordningen. Men konsekvensen er så, at de ikke har muligheden for at gå på efterløn, hvis kroppen siger fra senere”.

Pensionsformuer modregnes i efterlønnen
For det andet betød efterlønsreformen, at der bliver indført en langt skrappere modregning i forhold til i dag. I efterlønsreformen fra 2011 hedder det, at ”Parterne er endvidere enige om at skærpe modregningen i efterlønnen af pensionsformue og samtidig udvide modregningen til at omfatte hele efterlønsperioden”.

Aftalen betød blandt andet, at modregningen nu sker i hele efterlønsperioden, at bundfradraget blev afskaffet, og at modregningsprocenten blev hævet fra 60 til 80 fra 2018. Det betyder, at jo større pensionsopsparing, jo mindre efterløn vil det fremover være muligt at få udbetalt.

Blandt de årgange, der i øjeblikket går på efterløn, er der mange, som ikke har optjent fuld arbejdsmarkedspension, fordi arbejdsmarkedspensionerne først blev indført på LO-området omkring 1990. Men år for år vil efterlønsårgangene have optjent større og større arbejdsmarkedspensioner, og flere og flere vil derfor blive ramt af modregningsreglerne.

Beregninger som DREAM-gruppen tidligere har lavet for Dansk A-kasser viser, at det beløb, man kan få udbetalt som efterlønsmodtager, vil blive kraftigt udhulet de kommende år, efterhånden som modregningen slår igennem.

En Metal-arbejder, som i dag går på efterløn som 62-årig, altså sidste år før den øgede modregning slår igennem, kunne modtage 196.860 kroner om året i efterløn (opgjort i 2011-priser, og forudsat at personen ikke har anden indkomst end efterløn). Men ifølge DREAMS prognose vil det tilsvarende beløb for en gennemsnitlig metalarbejder om tyve år blot være 114.000 – og om 30 år mindre end det halve – på grund af modregninsreglerne. For en ingeniør vil der om 30 år blot være 19.400 kroner at hente i efterløn om året!

efterlønssats
Bemærk: De anførte beløb er 2011-priser

”Mange går rundt med en forestilling om, at de kan gå på efterløn, når de når efterlønsalderen. Men for mange med helt almindelige indkomster og pensionsopsparinger vil der næsten ikke være noget at hente, fordi de har sparet alt for meget op til at kunne få fuld efterløn”, forklarer Verner Sand Kirk.

De økonomiske vismænd konkluderede tilbage i 2013, at der i 2050 kun ville være omkring 5.000 danskere på efterløn. Det skal samlingens med, at der i 2007 var 140.000 danskere på efterløn.


placeholder

Annonce