TV2 Nyhederne kunne onsdag aften bringe en rigtig journalistisk lækkerbisken. Hele 22 procent af de socialdemokratiske kredsformænd synes partiets linje i udlændingepolitikken var for stram. Sort på hvidt kunne det altså dokumenteres, at der var oprør i det kongelige danske socialdemokrati. Eller hvad?

I min optik er historien både metodisk helt i skoven og hvad værre er, endnu et anslag mod de demokratiske partiorganisationer, der trods udfordringer, fortsat er en af vores demokratiske hjørnesten.

Tvivlsom metode
For det første så glemte TV2 Nyhederne at fortælle, at 65 (ud af 92) kredsformænd slet ikke havde svaret på rundspørgen. Grundlaget for at konkludere noget som helst var altså temmelig svagt. Var denne metodiske lemfældighed blevet anvendt i en hvilken som helst universitetsopgave, var den dumpet med et brag.

Med udgangspunkt i tidligere negative medieerfaringer har mange kredsformænd med garanti lugtet lunten og ikke ønsket at bidrage. Hvorfor gøre det, når resultatet altid bliver sensationelle overskrifter om splittelse og fløjkrig? Hvis man regner i absolutte tal har kun 27 ud af 92 kredsformænd svaret. Og af dem er det kun seks(!), der finder partiets udlændingepolitik for stram. Ikke ligefrem en andel, der retfærdiggør 'breaking news' hvis du spørger mig.

Frygter partierne lukker for debatten
For mig at se er det værste dog ikke den tvivlsomme metodik, men snarere den sammenhæng den indskrives i. Bagtæppet for rundspørgen var en påstand om socialdemokratisk krise. Hvorfor skulle Mette Frederiksen ellers holde telefonmøde med de valgte kredsformænd samme dag? Måske fordi den slags politisk debat faktisk er grundlaget for hele partiorganisationen. Og måske Socialdemokraternes partiformand Mette Frederiksen mener det, når hun siger at partimedlemmer skal mere end bare dele pjecer ud?

Partierne presses i retning af lukkede processer og mindre debat

Den konstante mistænkeliggørelse og hungren efter bare små nuancer i det bagerste partibagland er træls. Jeg frygter, at tendensen vil medføre, at partierne føler yderligere trang til at afskaffe partidemokratiet. Problemet med denne udvikling er, at partierne presses i retning af lukkede processer og mindre debat. Målet bliver at kontrollere mediehistorier. Partierne vil ikke udstilles som svage og for en hver pris undgå overskrifter om krisesnak. Dermed undertrykkes nuancerne og man fjerner rummet til at være i tvivl.

Fremtiden er topstyring
To af de nyeste partier i Folketinget Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har allerede vist vejen. De to partier er opbygget ud fra en topstyret devise og med så lidt magt som muligt til det lokale bagland. Udgangspunktet er nultolerance overfor intern debat og et minimum af plads til politisk forskellighed. Hvis medlemmer forbryder sig mod de strenge partilove sidder eksklusionerne løst hos partilederne. De to partiers interne opbygning passer dermed bedre i den moderne medielogik, men har desværre kraftig demokratisk slagside.

Lad mig slå fast, at jeg ikke forsøger at underkende, at der er uenighed og debat om asylpolitikken internt hos Socialdemokraterne og flere andre partier. Men helt ærligt. Alt andet havde da også været vanvittigt. Den debat må også gerne blive dækket. Måske det netop er debatten, uenigheden og den fortsatte udvikling der grunden til, at Socialdemokratiet stadig lever. Der ville først være krise, hvis uenigheder forsvandt eller blev totalt undertrykt. Præmissen må være at åben debat og uenighed er forudsætning for et demokratisk og levende parti.

Fremtiden tyder på stadig mere topstyrede og gennemkontrollerede partier, hvis ikke medierne genfinder respekten og forståelse for at demokratiet kræver mere end kæft trit og retning.

Michael Johnson er tidligere formand for Socialdemokraterne i Indre Bykredsen og tidligere særlig rådgiver for Mette Frederiksen.