Dybt bekymrende er det også, at flere HK-tillidsrepræsentanter fortæller, at kommunerne er tilbageholdende med at ansætte unge, der for eksempel lige er blevet udlært som elever, fordi kommunerne har nok at gøre med at finde pladser til seniorjobbere og andre ekstraordinært ansatte.

Et hav af reformer bringer stadig flere mennesker ind på arbejdsmarkedet på forskellige støtteordninger. Samtidig er alt for få specielt private arbejdsgivere parate til at løfte den velfærdsopgave, det er, at finde en plads til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Tiden er moden til, at Christiansborgpolitikerne fjerner ubalancen og skaber rammerne for et rummeligt arbejdsmarked.

Vi skal stille krav til og give mulighed for mennesker uden for eller på kanten af arbejdsmarkedet, der godt kan. Sådan har mantraet lydt fra det store flertal i det politiske spektrum. At alle mennesker så vidt muligt skal have chancen for at udnytte deres ressourcer og at kunne finde sig selv i det store arbejdsfælleskab er en helt igennem rigtig – og solidarisk – tanke.

Og helt forskellig og med andre motiver end den sang, højrefløjen støttet af arbejdsgiverorganisationerne til stadighed synger om, at arbejdsudbuddet skal øges nærmest for enhver pris. Højrefløjens mantra handler nemlig helt specifikt om udbud og efterspørgsel på løndannelsen.

Reformer øger krav til rummelighed
Med en intention om at give mennesker selvværd og mulighed for selvforsørgelse har den nuværende regering derfor iværksat en sand flodbølge af arbejdsmarkedsreformer. Den tidligere regerings unoder med blandt andet dagpengereformen har da også gjort det pinende nødvendigt at finde nye veje til arbejdsmarkedet. Med for eksempel en kontanthjælpsreform og en refusionsreform har man fra regeringens side vist vejen.

Dertil kommer, at vi med Carsten Koch-udvalgets udspil for de forsikrede ledige kan se frem til, at jobcentrene skal give den en ekstra skalle med virksomhedsrettede tiltag. Senest har regeringen spillet ud med, at 40.000 flygtninge og indvandrere skal sluses ind på arbejdsmarkedet.

Unge lades i stikken
I HK Kommunal tager vi hellere end gerne mod tidligere eller kommende kolleger, der har brug for en håndsrækning til hel eller delvis beskæftigelse. Udfordringen er, at vi på rigtig mange arbejdspladser i kommunerne stort set alene bærer det ansvar. I januar 2015 var 12 procent af alle stillinger på HK Kommunals kontorområde i kommunerne i en eller anden form for støttet beskæftigelse.

I januar 2015 var 12 procent af alle stillinger på HK Kommunals kontorområde i kommunerne i en eller anden form for støttet beskæftigelse.

Og udfordringen med at skaffe ekstraordinære arbejdsopgaver til blandt andre seniorjobberne bliver ikke mindre af, at kommunerne siden 2010 har fjernet 25.000 ordinære stillinger. Heraf et ikke ubetydeligt antal HK-stillinger.

Når der for eksempel ansættes en ny medarbejder i et seniorjob, skal der ifølge aftalerne være tale om merbeskæftigelse. Det betyder, at kommunerne ikke blot kan lade de nye kolleger overtage de opgaver, der tidligere blev håndteret af fastansatte. Repræsentanter for de ansatte skal ifølge loven om seniorjob inddrages for at sikre, ar der dels er tale om merbeskæftigelse og dels, at jobindholdet er ’rimeligt’.

De fleste kommunale HK-tillidsrepræsentanter er imidlertid frustrerede over, at de i modstrid med lovgivningen ikke bliver taget med på råd, når den komplicerede personalekabale skal gå op. En sådan adfærd er absolut ikke befordrende for klimaet på arbejdspladsen.

Dybt bekymrende er det også, at flere HK-tillidsrepræsentanter fortæller, at kommunerne er tilbageholdende med at ansætte unge, der for eksempel lige er blevet udlært som elever, fordi kommunerne har nok at gøre med at finde pladser til seniorjobbere og andre ekstraordinært ansatte.

Gør som i Sverige
Problemet er, at det langt hen ad vejen er overladt til kommunerne at skaffe job til for eksempel seniorer. Den opgave er det simpelthen umuligt for en kommune at klare alene. Jeg vil derfor kraftigt appellere til, at man på Christiansborg sætter sig i selen for at udvide ordningerne for mennesker på kanten – i et rummeligt arbejdsmarked. Så staten, regionerne og ikke mindst den private sektor også tager den fælles opgave på sig det er at kreere et rummeligt – og stærkt – arbejdsmarked.

I Sverige er flere tusinde fleksjobbere ansat i den statslige virksomhed Samhall, hvor de skal løse serviceopgaver for arbejdsgivere over hele Sverige. En sådan ordning ville fint kunne indføres her i landet.

Tag del i ansvaret
Folketinget vedtog for to år siden en lov, der giver frikommunerne ret til at formidle seniorjob til private arbejdsgivere, der som modydelse vil få det statslige tilskud på 132.000 kroner om året. Selv om kun 12 af i alt 473 medarbejdere i seniorjob i de ni frikommuner i dag er oprettet i private virksomheder, viser det en vej til at udbrede ansvaret for at sikre et rummeligt arbejdsmarked. Jeg ser meget gerne, at Folketinget udvider ordningen, så den også gælder for landets øvrige arbejdspladser.

Alle har ansvar for, at såvel unge som seniorer samt de, der har brug for en særlig hånd, kan finde en plads i det store arbejdsfællesskab.

 

Bodil Otto (f. 1957) er formand for HK Kommunal og tillige formand for Offentligt Ansattes Organisation (OAO), der er en sammenslutning af 29 fagforeninger med i alt 200.000 ansatte på offentlige arbejdspladser. Hun er oprindeligt Kontoruddannet fra Helsinge Rådhus.

Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.