Seniorpensionen gik fri – lad det blive ved det
Seniorpensionen gik fri – lad det blive ved det
Det er en lettelse, at regeringen nu har opgivet at stramme adgangen til seniorpension, efter at forligspartierne bag ordningen ikke ville være med til at åbne forliget
Indlægget er skrevet sammen med Tania Larsen Kvist, formand, FH Aalborg samt FTR, Dansk Socialrådgiverforening, Christina Windau Hay Lund, forkvinde, Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland, Karsten Lynge Simonsen, formand, Aalborg Lærerforening, Dennis Thomsen, formand, FH Rebild samt FTR, Himmerlands Lærerkreds, Anna Ullits Østergaard, Næstformand, BUPL Nordjylland, Christina Madsen Kristiansen, afdelingsformand, HK Nordjylland, Peter Kristensen, formand, SL Nordjylland, Bettina Brøndum Andersen, formand, TL Nordjylland
En bedre Arne-pension er fortsat et fremskridt, men den må hverken nu eller ved en senere lejlighed finansieres ved at gøre det sværere for andre nedslidte lønmodtagere at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
Regeringens forslag om at stramme adgangen til seniorpension bekymrede os, fordi det ville ramme på tværs af de faggrupper, der hver dag løfter de opgaver, som sikrer, at vi alle har adgang til den velfærd, vi alle betaler til.
Derfor er vi glade for, at beskæftigelsesministeren har lyttet til forligskredsen, men vi vil gerne bruge lejligheden til at forklare, hvorfor forslaget heller ikke bør finde vej tilbage til forhandlingsbordet, når næste finanslov skal på plads.
I dag kan seniorpension være en mulighed for mennesker med højst seks år til folkepensionsalderen, lang tilknytning til arbejdsmarkedet og en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i deres seneste job.
Læs også:Arne-pensionen stiger markant: Ekstra 3.095 kroner om måneden
Regeringen ville ændre vurderingen, så arbejdsevnen fremover skulle måles i forhold til alle typer job, og ifølge finanslovsforslaget skulle det have sparet op mod 800 millioner kroner i 2030 – penge, der i sidste ende skulle være fundet hos mennesker med varigt nedsat arbejdsevne, fordi de har knoklet og ydet i et langt arbejdsliv.
Forslaget ramte en fælles udfordring, for du kan sagtens være nedslidt efter et langt arbejdsliv uden at have tilstrækkelig anciennitet til Arne-pension, og her er seniorpensionen fortsat den mulighed, der står tilbage.
Behovet for tilstrækkeligt sikkerhedsnet er fælles
Et langt arbejdsliv sætter sig forskellige steder, alt efter hvor man har lagt sine kræfter. For nogle er det ryggen og knæene efter mange år med løft, skiftende vagter og arbejdsstillinger, som ingen ergonom ville have tegnet, mens det for andre er hovedet og nattesøvnen, der til sidst siger fra efter årtier med sagspres, støj, deadlines og ansvaret for mennesker, der har brug for, at man er skarp og nærværende hele dagen.
Det gælder i klasselokalet og på stuen i børnehaven, på hospitalet og på bostedet, ved skrivebordet i kommunen, på byggepladsen og på tegnestuen, og fælles for dem alle er, at man kan have givet meget af sig selv, længe før folkepensionen er inden for rækkevidde.
De skal have en tryg og værdig vej til pension
Arbejdslivet er forskelligt for alle, belastningerne er forskellige, men behovet for et tilstrækkeligt sikkerhedsnet er fælles.
Det er derfor godt, at regeringen har droppet planen om, at arbejdsevnen ikke længere skulle vurderes i forhold til det fag, man har arbejdet i hele livet, men i forhold til et hvilket som helst job i en helt anden branche, for et andet job er ikke automatisk løsningen, når smerter, udmattelse og psykiske helbredsproblemer følger med, uanset hvilken jobtitel der står på ansættelsesbeviset.
Mange faggrupper i alle forskellige brancher har brugt flere år på uddannelse.
Læs også:Flere får Arne-pension i kortere tid
Almindelige studieperioder tæller som udgangspunkt ikke med i ancienniteten til Arne-pension, mens obligatorisk praktik og arbejde under uddannelsen kan tælle med.
Derfor kan uddannelsesforløbet gøre det vanskeligere at opfylde anciennitetskravet. Den konkrete mulighed afhænger af den enkeltes samlede arbejds- og uddannelsesforløb.
Du kan altså have uddannet dig til et krævende fag, der er med til at bære den velfærd, vi alle betaler til, arbejdet i årtier og være blevet nedslidt, men alligevel stå uden ret til Arne-pension.
Hvis adgangen til seniorpension samtidig var blevet strammet, ville nogle være kommet i klemme mellem ordningerne, og vi tillader os derfor at håbe, at forslaget denne gang er havnet i papirkurven frem for i en skuffe, hvor det kan findes frem igen ved næste finanslov.
Derfor har det været, og bliver det ved med at være, en fælles sag for FH Nordjylland og medlemmerne i Danmarks Lærerforening, BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Teknisk Landsforbund, Dansk Sygeplejeråd, Socialpædagogernes Landsforbund og HK.
Der er brug for begge pensionsordninger
En højere Arne-pension kan ikke erstatte seniorpensionens beskyttelse af mennesker med varigt nedsat arbejdsevne.
Vi skal gøre mere for, at mennesker kan holde til et helt arbejdsliv. Det kræver bedre arbejdsmiljø, realistiske krav og mulighed for at tilpasse opgaver og arbejdstid, før helbredet svigter. Men forebyggelse hjælper ikke bagudrettet for dem, der allerede er slidt ned.
Læs også: “Rigide regler” rammer arbejdsomme Arne-pensionister
De skal have en tryg og værdig vej til pension.
Vi er derfor glade for, at regeringen har droppet forringelserne af seniorpensionen, og vores opfordring er ganske enkelt, at forslaget får lov at blive, hvor det nu er havnet, også når der skal findes penge ved de kommende finanslove.
Vi har brug for begge ordninger – både Arne-pensionen og seniorpensionen – fordi mennesker har forskellige arbejdsliv og forskellige grunde til at have behov for at trække sig tilbage.
Kommentarer
Enig. Begge ordninger,…
Enig. Begge ordninger, senior- og arne-pension, har hver deres berettigelse.
Tilføj kommentar