Annonce

Seniorpension hjælper dem, der allerede har forladt arbejdsmarkedet

Kun tre procent af dem, som får tilkendt seniorpension, kommer fra et fuldtidsjob. Derfor er ordningen ikke et reelt alternativ til Arnes pension.
Det er primært modtagere af sygedagpenge og overførselsindkomster, der får gavn af den seniorpension, som den borgerlige regering indførte sammen med De Radikale og Dansk Folkeparti. Det viser nye tal fra Beskæftigelsesministeriet.

Her har man opregnet, hvad seniorpensionisterne lavede før. Ud af de 1621, der er blevet tilkendt ordningen, kommer de fleste direkte fra sygedagpenge (33 procent), fleksjob (17 procent) og andre overførselsindkomster. Kun tre procent kommer fra et almindeligt lønmodtagerliv. Syv procent var selvforsørgende på anden vis.

Kun tre procent kommer fra et almindeligt lønmodtagerliv.

Der er stort set ingen lønmodtagere, som den efterhånden berømte bryggeriarbejder Arne, der får gavn af seniorpensionen. Det var ellers holdningen fra forligspartierne, at seniorpensionen overflødiggjorde Socialdemokratiets valgløfte om tidlig pension til de danskere, der har været længst på arbejdsmarkedet.

Fra kanten af arbejdsmarkedet

Seniorpensionen er en god ordning for den gruppe, der cykler rundt i arbejdsprøvninger, offentlige ydelser og de “ressourceforløb”, som den daværende SRSF-regering indførte, da man reformerede førtidspensionen i 2013.

Der er tale om mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Dem som stadig har en smule arbejdsevne og ikke kvalificerer sig til førtidspension, men som samtidig ikke kan få fodfæste på et arbejdsmarked, der kræver en 110 procent indsats. Det er sjældent en særlig misundelsesværdig position.  

Der er tale om mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.

Når Venstre raser over, at “Socialdemokratiet vil sende raske mennesker på pension” har de således ganske ret: Formålet med differentieret pension er at undgå, at så mange overhovedet ender i den kategori, hvor de skal have seniorpension.

Pension inden kroppen siger stop

Brolæggeren, der startede med at arbejde som 16-årig, skal have samme mulighed som hans klassekammerat, der kom på universitetet og fik sit første job som 30-årig. Nemlig retten til at stoppe med at arbejde, mens helbredet stadig er i orden.

Hvis Venstre er imod at sende raske mennesker på pension, er de så også imod at overlægen og kontorchefen kan se frem til årtiers aktiv alderdom?

Menneskeligt er det en katastrofe

I radikal og borgerlig logik er det meningen, at brolæggeren skal sidde på sine knæ lige indtil de går i stykker.

Først når bevægelsesapparatet er endegyldigt smadret, skal han have lov at lægge hammeren fra sig. I et regneark giver det god mening, for på den måde sikrer man, at den sidste arbejdsevne presses ud af lønmodtagerne.

Menneskeligt er det en katastrofe, for på den måde frarøver man mange arbejdere udsigten til en pensionisttilværelse, hvor de stadig kan dyrke idræt og lege med deres børnebørn.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Godt brølt!