Seks sandheder om Schweiz, som liberalisterne glemmer

Flere liberale meningsdannere har den seneste tid talt højt og flot om Schweiz, som et idealsamfund Danmark kan lære af, og hvor man kan få det hele for det halve. Der er bare noget vores venner på højrefløjen glemmer i fortællingen om alpelandet.
Schweiz skulle efter sigende være et bedre velfærdssamfund end det danske. Med mere personlig frihed, lavere skatter og en mindre offentlig sektor, hvis vi spørger finansmanden Lars Tvede. Dertil kommer også mindre kriminalitet, et bedre sundhedssystem, færre sygedage, længere levealder og bedre miljø, mens andre Schweiz-elskende debattører fremhæver færre ministre, næsten lige så stor lighed som i Danmark og bedre PISA-resultater på trods af færre udgifter til offentlig uddannelse.

Men det rosenrøde billede af det schweiziske samfund krakelerer, når vi kigger nærmere på tallene og den hverdag, som helt almindelige schweizere oplever. Her er seks sandheder om det schweiziske samfund.

1) Pasning: 13.800 kroner om måneden for at få dit barn passet
„Schweiziske forældre bruger i gennemsnit 30 procent af deres samlede indkomst på børnepasningstilbud,“
skriver den schweiziske netavis TheLocal.ch. „Det er næsten dobbelt så meget som forældre i 24 andre lande i Europa, når man går ud fra 22 dages pasning pr. måned for en familie med en månedlig indtægt på i alt 46.000 kroner.”

Desuden bliver disse pasningstilbud i flest tilfælde drevet af private, og findes ofte kun i befolkningstætte områder, hvor det kan betale sig. Altså, hvor det alene er markedskræfterne, som bestemmer.

Så når finansmanden Lars Tvede skriver, at en middelklassefamilie i Danmark betaler otte månedsindkomster om året i skatter og afgifter, og at schweizerne betaler tilsvarende fire, glemmer han, at det i Schweiz koster gennemsnitligt 13.800 kroner om måneden at have sine børn i daginstitution. I Københavns Kommune koster ét barn i vuggestue og ét barn i børnehave cirka 4600 kroner om måneden, da der er 50 procent søskenderabat på den billigste ydelse.

En konsekvens af både prisen og den ringe dækning er, at kvinder i Schweiz i højere grad end herhjemme har deltidsjob.

2) Uddannelse: Studerende på forældrenes vilje og pengepung
I Schweiz er man som studerende meget afhængig af sine forældres vilje og pengepung. Det landsdækkende studiegebyr for at gå på universitetet er op til 7.500 kroner pr. semester.

Derudover har de studerende adgang til et ringe udbygget stipendiesystem, og særligt for studerende fra den lavere del af middelklassen er leveomkostningerne en stor byrde. For de skal betale fuld pris til sygeforsikringen, hvilket i gennemsnit er cirka 400 schweizerfranc om måneden svarende til cirka 2500 danske kroner.

Og kigger man på hvilken del af det schweiziske samfund, der døjer med gæld, så udgør de 18-25-årige en tredjedel.

3) Barsel: Ingen barsel til mænd og kun 14 uger til kvinder, når barnet er født
Schweiziske kvinder har ret til 14 ugers barsel med 80 procent af deres løn, som begynder, når de har født. I Danmark har kvinder ret til 18 ugers barsel med barselsdagpenge, som er fastsat i barselloven. Heraf er de fire af ugerne før fødslen.

Ud over de 18 uger er der 32 uger til deling mellem far og mor. Faderen har derudover specifikt to uger, som skal afholdes senest 14 uger efter fødslen. Der er ingen schweiziske love om mænds ret til barsel. Desuden er der i mange overenskomster i Danmark flere bestemmelser om barsel, som blandt andet sikrer fuld løn under en del af barslen.

4) Omfordeling: Middelklassen betaler til overklassen
I Schweiz er sundhedssystemet privatfinansieret gennem sygeforsikringer og ikke via skatten. Betalingen til forsikringen er ikke afhængig af indkomst. Ganske rigtigt er der en lavere pris for de allerfattigste, men en lønmodtager i den lavere del af middelklassen betaler altså præcis det samme i kroner og øre, som den allerrigeste schweizer: gennemsnitligt 3000 schweizerfranc om året. Det vil sige cirka 19.000 kroner pr. forsikret person.

Men at en velhavende finansmand som Lars Tvede ikke finder dette problematisk kan jo ikke undre, da han altså i procent skal betale mindre af sin indkomst til sundhedsforsikringen end en gennemsnitlig lønmodtager.

5) Sundhed: Du har sygeforsikring, men du betaler selv en masse alligevel
Når vi nu snakker om sundhedsvæsnet, skal man have i mente, at ud over den obligatoriske forsikringspræmie, som skal betales, uanset om man bliver syg eller ej, skal man medregne den såkaldte franchise, som er grænsen for egenbetaling ved lægebehandling.

Vælger man eksempelvis en franchise på 300 schweizerfranc, cirka 1900 danske kroner, skal man selv betale op til dette beløb. Først herefter vil forsikringen dække, og forsikringen dækker kun 90 procent af udgifterne. Som borger står man altså med en stor del af sundhedsregningen selv.

6) Bolig: En 60 kvadratmeter lejlighed er næsten dobbelt så dyr som i Danmark
Sammenligner vi Zürich, som er Schweiz’ største by, med København, viser det sig, at Zürich er dyrere at bo i end den danske hovedstad. En gennemsnitlig lejlighed på 60 kvadratmetere koster i Zürich cirka 11.200 kroner om måneden, mens den i København ligger på lige over det halve, nemlig cirka 6.800 kroner. Men det er selvfølgelig ikke et problem, hvis man har penge nok.

Derudover hersker der selvfølgelig ingen tvivl om, at Schweiz er et fantastisk land. Især hvis man tilhører den velbjærgede elite.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce