Sex, sindssyge, sort humor og surrealisme

Held i uheld. Takket være den lange nedlukning af kunstmuseet Centre Pompidou i Paris, kan Statens Museum for Kunst nu diske op med en udstilling om surrealisternes eksperimenterende tegninger. 

Vi befinder os i tiden efter den grusomme Første verdenskrig, midt i de brølende tyvere, hvor storbyer som New York, Berlin, Paris og København oplever pludselig og ekstrem velstand, samtidig med at store dele af befolkningen sulter. 

En tid med vanviddet som forløsning, midt i et crescendo, bestående af politiske modpoler, hvor yderfløjene strides om hvilken retning, den nye verden skal gå. 

Det er en både spændende og yderst betændt tid, hvor idealismerne, i form af nationalisme, kommunisme, fascisme, liberalisme og demokrati strides om førerpositionen. 

Mennesker i alle afskygninger fremstår nærmest som halvsindssyge, mange af dem med proteser, som de har tildraget sig efter tiden i skyttegravene, hvor millioner og atter millioner blev såret og dræbt. 

Gadebilledet er kaotisk, og stadigt stigende grad slås de forskellige fraktioner med næverne, med køller, knive og pistoler.

Samtidig foregår der en massiv eskapisme på natklubber af alle afskygninger, hvor der spilles jazz, og hvor mænd danser rundt i kjoler med andre mænd, og løsagtige kvinder liderligt har kønslig omgang med andre kvinder. 

Læs også:Bog om provokunst hiver desværre tænderne ud af monsterets mund

De mest indignerede og selvindbildte ‘opbyggelige’ stemmer og reformsøgende får indført strengere regler og love, hvor disse ‘afvigere’ bliver sendt på anstalter, og flere bliver steriliseret. 

Også i lille Danmark, hvor selveste Socialdemokratiet gør det muligt for staten at nedbringe fertiliteten for ‘de evnesvage’, og hvor forargelsen over de homoseksuelle, i tide og utide bringer sindene i kog, og politiet må rykke ud og lukke de rabiate etablissementer, der forbryder sig imod tidens sædelighedslove. 

Vaklende demokratier

Fascismen og kommunismen er begge fraktioner, der forsøger at kompromittere de vaklende demokratier, og alt i alt er det økonomiske opsving i begyndelsen og midten af 20’erne, og siden inflationen og faldet fra tinderne i slutningen af årtiet, alt sammen med til at presse luften ud af midterpartier i hele Europa, og så nærmer tiden med et nyt Ragnarok sig med syvmileskridt. 

Og det er her, at blandt andet surrealismen kommer ind i billedet, sammen med blandt andet ekspressionismen og dadaismen

I alle disse tendenser, der minder om et maskeradeshow, hvor vanviddet nærmest fremstår som tidens mest sobre udtryk, spiller kunsten en særdeles underlig og avantgardistisk rolle. 

Og det er her, at blandt andet surrealismen kommer ind i billedet, sammen med blandt andet ekspressionismen og dadaismen. 

Fælles for disse ‘mellemkrigstidsgenrer’ er, at de på en og samme tid både udtrykker total forvirring, samtidig med at de radikaliserer det kunstneriske udtryk og flytter rammerne helt væk fra de stivnede institutioner. 

En art manifest

Man kunne blandt andet se det på Centre Pompidou omkring nytåret, hvor museet diskede op med en spektakulær udstillingen om surrealismen. 

Nu skal museet, der ejer den mest omfattende samling af surrealisterne i verden, lukke på mere eller mindre ubestemt tid grundet restaurering. 

Læs også:Bare vent og se. Denne roman om indføring i kunstens historie bliver også en kæmpe succes i Danmark

Derfor har museet – heldigvis – besluttet sig for at udlåne store mængder af deres samlinger til andre museer i den forestående periode, og her har Statens Museum for Kunst fået en bid af kagen, og viser nu en stor fin udstilling, bestående af surrealisternes tegningskunst, der på mange måder også er en art manifest, et eksperiment, hvor bevægelsens motivationer og teknikker kommer mest tydeligt til udtryk. 

Det er også denne tilgang, som SMK har valgt at bruge: at de mange tegninger viser forskellige teknikker, og som vidner om grupperinger og tilgange, der tegner et mere åbent billede af genrens opståen og bevæggrunde. 

Kampen om psyken

Surrealismen var inspireret af tidens psykoanalyse, og hermed det som psykologen Sigmund Freud fokuserede på, hvor ‘underbevidstheden’ spiller en mere central rolle som udløser af begær, samtidig med, at ‘over-jeget’ konstant forsøger at dæmpe selvsamme, grundet konventioner, moral og frygt for skam og udskamning. 

Surrealisterne med deres skepsis overfor samtiden og dennes krigsliderlige kontrolvanvid valgte side i denne kamp om psyken, og i modsætning til lægerne og psykologerne, interesserede de sig knap så meget for at ‘helbrede’, men hyldede i stedet mere selve vanviddet, det ukontrollable og selve begæret i dets helt rene form. 

Læs også:Han bliver kaldt for skagensmaler. Måske er det derfor, han er glemt 

Set i lyset af, at man blandt andet indespærrede seksuelt ‘livlige’ kvinder og mænd i Danmark, og mange andre steder i Europa, med den begrundelse, at de var til fare for offentlighedens sædelighed, og at det var at regne for enten ‘degenerering’ eller ‘sindssyge’, er det interessant, at surrealisterne favner det hele, og ligefrem dyrker sindssygen som noget positivt. 

Det er alt sammen sjovt, men også dybt alvorligt

Surrealisterne forsøgte at tilgå kunsten således, at underbevidstheden kunne arbejde frit. 

Derfor forsøgte de sig med forskellige teknikker såsom automatskrift/tegning, hvor de forsøgte at ‘lade hånden selv føre pennen/penslen, og montagen, hvor tidens mange visuelle reklamer og agitatoriske propaganda fik lov til at flyde sammen i klippe-klistrebilleder, der på den måde skabte et nyt udtryk. 

Surrealisterne fik derved skabt udtryk, hvor den umiddelbare og intenderede ‘mening’ totalt blev forkastet, og deres kritik af samtiden blev, samlet set, et modangreb, hvor seksuelle fantasier, reklamer og propagande flød sammen i en stor pærevælling. 

Bryster, vulvaer og pikke

Man kan se det hele udfoldet på SMK's mange udstillede tegninger, der flyder over med kliniske reklamer, politiske agitatorer, der bliver latterliggjort og bryster, vulvaer og pikke, der flyder ind og ud af hele herligheden. 

Det er alt sammen sjovt, men også dybt alvorligt. Andre Breton, der flere gange forsøgte at skrive surrealisternes ‘manifest’, proklamerede, at skønhed var noget radikalt andet, end tidligere tiders ideer om selvsamme. 

Samtidig lagde han vægt på, at sort humor er surrealisme, fordi man i sådan en tid, hvor alle værdier er sat til debat, og hvor alle bekriger alle, også må grine ondt af al den alvor, der får så uendeligt mange til at fare i flint. 

Det minder lidt om vor egen tid, hvor raseriet nogle gange godt kunne trænge til en god dosis sort humor. Men der kom - og kommer - naturligvis også en modreaktioner. 

Mange af dem blev deporteret og dræbt, hvis ikke de nåede at flygte

Det raseri, som alle eksponenterne for de mange stridende ideologier havde, blev også rettet imod tidens skøre kunstnere. Dadaisterne gjorde faktisk en dyd ud af selve denne konfrontation. 

Og på SMK’s udstilling ser man samtidig at enkelte kunstnere, for eksempel den helt igennem centrale Max Ernst, både var lidt af det ene og det andet. 

Læs også:Indtagende udstilling om potteplanternes stille liv i dansk maleri

Senere, da den næste krig nærmere sig, blev disse avantgardister en mere central del af det had, som fascisterne og nazisterne anvendte til deres opbyggelse af deres hadregime, og mange af dem blev deporteret og dræbt, hvis ikke de nåede at flygte. 

Spinkel men samtidig bred

SMK’s udstilling er på en sær måde spinkel, fordi der ikke er de helt store og mere kendte kunstværker med, men samtidig er udstillingen også dejlig bred og derfor interessant. 

Der er blandt andet også mere ukendte kunstnere med, blandt andre Jindrich Styrsky, der var med til at udbrede surrealismen i Prag, der dengang også blev et epicenter for tidens avantgardisme, mens Europakortet blev omrokeret med nye grænser, med krig og stigende censur og forfølgelse. 

Også danske surrealister er naturligvis repræsenteret

Det mest interessante ved udstillingen og kataloget er det skærpede fokus på forskellige teknikker, og det brede udvalg af reelt forskellige kunstnere, der dengang heller ikke kunne enes om, hvem der skulle være med i bevægelsen, og hvem der ikke skulle være med. 

Læs også:Her kan du se et af Danmarkshistoriens smukkeste og mest betagende malerier

Et faktum som udstillingen gør mindre ud af at udfolde. De forskellige kunstnere er heriblandt Raoul Hausmann, Tristan Tzara, Joan Miró og den dengang forhadte Salvadore Dalí, der nok i dag er surrealismens mest berømte eksponent. 

Også danske surrealister er naturligvis repræsenteret, med Vilhelm Freddie som den nok mest berømte af dem, ligesom man også har gjort en del for, at surrealisternes kvinder fylder i det generelle billede. 

Surrealisternes gakkede oprør

I dag er surrealismen nok nærmest internaliseret i de fleste af os, og knap så chokerende, som den var dengang. I dag ved vi godt, at reklamer og politisk propaganda flyder sammen, og at der manipuleres med os. 

Det er blandt andet takket være surrealisternes gakkede oprør, at vi ser sådan på det. Og det er jo godt! 

Samtidig er det forbløffende, og burde i grunden i stigende grad være noget, som bliver formidlet mere generelt, at man dengang altså havde kunstneriske bevægelser, der gav plads til seksuel diversitet, og som hyldede selvsamme. 

Læs også:Naturen er en cirkels sang - Fuglemaleren Johannes Larsen (1867-1961)

Alt for ofte hører vi om forbuddene, om stigmatisering og had mod de anderledes, og nogle gange glemmer vi simpelthen, at oprøret imod selvsamme var en del af hele den modernistiske bølge, hvor kunstnerne stillede sig i klaskehøjde netop for at skabe en verden med mere diversitet og mere rummelighed. 

Alt sammen kan man se kondenseret i disse udstillede tegninger, der ved første øjekast synes så naive og skøre, at man som rindalist må tage sig til hovedet, men som oplyst og nysgerrig må glædes over, at den revolution, midt i idealismernes voldlige konfrontationer, der synes at være vendt tilbage, også har overlevet, og endnu er en mulighed som reaktion.

Statens Museum for Kunst: Surrealisme på papir. 13. September - 11. Januar, 2026.