Selvom blåt konvent vil slanke DR, er der gode muligheder for et politisk bredt medieforlig i 2026

Det er vist lidt af en flovse, når de fire blå partier (Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne) i Borgerligt konvent påstår, at de sammen vil indføre “et slankere DR, der fokuserer på kerneopgaverne”. 

Da LA i foråret udsendte et medieudspil, der foreslog en reducering af DR til produktionsselskab og en halvering af støtten til public service-virksomhed herhjemme, blev udspillet mødt med en larmende tavshed fra de andre borgerlige partier. 

I forbindelse med et oplæg til en mediekonference på Christiansborg har jeg ført uformelle samtaler med kulturordførerne hos de Konservative, Venstre, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti. 

Her har jeg fået et mere nuanceret billede af de blås syn på DR og public service. De borgerlige er ganske rigtigt fælles om en frustration over, hvad de oplever som tendentiøs, venstresnoet kampagnejournalistik i DR. 

Læs også:Danmarks Radio fylder 100 år – det havde fortjent en bedre bog

Man opfatter sagen om dokumentaren ‘Grønlands hvide guld’ som et lavpunkt, der endnu en gang satte troværdigheden på spil i det 100 år gamle mediehus. 

Ikke mere hvidt guld

De borgerlige partier vil kunne enes om at kræve noget nær en garanti for, at sager som den om grønlandsdokumentaren ikke gentager sig. 

Nok er nok, siger man fra Venstre til Liberal Alliance. Når det er sagt, er Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti mere optaget at kvalitetssikre journalistikken i DR end i egentlige spareøvelser.

Det vil nok ikke blive svært for LA at lokke dem med på reelle nedskæringer i DR Byens fine saloner

Hvis et kvalitetsløft af DR’s journalistik koster besparelser andre steder i huset, så må det være sådan, synes holdningen at være.

Det er Danmarksdemokraterne enige i, men det vil nok ikke blive svært for LA at lokke dem med på reelle nedskæringer i DR Byens fine saloner.

De Konservative ønsker et DR, der på nyhedsfronten er et værn mod misinformation

Det er også værd at bemærke, at mens LA med sit udspil udelukker deltagelse i et kommende medieforlig til næste år, så går Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne til forhandlingerne med ønsket om at deltage i et bredt forlig. 

Det gør Venstre også, men andet ville også være underligt for et regeringsparti. De Konservative ønsker et DR, der på nyhedsfronten er et værn mod misinformation, og som værner om det nationale. 

Forskellige ønsker

Man vil have nyheder, kultur, gudstjenester og gerne drama. Dansk Folkeparti vil også have et DR, der sikrer den nationale identitet, og så opfatter man kor og orkestre som en del af det uomgængelige kerneindhold. 

Det er vigtigt for DF, at DR Gensyn bliver en selvstændig kanal på linje med DR2. Danmarksdemokraterne fremhæver også kor og orkestre samt børneudsendelser som kerneindhold – og så ser man DR som et medie, der kan forsvare det danske sprog over for de globale mediegiganter. 

Læs også:DR fylder 100 år: Det bedste værn mod oligarkernes opløsning af den offentlige samtale

For Venstre er det vigtigste, at DR kan sikre ordentlige nyheder, som man kan stole på. Det ser altså ud, som om muligheden for et politisk bredt medieforlig er til stede.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) vil – med lidt fingerspitzengefühl – kunne forhandle et forlig hjem, hvor regeringspartierne får tilslutning fra Konservative, DF, Danmarksdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. 

Men som bekendt kan forhandlinger få deres egen dynamik, sådan at Danmarksdemokraterne vælger at følge LA ud af forhandlingerne

Om Enhedslisten og Alternativet kommer med, afhænger af dem selv; regeringen vil kunne leve både med og uden dem. Balancen i sådan et forlig er altafgørende, men som jeg ser det, vil det kunne indeholde:

• En fuldtonet opbakning til public service i Danmark.
• Et DR på nuværende økonomiske niveau, men med en klar forpligtelse til fair og balanceret journalistik.
• En stimulering af produktionsmiljøet ved at kanalisere flere penge til public service-puljen.
• DR Gensyn omdannes til en permanent og selvstændig flow-kanal.
• Der tilføjes en hensigtserklæring om at arbejde for, at dansk public service-indhold skal være tilgængeligt på de internationale digitale medieplatforme.

Men som bekendt kan forhandlinger få deres egen dynamik, sådan at Danmarksdemokraterne vælger at følge LA ud af forhandlingerne. 

Det er også en mulighed, at statsministeren udskriver folketingsvalg i foråret. Om Moderaterne vælges ind i tinget efter næste valg, om partiet igen kommer i regering, og om Engel-Schmidt sidder for bordenden i kulturministeriet, når forhandlingerne bliver til en aftale, er alt sammen gode spørgsmål, som jeg ikke skal gøre mig klog på her.