På kapellet på Bispebjerg Hospital hænger en fin tavle rejst af amerikanske jøder i taknemlighed over, at hospitalet i 1943 hjalp med at skjule cirka 2.000 jøder, inden de kunne komme videre til Sverige i sikkerhed.

Tænk sig, datidens læger, sygeplejersker, portører og andet personale, trods fare for egen sikkerhed, valgte at hjælpe jøder på flugt. Tavlen er en påmindelse om, at verden er større end Danmark. Begivenheder ude i verden påvirker vores lille fredelige land.

Sådan er det også i dag, hvor krig og barbarisk ondskab i Syrien og dele af Irak har sendt millioner af mennesker på flugt. Langt de fleste er internt fordrevne i Syrien og i nabolandene, men en mindre del flygter til Europa, og nogle banker også på Danmarks dør.

Vi skal have løsninger, ikke snak
Jeg mener, det er vores pligt at hjælpe. Og det er ikke det samme som at sige, at alle verdens flygtninge kan komme til Danmark. Det mener jeg ikke. Men vi kan ikke bare lukke øjnene, hjertet og døren nu, når det brænder på.

Asylansøgerne er her nu, og det kalder på løsninger og ikke forblommet snak om mulige danskdrevne flygtningelejre i Kenya efter australsk forbillede. Det er urealistisk og viser mest, at Dansk Folkepartis reelle ærinde, et lille års tid før et folketingsvalg, er at fortælle vælgerne, at de som parti slet ikke ønsker asylansøgere her i landet.

Mere overraskende og faktisk lidt trist er det, at det store parti Venstre har erklæret sig interesserede i modellen. Måske fordi de føler sig pressede af, at Liberal Alliance også er med, selvom Anders Samuelsen og kompagni godt nok peger på Israel som placering af danske asyllejre. Mit gæt er, at Israel vil være mindst lige så afvisende som Kenya over for ideen. Det ligner et valgløfte, der bliver svært at indfri.

Det er svært at få et svar, der giver mening
Indtil videre er 13.500 asylansøgere kommet til Danmark. Det er en stor udfordring, men dog også en udfordring, der kan håndteres, hvis alle går konstruktivt til tingene, som flere udkantskommuner gør. For eksempel Langeland og Bornholm.

Her i hovedstadsregionen har Udlændingestyrelsen kig på nedlagte hospitaler. For eksempel Helsingør Hospital der allerede er taget i brug, selvom de lokale DF’ere forsøgte at stikke en kæp i hjulet.

For nylig skulle vi i Regionsrådet tage stilling til, om vi ville udleje dele af Sct. Hans Hospital i Roskilde til 350 asylansøgere. Lokalerne står tomme og vil have godt at blive taget i brug, og derfor var der heldigvis også enighed blandt alle partier undtaget Dansk Folkeparti, at Region Hovedstaden hjælper til.

Under debatten var vi flere partier, der spurgte Dansk Folkeparti, om ikke de kunne løfte sløret for, hvor asylansøgerne skal bo, når de efter DF’s mening ikke skal huses i de tomme lokaler på Sct. Hans.

Svaret var meget ukonkret. Men argumentet var åbenbart, at Australien jo har en god løsning med lukkede grænser og asyllejre på Papua Ny Guinea. Her bor mere end 2.000 asylansøgere under forhold, der kritiseres af FN, og, hold nu fast, koster 2,7 millioner kroner pr. asylansøger. Det er 11 gange prisen af, hvad det koster at huse en asylansøger i Danmark.

Jo, Dansk Folkeparti forstår at bruge penge, og jeg må erklære mig enig med statsministeren, der kalder DF-forslaget ”useriøst”.

Vi nærmer os jul, og derfor skal mit juleønske være, at partierne på Christiansborg tænker sig godt om og går efter seriøse løsninger for de asylansøgere, der er kommer til Danmark.

Og ikke bare kaster al værdighed over bord i jagten på stemmer ved det kommende folketingsvalg.

Lars Gaardhøj (f. 1974) er regionsrådsmedlem i Hovedstaden for Socialdemokraterne, uddannet historiker og arbejder i AOF.