Annonce

Seniorpension er en svær sag for regeringen: “Kan næsten ikke undgå at blive straffet for det”

Det ender nok med trepartsforhandlinger, vurderer politisk kommentator Benny Damsgaard: “Men trepartsforhandlinger er ikke ensbetydende med, at de ender med et resultat”.
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard
Ane Halsboe-Jørgensen (S), beskæftigelsesminister
Det bliver en ganske svær sag for SVM-regeringen og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) at lande en aftale om tilbagetrækningsordningerne, herunder en afskaffelse af seniorpensionen.

Det vurderer politisk kommentator Benny Damsgaard over for Netavisen Pio.

men selvfølgelig især svær for Socialdemokratiet

“Det er en vanskelig og alvorlig sag for alle tre partier i regeringen - men selvfølgelig især svær for Socialdemokratiet. Regeringen signalerer, at den ikke har lyst til at gentage “succesen” med store bededag. Regeringen har ikke råd til at miste ti procentpoint oven i dem, SVM tabte på store bededags-slaget. Derfor vil regeringen åbne op for trepartsforhandlinger.”

En trepartsløsning - hvor regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen forhandler en aftale på plads - vil samtidig sætte den nye reformalliance bestående af De Konservative, Liberal Alliance og De Radikale under pres:

“Trepartsforhandlinger var jo det fagbevægelsen - forgæves - efterspurgte i forbindelse med store bededag. En trepartsløsning vil også gøre det langt sværere for oppositionen - særligt den nye reformalliance i form af Konservative, LA og De Radikale. Hvis der ligger en trepartsforståelse, vil det blive meget vanskeligt for reformalliancen at sige nej til resultatet,” vurderer Damsgaard, der dog advarer om, at trepartsforhandlinger i sig selv ikke er nogen løsning på sagen:

“Der er langt fra drøftelser og forhandlinger til at nå til enighed.”

Fra seks-årig til kun tre-årig ordning

Formanden for fagforbundet 3F, Henning Overgaard, opfordrer sammen med andre dele af fagbevægelsen torsdag regeringen til netop at indkalde arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandling om regeringens forslag om at ændre seniorpensionen til en kun tre-årig-ordning, og nedsætte den månedlige ydelse med 4.700 kroner om måneden.

Regeringen foreslår at afskaffe seniorpensionen som begreb. I stedet lægges ordningen ind under Arne-pensionen.

En meget, meget svær forhandling

Benny Damsgaard vurderer, at det i det hele taget er svært ved at se, hvordan parterne skal kunne nå til enighed om en slagtning af seniorpensionen:

Det er svært at se, hvordan det skal kunne hænge sammen

“Det er svært og se, hvordan fagbevægelsen ovenpå hele store bededags-miseren kan og vil strække sig langt i trepartsforhandlinger og give substantielle indrømmelser til regeringen. Det er svært at se, hvordan det skal kunne hænge sammen. Så det bliver ikke en let forhandling. Der forestår i givet fald en meget svær forhandling.”

Hvad kan regeringen give uden at stå helt afklædte?

“Overgangsordninger er en mulighed. Det kunne mindske smerten. Men det ændrer ikke på, at man ser ind i en forringelse. Det er ikke nogen let situation. Det vil ikke være let for fagbevægelsen at give den slags indrømmelser. I særdeleshed ikke når vi taler om tilbagetrækningsordninger. Det er et ekstremt vanskeligt område at agere inden for. Man kan næsten ikke undgå at blive straffet for det. Men en overgangsordning kunne være en mulighed.”

Men en overgangsordning kunne være en mulighed

Der skal mere til end en overgangsordning

Der skal mere til?

“Ja, det vil jeg umiddelbart forvente. Især ovenpå store bededags-balladen. Det bliver ikke løst ved at udskyde problemet i fem år. Der skal mere på bordet. Men første skridt er, at man sætter sig ned og ser, om man kan blive enige. Det, at der kommer en trepartsforhandling, er ikke det samme som, at der kommer et resultat,” siger Benny Damsgaard og henviser til, at trepartsforhandlingerne under Thorning-regeringen tilbage i 2011-2012 om regeringsudspillet Fair Løsning i sidste ende brød sammen.

“Der vil blive udvist ganske stor kreativitet i forsøget på at lande en trepartsaftale. Det kunne indgå, at man udvidede seniorordningen til at omfatte alle, der kan yde maksimalt 18 timers arbejde om ugen - mod nu 15 timer (Som det tidligere FOA-flertal bestående af S, EL, SF og DF faktisk har vedtaget under S-regeringen. FOA-flertallet eksisterer ikke længere, og SVM-regeringen har endnu ikke taget stilling til, om man bakker op om aftalen eller ikke).

“Den slags permanente forbedringer vil øge sandsynligheden for en enighed. Men det bliver en lang og svær forhandling. Men set fra regeringens side: Så længe der kører en trepartsforhandling, og så længe der forhandles, så er der ikke ballade, som under store bededag. Balladen er så og sige sat på hold.”

Balladen er så og sige sat på hold

“Fagbevægelsen har det bedst med at have indflydelse på tingene - og være med til at forme reglerne. Fagbevægelsen - den fornuftige del af den - har det bedst med dialog og forhandling.”

Også fordele får Venstre og Moderaterne

Er Moderaterne og Venstre irriteret på Socialdemokratiet i den her sag?

“Altså heller ikke Venstre blev jo rost af deres bagland for store bededag. Sagen om seniorpension gør mest ondt på Socialdemokratiet, men det gør også ondt hos Venstre. Det var jo Venstre som opfandt ordningen. Ja, det var Lars Løkkes opfindelse, men alligevel gør det her mest ondt på socialdemokraterne.”

“Men kan det lykkes at lande en trepartsaftale vil det også glæde Venstre og Moderaterne. De to partier ser meget gerne den nye reformalliance sat under pres. For De Radikale, Liberal Alliance og De Konservative vil jo have svært ved at sige nej til noget, som arbejdsgiverne har nikket til,” lyder vurderingen fra Benny Damsgaard.

Fair Løsning og trepartsforhandlinger

Tilbage i 2011-2012 forhandlede arbejdsmarkedets parter og den daværende SRSF-regering i trepartsregi om en aftale om Fair Løsning-udspillet.

Fair Løsning var Socialdemokratiets og SF’s fælles udspil. Hjørnestenen i udspillet - personificeret ved Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, og SF’s formand, Villy Søvndal - var, at hvis blot lønmodtagerne arbejdede 12 minutter mere om ugen, så ville det give lønmodtagerne vished for holdbarheden i dansk økonomi. Og dermed ville velfærden for lønmodtagerne være sikret.

Men trepartsforhandlingerne om Fair Løsning-udspillet brød endeligt sammen i juni 2012. Sammenbruddet kom, da Dansk Metals hovedbestyrelse trak stikket. Meldingen fra Dansk Metal fik daværende finansminister Bjarne Corydon (S) til at erklære trepartsforhandlingerne for brudt sammen.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det har unægtelig været en bizar oplevelse at se Socialdemokratiet skyde sig selv i foden med så stor præcision og så stor en kaliber.

Igen en kort og præcis formulering fra Thor

Ane Halsboe-Jørgensen (S) er endnu en, som har udset sig Socialdemokratiet som et springbredt til karriere. Fra gymnasiet over en Cand.scient.pol., Københavns Universitet, toppen af statskundskab og politiker uddannelse, til direkte ind i folketinget, hvor hun så har opholdt sig lige siden. Med ingen som helst erhvervserfaring eller livserfaring sidder hun så der og dirigere rundt med hårdtarbejdende mennesker sim har slidt og slæbt livet igennem og er mere eller mindre nedslidte. Et stadige af livet som en som Ane Halsboe-Jørgensen ALDRIG bare kommer i nærheden af.

Og hele øvelsen bare for at kunne medvirke til at give sine egne skattelettelser som de ved Gud har fortjent meget mere end en tidlig tilbagetrækning af mennesker som har udført det virkeligt hårde arbejde i årtier så hun bekvemt kan læne sig tilbage og nyde sin late, samt en tidlig velfortjent selvpension som 60 årig under sydens palmer. Alt i mens Arne må knokle videre med bandage og smertestillende piller for at bygge om på hendes sommerhus ved Nord Sjællands rene kyster, hvor man kan høre fuglene synge helt uforstyrret af trafikstøj, som Arne og andre med de små indkomster må døje med 24/7 i boligblokken.

Jo. Det må være dejlig med det lette liv, hvor pengene kommer nærmest af sig selv og uden slidte negle. Og oven i købet få både respekt og status gratis med oven i hatten.

Der er een pinlig ting ved seniorpension - efter min erfaring og som vel også var en del af de bagvedliggende tanker for den VÆRDIGE Arne-pension: Den praktiserende læges udsagn om sin nedslidte kunde blev parret af en anden kommunal læges udsagn og sidstnævnte udsagn blev uværdigt afgørende. Medborgerens egen læge blev ofte undererkendt af en ukendt læge.
Det vil, efter min mening være klogt at pudse målet med reformer for tilbagetrækning af. De 3 reformer udgør et kludetæppe/patchwork. Det kommer altdig til at være præsentabelt udadtil. Vi bliver ikke foregangsland på dette punkt. Men det burde vi være: Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet i et velfærdssamfund burde ske ad en flot sortie. Defor: erkend kludetæppet og lav en ny vision. Min model: Tilbagetrækning efter eget valg før eller efter den formelle pensionsalder. Før: 100% selvvalgt fratrædelsestidspunkt med 100% egen financiering frem til pensionering. Fratrædelse efter formelle pensionsalder: som nu

I sin tid indførte man AMBI´en som en slags forsikringspræmie for arbejdsløshedsunderstøttelse, efterløn og andre sociale ordninger i forbindelse med arbejdslivet.
Lige siden har indkomstsiden, der allerede før finanskrisen gav et klækkeligt over provenu til statskassen, været ganske upåvirket af tidens tand, medens beskæringer og besparelser, med øget pensionsalder, forringet senior fratrædelse, nedsat kontanthjælp, udhuling af de gældende satser, og nedsatte støtteperioder i et væk har udhulet værdien af den forsikringspræmie, som lønmodtagerne betaler en fed overpris for.
Det er mig ubegribeligt, at man i fem minutter kan drøfte disse forhold, uden at oplyse, hvilke beløb man tørrer lønmodtagerne for under påstande om "reformer" af samfundet og vores fælles "solidariske" indsats for at hjælpe klimaet og Ukraine.
Hele sværmen af reformer giver ikke et større nettoprovenue, end der bruges på topskattelettelser, nedsat arveafgift og det vilde prisrøveri, som virksomhedsejerne egenhændigt og uden meningsfuld begrundelse opkræver i folks lommer under navnet inflation.
Når det er tilfældet, taler vi på ingen måde om en solidarisk fællesindsats, men et goldt omfordelingsregimente, som S deltager i med pølsesnak på den mest skamfulde måde, og som forsøges solgt som en solidarisk løsning af vores fælles "krisesværm", men som ikke bibringer noget synderligt ekstra råderum til løsning af disse kriser.
Må vi bede om et sobert regnestykke, der viser hvad der spares på hvem, og hvad der glider ned i lommerne på hvem, og hvor meget dette giver i nettobidrag til Ukraine og miljøindsatsen og alt det løse.
Med den gældende linje på borgen satser man hårdnakket på at bevare udviklingen i BNP efter et mønster, som i kender det fra den nære fortid.
Stiger BNP med 2% p.a. frem mod 2030, vil staten med et skattetryk som nu på knap 50% indhøste et samlet nyt råderum på godt 1100 milliarder kr.
I forhold til dette er de foreslåede besparelsesforslag en kop vand i Kattegat. Ser vi snart en samlet oversigt? så vi kan se hvem der benefiterer af ballet i den borgerlige, og hvor meget pølsenak vi er udsat for.
Ser vi eksempelvis på regulering af Arne pensionen og senior pensionen, skal hele dynen nu ændres, således at senior pensionen (over et seksårigt forløb) til en høj sats fjernes, og erstattet af den 3 årige Arnepension til den lavere, dog let forhøjede, sats. Ved simpel hovedregning betyder den såkaldte "Arne+" pensionen at vi ser en faldende provenu mulighed for de ældste på arbejdsmarkedet, der grønthøster pensionsmuligheden+ i minus med groteske ca., 75%. Og dette er på ingen måde fulgt op at tanker om nedsat AMBI, der må opfattes som den forsikringspræmie, lønmodtagerne selv har indbetalt til formålet.
Mon man kan overtale fru Halsbo eller andre såkaldte socialdemokrater om at udrede situationen i tal, og med røde ører fortsat forsvare denne voldtægt at velfærdsstaten i et højre borgerligt omfordelingscirkus, det ikke er set værre i de seneste borgerlige regeringer.

Dygtige beskæftigelsesministre ender ofte som ny statsminister!

Ane HALSBOE Jørgensen er ikke en hvem som helst!

Må vi forstå!

Politiske resultater der har rod i danskernes grundlæggende tilgang til tilværelsen tilført lidt fremadrettet tankegods, ja, det bliver afgørende for at Ane for alvor kan køres på plads i statsministeriet i stedet for justitsminister og tidligere beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Venstre får på den lange bane svært ved at frede statsministeren fra tidligere fejlgreb!

LAs store succes hos vælgerne gør folketingsperioden til den sidste for statsministeren i denne omgang!

Om Ane kan finde det rigtige omdrejningstal i forhold til arbejdsmarkedets parter, der i øjeblikket er historisk velorganiserede og forhandlingsvenlige, ja, det bliver den unge dames lakmusprøve for eventuelle storpolitiske ambitioner a la finske Sanna Marin!

Kvindelige statsministre er populære i Norden og måske er en Ane fra Fjerritslev lidt mere jordnær og bedre til at lytte til folk end en Mette fra cementens Aalborg!

Hver eneste gang der skal laves reformer er det de seneste 20 år grundlæggende kun gået ud på at tage noget væk fra dem der i forvejen har mindst og give mere til dem der har mindst. Ikke en eneste gang er der sket en reel forbedring for de lavlønnede og de udsatte. Og resultatet er et samfund i forfald. Og det stopper ikke før der ikke længere kan tages noget fra de lavtlønnede og udsatte uden det går ud over deres arbejdsevne til at levere bekvemlighed til velhavende og rige. Hvis du kan arbejde, så skal du arbejde. Med mindre du har råd til at lade være og kan leve af de værdier lavtlønnede danner grundlaget for.

Og der er ingen protester. Det får bare lov til at ske.

Vi er vel alle - til en vis grad - præget af den kristne kultur, ikke?

Matthæus 25:29
Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

Source: https://bible.knowing-jesus.com/Dansk/Matth%C3%A6us/13/12

Ja nu kommer balladen for alvor - Seniorpension kontra Arne Plus - Latterligt - Knap tre til fire år har Seniorpensionen fået - Stakkels Anne Halsbo - MEN LAD OS NU SE HVA DE ER VÆRD DISSE FAGFORENINGER for det har sgu været tyndt med dem i mange år. Ligner lidt Ældresagen - Som bare siger noget angående et lovforslag og siden høres INTET!