Seks måneders sorg-orlov ved børns død

Borgerforslag bliver lov: Enigt folketing indgår aftale om, at alle forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til seks måneders sorgorlov
Regeringen har sammen med et enigt folketing indgået en aftale om, at alle forældre, der mister et barn under 18 år, får ret til seks måneders sorgorlov.

Regeringen vil fremsætte lovforslag om ændring af reglerne i starten af oktober, når Folketinget er tilbage fra sommerferie.

Forslaget blev oprindeligt stillet som borgerforslag af en gruppe forældre, der selv har mistet et barn.

Det er kun anden gang at et borgerforslag ophøjes til lov.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger, at det er ubærligt at miste et barn:

Det at miste et barn er ganske ubærligt - uanset alder - og en umådelig sorg

"Det at miste et barn er ganske ubærligt - uanset alder - og en umådelig sorg. Jeg er glad for, at vi nu kan sikre en ret til et halvt års sorgorlov til alle forældre, så de får ro til at bearbejde deres sorg uden at skulle bekymre sig om at skulle tilbage på arbejde. Det er der bred enighed om i både befolkningen og i Folketinget. Jeg har undervejs mødtes med forældre, som har oplevet det, og deres historier har gjort meget stort indtryk."

Mistede 15-årig søn

Det er seks måneder siden Pernille Møller Jensen fra Korning ved Horsens og en gruppe forældre gik i gang med at samle underskrifter ind for at få gennemført sorgorlov for forældre, der mister et barn under 18 år.

Familien mistede for to år siden deres 15-årige søn Lasse og oplevede derefter at være meget forskelligt stillet. Pernille, der havde taget plejeorlov, havde stadigvæk orlov, mens hendes mand Kristian Jensen med det samme skulle stå til rådighed for jobcentret.

Derfor tog parret initiativ til forslaget, der hurtigt fik mange underskrifter, og i april havde det rundet de 50.000, der skal til, for at forslaget skulle i Folketinget.

"Det er lidt vildt. Selvom det var det, jeg havde håbet på, havde jeg måske regnet med at skulle kæmpe lidt mere. Jeg er både glad og lettet på vegne af de familier, der får gavn af det," siger Pernille Møller Jensen til Horsens Folkeblad.

I Korning er der glæde over, at forslaget er blevet til noget, selvom familien ikke får deres søn igen:

Jeg er både glad og lettet på vegne af de familier, der får gavn af det

"Det har været spændende at være med til debatten i Folketinget og se, at politikerne virkelig havde sat sig ind i tingene. En af politikerne havde selv mistet et spædbarn, så man kunne se, at de bare er helt almindelige mennesker, og ikke kun nogen, der trækker regler ned over hovedet på os," siger Pernille Møller Jensen.

Partier sender en tak til Pernille

Flere partier og politikere har i forbindelse med vedtagelsen af forslaget om sorg-orlov til forældre sendt en varm tak til gruppen af forældre bag borgerforslaget.

Det gælder ikke mindst den konservative Hanne Bjørn-Klausen, der selv har mistet et barn:

placeholder

 

Også V- medlem af beskæftigelsesudvalget, Morten Dahlin, sender en særlig hilsen til Pernille:

"Alle der selv har mistet - eller kender en der har mistet - et barn har forståelse for, hvor forfærdelig en situation forældrene står i. Derfor skal der være bedre mulighed for støtte og hjælp end i dag. Venstre er derfor glade for, at vi nu kan indføre mulighed for sorgorlov. Det er simpelthen det eneste rigtige at gøre. Herfra skal lyde en stor tak til Pernille, der indgav borgerforslaget og de mange tusinde danskere der har støttet det."

Enhedslistens Eva Flyvholm (EL) er også blandt de politikere, der sender en særlig tak til forældregruppen bag forslaget:

En stor tak til forslagsstillerne som har fundet kræfterne til at rejse forslaget

"Det er så godt og vigtigt, at vi endelig får sikret en ordentlig sorgorlov til forældre. En stor tak til forslagsstillerne som har fundet kræfterne til at rejse forslaget. Vi stemmer selvfølgelig for, og det glæder mig, at alle partier går sammen om at bakke op."

Der er også en særlig hilsen fra Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn til forældregruppen bag borgerforslaget:

Og tak til de forældre, som er stået frem og har fortalt om sorgen ved at miste et barn

"I dag er en af de dage, hvor jeg helt ind i knoglerne er glad og stolt over at være en del af Folketinget. I dag hjælper vi mennesker, som har mistet det dyrebareste de har. Tak til alle Folketingets partier. Og tak til de forældre, som er stået frem og har fortalt om sorgen ved at miste et barn og deres behov for ikke at skulle tænke på økonomien i den svære stund. Nu kan de få sorgorlov og lægge økonomien på hylden.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

.........og HVAD med alle andre end forældre der MISTER ? Får disse også ret til "orlov" ? For ETHVERT
kan det at MISTE ved dødsfald være en sorgfyldt situation der kan HANDLINGSLAMME personen totalt. SORG er noget der skal BEARBEJDES indefra af personen der rammes af sorgen. Burde "sorgorlov" da ikke være for alle ??? Eller er det som det er med det meste at "særlige ordninger" kun er for "de særligt udvalgte". NATURLIGVIS elsker forældre deres børn,...og naturligvis "går de ned med sorg" hvis et barn dør. SORG bliver da aldrig kun noget der rammer familier der har børn. FAMILIER med børn bliver FORFORDELT frem for øvrige borgere. Børn og familier har en helt særlig STATUS. De rykkes altid automatisk "frem i køen" i forhold til snart sagt ALT.

Annonce